Russisk fregat skærmer sanktionsramt tanker

Den 30. juni lagde en russisk fregat sig mellem observatører i Østersøen og olietankeren Kira K, der er omfattet af sanktioner, skriver t-online. Der blev ikke affyret skud, og ingen blev bordet. Men pointen var tydelig nok: Rusland kan gøre selv overvågning af den såkaldte skyggeflåde til en risikabel øvelse.

Overvågning er ikke håndhævelse

Europa har bygget et omfattende apparat op omkring de tankskibe, der mistænkes for at omgå sanktionerne mod russisk olie. NATO patruljerer i Østersøen gennem Baltic Sentry. EU har sat hundredvis af skyggeflådeskibe på sanktionslisterne i sine pakker mod Rusland (S&P Global). Det er den lette del. Hverken EU eller NATO har som institution ret til at standse, borde eller tilbageholde et tankskib. Den beføjelse ligger hos de enkelte kyststater og afhænger af, hvor skibet befinder sig.

Håndhævelse til søs fungerer som en stige. De nederste trin er forholdsvis ukomplicerede: radarovervågning, AIS-sporing, hvor skibe automatisk udsender deres position (IMO), radioopkald og fotografisk dokumentation.

Det vanskelige trin er boarding. Ifølge FN’s havretskonvention, UNCLOS, er et skib på åbent hav underlagt den stat, hvis flag det sejler under. Sanktionsomgåelse hører ikke til de få grunde, der giver en fremmed stat ret til at borde et skib i internationalt farvand (UNCLOS Part VII). I territorialfarvand har kyststaterne større myndighed, men fremmede skibe har stadig ret til uskadelig passage, hvilket begrænser indgreb. EU-sanktioner kan forbyde europæiske aktører at bistå handlen. De giver ikke Bruxelles en kystvagt (Regulation 833/2014).

Når et russisk krigsskib dukker op, bliver hele stigen kortere. Krigsskibe har immunitet efter folkeretten. Enhver fysisk konfrontation kan dermed blive et spørgsmål om magtanvendelse efter FN-pagten (UNCLOS full text). Rusland behøver ikke skyde. Det skal bare være til stede.

Tre kystlinjer, samme mur

Sverige er gået længst i håndhævelsen. Den svenske kystvagt har bordet mistænkelige fartøjer i svensk territorialfarvand og har udstyret større kystvagtskibe med maskingeværer, efterhånden som spændingerne i Østersøen er steget (Straits Times). Men den svenske model virker, fordi operationerne foregår i svensk farvand og uden direkte russisk flådepresse.

Finland overvåger trafikken i Den Finske Bugt med radar, kameraer og løbende patruljer. Finske eksperter i søret siger det ligeud: Hvis et fartøj holder sig uden for territorialfarvandet, er mulighederne for at begrænse dets bevægelser "meget begrænsede" (Yle). Danmark følger russiske fartøjer gennem de danske stræder, men kan ikke bare standse transitpassage, som UNCLOS beskytter mod suspension (UNCLOS Part III).

Litauen læser afskrækkelsen klarest. Det russiske civile fartøj Marshal Vasilevsky, der forsyner Kaliningrad med LNG, er blevet fotograferet i Østersøen med tunge maskingeværer om bord (lrytas.lt). Litauiske analytikere tolker våbnene som psykologisk pres mod inspektioner (LRT). Budskabet er det samme som fra fregatten: Tænk dig om, før du border.

Værktøjerne, der går uden om havet

EU’s mest effektive redskaber ligger på land. Afvisning af forsikring, havneforbud, begrænsninger på maritime tjenester og kontrol med reelle ejere kan presse skyggeflåden uden en eneste boarding (Council of the EU). Den hårdeste variant, et fuldt forbud mod maritime serviceydelser, har mødt modstand fra medlemslande, hvor rederier og servicevirksomheder vil tage regningen.

Selve episoden med Kira K er stadig ikke fuldt belyst. Den præcise maritime zone, observatørernes mandat og spørgsmålet om, hvorvidt det russiske krigsskib aktivt blokerede eller blot fulgte dem tæt, står endnu uklart. Ruslands beregning er derimod synlig: Moskva behøver ikke forhindre alle inspektioner. Det skal blot få den næste kystvagtschef til at overveje, om en boarding er blevet til en flådehændelse.