Russisk droneangreb sårer to i Galați

En russisk drone ramte den 29. maj en boligblok i Galați i Rumænien og sårede to civile. Det var første gang siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, at et russisk våben kostede tilskadekomne på NATO-territorium. Alle 32 allierede fordømte angrebet. Derefter ophørte enigheden.

Washington nævner alt undtagen Rusland

NATOs generalsekretær Mark Rutte var direkte: "Ruslands hensynsløse adfærd er en fare for os alle." Frankrig sagde, at Rusland havde "angrebet et venligtsindet land". Storbritannien kaldte det "en alvorlig krænkelse af NATOs luftrum".

USA valgte en anden tone. USA's NATO-ambassadør, Matthew Whitaker, fordømte den "hensynsløse indtrængen" og lovede at "forsvare hver tomme af NATO-territorium", men nævnte ikke Rusland. Under Trump-administrationen har det betydning at placere ansvaret åbent hos Moskva, når et allieret lands territorium bliver ramt. Det kan udløse traktatmæssige forventninger, som Washington helst holder uklare.

Udeladelsen fik ekstra vægt af timingen. To uger tidligere havde Pentagon aflyst en rotation af en pansret brigade på 4.000 soldater til Polen og beordret 5.000 soldater trukket hjem fra Tyskland. Dermed sendes den amerikanske styrketilstedeværelse i Europa tilbage til niveauet før 2022. Dagen efter angrebet i Galați sagde forsvarsminister Pete Hegseth på Shangri-La Dialogue, at europæerne havde "udhulede militærstyrker", og advarede om, at tiden med amerikanske subsidier var forbi. Han kritiserede europæisk svaghed, samtidig med at hans egne ordrer gjorde den mere synlig.

Præcedensen for afsmitning

Rumænien beskrev angrebet som en afsmittende følge af krigen, ikke som et bevidst angreb på rumænsk territorium (Le Monde, Eurointegration). Juridisk giver den betegnelse mening. Politisk har den en bivirkning: Hver gang en hændelse placeres i den kategori, bliver tærsklen for at reagere hårdere næste gang højere.

Udenrigsminister Oana Toiu sagde, at angrebet "falder inden for den kategori", som kan begrunde brug af artikel 4. Den giver ethvert NATO-land ret til at kræve fælles konsultationer, hvis landet føler sig truet. Hun gik dog ikke så langt som til at aktivere den. Bukarest udviste Ruslands konsul i Constanța og indkaldte Moskvas ambassadør, Rumæniens skarpeste diplomatiske reaktion siden 2022, men lod artikel 4 ligge som et kort frem mod topmødet i Ankara i juli.

En østflanke i bevægelse

Italien var det eneste allierede land, der sendte materiel: omkring 100 soldater og kampfly til Rumæniens Mihail Kogălniceanu-base. Premierminister Giorgia Meloni kaldte angrebet "gravissimo". Tysklands kansler Friedrich Merz efterlyste "en stærk NATO-tilstedeværelse på østflanken", men foreslog ingen konkrete deployeringer. Hans forsvarsministerium beskrev samtidig hændelsen som "ingen ændring i situationen".

Ungarns nye premierminister, Magyar Péter, der afløste Viktor Orbán efter valget i april, erklærede, at "europæisk og NATO-enhed er vigtigere nu end nogensinde". Orbán, der nu leder en opposition på 44 mandater, krævede, at den nye regering fastholder hans "neutralitetspolitik". Ungarns skifte fra blokering til støtte for kollektiv solidaritet fjerner østflankens mest forudsigelige forhindring.

I Slovakiet gik bevægelsen den anden vej. Præsident Peter Pellegrini kaldte angrebet "en farlig præcedens", der kræver stærkere grænser. Premierminister Robert Fico opfordrede til "tilbageholdenhed med stærke udtalelser" og efterlyste dialog med Moskva. Selv hans egen udenrigsminister udsendte en skarpere fordømmelse.

Topmødet i Ankara i juli skal nu afgøre, om alliancen vil give faste regler for nedskydning af droner over allieret territorium, eller om hvert enkelt tilfælde fortsat skal afgøres nationalt. Institute for the Study of War vurderer, at Putin "accepterer risikoen for at påføre civile tab i NATO-lande" som en omkostning, han kan leve med. Tidligere præsident Dmitrij Medvedev svarede, at "de har ikke set noget endnu". Det peger på, at Kreml justerer næste skridt efter, hvad NATO gør, ikke efter hvad alliancen siger.

Rumæniens flyvevåben fulgte dronen mod Galați under hele dens flyvning. Piloterne havde tilladelse til at bruge våben. Over en by med 230.000 indbyggere kunne de ikke skyde uden at risikere større civile tab end dem, dronen selv ville forvolde. Afstanden mellem at opdage en drone og at kunne engagere den forsvinder ikke med fordømmelser. Den kræver en beslutning om, hvem der må skyde, hvornår og under hvis myndighed. Den beslutning har ingen allierede hidtil villet træffe.