Russisk drone rammer Chernobyl-atomlager

Den 7. juni klokken 02.10 ramte en russisk Shahed-drone modtagebygningen ved Ukraines centrale lager for brugt atombrændsel, som ligger i Tjernobyls afspærrede zone. Her opbevarer Ukraine brugt brændsel fra landets reaktorer. Der blev ikke frigivet radioaktivitet. En mindre brand blev slukket inden for en time. IAEA’s generaldirektør, Rafael Grossi, kaldte angrebet »dybt bekymrende« og bemærkede, at nukleart materiale var opbevaret »få meter fra den angrebne bygning« (Infobae). Polen sendte kampfly på vingerne og behandlede hændelsen som en reel trussel. Den humanitære folkeret giver, som den er skrevet i dag, ingen særlig beskyttelse til den type anlæg, der blev ramt.

Hvad dronen ikke ramte

Bygningen, der blev ramt, fungerer som logistisk modtagehal. Her ankommer beholdere med brændsel, før de flyttes videre til lagerhvælvinger. Energoatom, Ukraines statslige atomoperatør, bekræftede, at der ikke var brugt brændsel i bygningen på tidspunktet for angrebet. Polske strålingsmålere registrerede ingen ændringer i baggrundsniveauet. Ingen medarbejdere kom til skade.

Hvor tæt eksplosionen var på det lagrede nukleare materiale, er stadig uklart. Grossi sagde »få meter«, men der er ikke offentliggjort nogen uafhængig opmåling. IAEA sendte et inspektionshold til stedet. Den 8. juni var deres konklusioner endnu ikke offentliggjort. Om detonationen skete fem meter eller 100 meter fra forseglede beholdere med brugt brændsel, ændrer risikovurderingen markant. Kun inspektørerne kan afgøre det.

Et juridisk hul fra 1977

Den humanitære folkeret har én regel, der specifikt beskytter nukleare anlæg i krig: Artikel 56 i tillægsprotokol I til Genèvekonventionerne, traktaten fra 1977 om krigsførelse. Den beskytter »kernekraftværker«, altså anlæg der producerer elektricitet. Et lager for brugt atombrændsel producerer ikke strøm. Efter traktatens ordlyd falder det uden for artikel 56.

Den anden relevante internationale aftale, konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale, undtager udtrykkeligt situationer med væbnet konflikt.

Dermed står store dele af den nukleare brændselskæde uden særlig krigsretlig beskyttelse. Berigelsesanlæg, forskningsreaktorer og lagre for brugt brændsel har ingen bindende juridisk skærm i krigstid. Hullet rækker længere end Ukraine. EU-lande driver selv lagre for brugt atombrændsel, oparbejdningsanlæg og forskningsreaktorer. Hvis angreb på nukleare anlæg uden for egentlige kraftværker ikke er omfattet af et specifikt forbud, kan fraværet blive en præcedens i fremtidige konflikter.

Artikel 56, stk. 6, pålægger stater at indgå »yderligere aftaler« om ekstra beskyttelse af anlæg med nukleart materiale. Den bestemmelse har ligget stille, siden traktaten trådte i kraft. Ingen stat, ingen EU-institution og intet internationalt organ har brugt den.

Presset vokser. Den 8. maj styrtede en drone ned i Tjernobyl-zonen og udløste en stor skovbrand. Nu er en drone detoneret inden for hegnet til et kompleks for brugt atombrændsel. Hver hændelse rykker tættere på selve materialet.

Hvad IAEA kan gøre, og hvad agenturet ikke kan

Angrebet fandt sted dagen før IAEA’s guvernørråd, agenturets beslutningsorgan med 35 medlemslande, mødtes i Wien. Ukraine bad om at få hændelsen sat på dagsordenen.

Rådets handlekraft er begrænset af konstruktionen. IAEA kan ikke udstede sanktioner. Agenturet kan dokumentere, fordømme og sende sager videre til FN’s Sikkerhedsråd, hvor Rusland har vetoret. Grossis »syv uundværlige søjler for nuklear sikkerhed«, en ramme han indførte i 2022 for at beskytte nukleare anlæg i konflikt, fastlægger principper, men har ingen juridisk kraft.

Polens reaktion viser et hul i den måde, europæiske systemer behandlede hændelsen på. De polske væbnede styrker opfattede angrebet som en mulig militær trussel og sendte kampfly afsted. EU’s grænseoverskridende atomberedskabssystemer, som blev opbygget efter Tjernobyl-katastrofen i 1986, aktiveres derimod, når strålingsmålinger stiger. Målingerne forblev normale. Systemet virkede efter hensigten. Det var bare ikke bygget til et scenarie, hvor et våben detonerer inde i et kompleks med nukleart materiale uden at udløse et radioaktivt udslip.

IAEA’s inspektionsrapport kan tvinge spørgsmålet frem: Europas nukleare beredskab bygger på antagelsen om, at fare og stråling følges ad. En drone, der lander få meter fra brugt atombrændsel uden radiologisk udslip, falder i en kategori, som systemet ikke genkender.

Udfaldet af mødet i guvernørrådet er endnu ikke offentligt. Intet EU-land har signaleret vilje til at bruge artikel 56, stk. 6. Traktatbestemmelsen om bredere beskyttelse af nukleare anlæg har eksisteret siden 1977. Ingen regering har handlet på den.