Russisk gas stiger trods udfasning

Fayard, et skibsværft på Fyn, dokker og reparerer tankskibe, der sejler med russisk flydende naturgas, LNG. Det er lovligt. Værftet kontrollerer ifølge WirtschaftsWoche alle skibe mod sanktionslisterne og afviser dem, der står på listen. Statsministeren har kaldt situationen "uforståelig", men Danmark har ikke et juridisk redskab til at stoppe arbejdet, før EU-reglerne ændres.

Den afstand mellem politisk vilje og juridisk virkelighed forklarer meget af Europas energisanktioner. Rusland stod stadig for 17,3 % af EU’s LNG-import i første kvartal 2026, viser tal fra Eurostat. Importen steg 11 % år for år i begyndelsen af 2026 og voksede derefter yderligere 17 %, efter at nye restriktioner trådte i kraft i marts, ifølge overvågningsdata fra ACER, EU’s energiregulator, omtalt af Euronews. EU er officielt i gang med at udfase russisk gas. De faktiske mængder bevæger sig den anden vej.

Derfor slipper udfasningen mere gas igennem

LNG er naturgas, der køles ned til væske, så den kan transporteres med skib i stedet for gennem rørledninger. Det kræver en lang kæde af tjenester: tankskibe, dokning, reparationer, havneanløb, forsikring, terminalopbevaring og regasificering, hvor væsken igen bliver til gas og kan sendes ud i rørnettet.

EU’s 14. sanktionspakke, vedtaget i juni 2024, lukkede kun ét led i den kæde. Den forbød EU-terminaler at omlaste russisk LNG med henblik på videre eksport til lande uden for unionen (Rådet for Den Europæiske Union). Den forbød ikke russisk LNG, der købes til europæisk forbrug, og den lod serviceydelser til skibene stå uden for forbuddet (EEAS).

Fra marts 2026 blev nye kontrakter om russisk gas forbudt. Men ældre kontrakter, altså aftaler indgået før forbuddet, kan fortsætte frem til strammere frister i 2027. Et fuldt importforbud ventes først tidligst i januar samme år (Euronews).

Det vindue forklarer stigningen. Købere med eksisterende aftaler har et klart incitament til at tage leverancerne hjem, mens den juridiske vej stadig er åben. Nogle kan også vælge at fylde lagrene, før fristen lukker. Fayard sælger ikke gas, men skibsvedligeholdelse. Værftet opererer i et rum, EU-lovgivningen bevidst har efterladt åbent.

Smuthullet ligger flere steder

Fayard er ikke det eneste eksempel. Zeebrugge-terminalen i Belgien, drevet af Fluxys, tilbyder opbevaring, lastning og regasificering. De tjenester kan bruges til russisk LNG, der kommer ind i EU til indenlandsk forbrug, netop den rute sanktionerne ikke har lukket (Fluxys, Rådet for Den Europæiske Union). Et værft holder tankskibet sejlklart. En terminal gør lasten brugbar i gasnettet. Begge dele ligger uden for sanktionernes kerne.

Politikken følger de kommercielle interesser. Frankrig er Europas største indgang for LNG. Landet importerede 249 TWh LNG i 2025, svarende til 56 % af den franske gasforsyning, ifølge Les Énergies Renouvelables. TotalEnergies har en købsaftale med Ruslands Yamal LNG-projekt, som løber til 2032 (Executive Digest).

Spanien har seks regasificeringsanlæg og EU’s største kapacitet til at modtage LNG. Her advarer havneoperatører offentligt om, at et hurtigt forbud kan give højere priser og større afhængighed af amerikanske leverandører (upday Spain). Frankrig og Spanien har derfor penge bundet i en langsommere tidsplan. De baltiske lande presser den anden vej og kræver et hurtigere fuldt stop, fordi de resterende indkøb stadig sender penge ind i Ruslands krigsøkonomi (english.nv.ua).

Bruxelles har seks måneder frem til fristen i januar 2027. Alvoren måles ikke på endnu en erklæring om udfasning. Den viser sig i detaljerne: om gamle kontrakter mister deres undtagelse før tid, om terminaloperatører får nye pligter, når lasten er russisk gas, og om et værft på Fyn fortsat kan servicere de tankskibe, der sejler den ind.