Russisk benzinproduktion falder 17 %

Ukrainske angreb på raffinaderier og transportruter har delt Ruslands energiøkonomi i to. Råolien flyder stadig, men det færdige brændstof når ikke i tilstrækkeligt omfang frem til tankstationer, landbrug eller enheder ved fronten. Moskva har forbudt brændstofeksport, frigivet nødlagre og erkendt, at der er mangel. Verdens tredjestørste råolieproducent rationerer benzin.

Råolie er ikke brændstof

Olie i undergrunden har ingen praktisk værdi, før et raffinaderi har omdannet den til benzin, diesel eller flybrændstof, og lastbiler eller rørledninger har bragt den videre. Rusland havde kapaciteten, men bufferen var mindre, end den så ud. Før angrebene producerede landet omkring 41 mio. ton benzin om året mod en indenlandsk efterspørgsel på cirka 36 mio. ton (Meduza). Det var en margen, men ikke en stor en.

Ukrainske drone- og missilangreb har fjernet den. I juni faldt raffinaderiernes gennemløb, altså den mængde råolie anlæggene faktisk forarbejder til brændstof, 25 % i forhold til året før til 3,95 mio. tønder om dagen, mens benzinproduktionen faldt 17 % (AP). Reuters har med henvisning til branchekilder rapporteret, at benzinproduktionen nu dækker omkring 65 % af den sæsonbestemte efterspørgsel. Det er et skøn, men Moskvas egne tiltag peger samme vej: Regeringen har forbudt brændstofeksport, frigivet strategiske lagre, omlagt vedligeholdelse på raffinaderier og tilladt produktion af brændstof i lavere kvalitet (The Star/Xinhua, TASS).

Vicepremierminister Alexander Novak forklarede først situationen med "ikke-planlagte reparationer". Senere erkendte han problemet: "Vi må indrømme, at der er problemer og mangel på grund af angrebene." Han sagde også, at hamstring havde løftet efterspørgslen med 20-30 %, så den fysiske mangel er blevet forstærket af panikkøb (TASS). Når en regering forbyder brændstofeksport, vælger den at ofre valutaindtægter for at forhindre, at den indenlandske forsyning bryder sammen.

Hvem får brændstof, og hvem gør ikke

Manglen rammer skævt. Engrospriserne, de store børspriser som handlere og uafhængige tankstationer betaler, strammer til, før priserne ved pumpen for alvor følger med. Uafhængige tankstationer, der køber på det åbne marked, bliver presset først. Vertikalt integrerede olieselskaber som Rosneft og Lukoil kan derimod lede forsyninger over i deres egne detailnet (Meduza). Landmænd, vognmænd og fjerntliggende regioner, der er afhængige af diesel, mærker knapheden hårdest.

Diesel betyder mere end benzin for krigen. Det driver militære lastbiler, tungt materiel, jernbanelogistik og den landbrugsforsyning, som både hæren og statsbudgettet er afhængige af. Rusland eksporterer normalt sit dieseloverskud og får dermed både indtægter og finanspolitisk manøvrerum. Når raffinaderiernes gennemløb falder, må staten vælge mellem fronten, landbruget og civile bilister (Business Insider Polska, RMF24). Der er endnu ikke dokumentation for, om det russiske militær selv er begrænset af brændstofmanglen, eller om civile indtil videre tager den største del af regningen.

Hvad Europa holder øje med

I de fleste EU-hovedstæder vil udviklingen blive læst som et tegn på, at presset på Ruslands downstream-økonomi virker. Downstream er den del af olieøkonomien, der handler om raffinering, transport og salg af færdige produkter, ikke om selve udvindingen. Ungarn og Slovakiet står tættere på risikoen, fordi de er koblet til russisk råolie gennem Druzhba-rørledningen. Men ungarske analytikere advarer mod den enkle ligning, hvor et ukrainsk angreb automatisk giver højere benzinpriser i Ungarn. Priserne ved pumpen afhænger også af globale råoliebenchmarks, valutakurser, afgifter og raffinaderimarginaler, ikke kun af én forsyningsforstyrrelse (Portfolio, Telex).

Grækenlands eksponering ligger ikke ved pumpen, men i skibsfarten. Græske rederier har tjent mindst 3,8 mia. dollar på at transportere russisk olie over de seneste tre år og stod i maj for omkring 15 % af Ruslands søbårne råolieeksport (euro2day.gr). Den forretning voksede frem omkring G7-landenes olieprisloft, som tillader vestlige rederier og forsikringsselskaber at håndtere russisk olie, hvis den sælges under et fastsat loft. Hvis angreb gør tankerruter farligere og flytter handelsstrømmene, kan græske operatører få højere fragtrater på nogle sejladser og større compliance-risiko på andre.

Ukraine har hævdet at have ramt op til 21 russiske tankskibe i Azovhavet. Russiske myndigheder har erkendt fire, mens medieberetninger spænder fra otte til 21 (AP, newsit.gr). Det præcise antal er mindre vigtigt end mønstret. Rusland mangler ikke råolie. Rusland mangler den raffinaderikapacitet og de sikre transportruter, der gør råolie til noget, en kampvogn eller traktor kan brænde af. Det er sværere at løse hurtigt end et almindeligt prischok, og hver måned med nye angreb gør reparationskøen længere.