Russiske missiler lammer Ukraines stålkæde

Mellem august og september 2026 ramte russiske ballistiske missiler tre stålværker, som tilsammen kort forinden stod for anslået 90 procent af Ukraines stålproduktion (Hromadske). Alle tre indstillede produktionen. Det umiddelbare tab er ukrainsk: mistede indtægter, færre arbejdstimer og endnu et slag mod en krigsøkonomi, der allerede er afhængig af støtte udefra. Belægget for en bredere europæisk mangel er foreløbig begrænset, men enkelte købere er allerede ramt.

Hvad missilerne ødelagde

De tre anlæg er Zaporizhstal og Kamet Steel, som begge ejes af Ukraines største stålproducent Metinvest, samt ArcelorMittal Kryvyi Rih, der indgår i verdens næststørste stålkoncern. Alle tre blev ramt gentagne gange over omkring fem uger. Arbejdere blev dræbt på hvert af anlæggene. Alene på Zaporizhstal registrerede Metinvest 17 ballistiske missiler på en måned, og selskabets driftsdirektør kaldte produktionskæden »reelt ødelagt« (Interfax-Ukraine). ArcelorMittal oplyste, at den primære produktion var indstillet, efter at Rusland to gange havde ramt jernproduktionen (ArcelorMittal, UNN).

Et stålværk fungerer kun, når ovne, elektricitet, iltforsyning og interne jernbaner spiller sammen. Det er nok at ødelægge ét led i kæden for at standse produktionen, uden at selve ovnen bliver ramt. Det var, hvad der skete på ArcelorMittal: Selskabet oplyste, at enkelte enheder fortsatte på et minimumsniveau, mens den centrale produktionskæde var afbrudt. Missilerne jævnede ikke værkerne med jorden. De koblede dem fra.

Hvor meget stål har Ukraine tilbage?

Før den fulde invasion producerede Ukraine omkring 21,4 mio. ton råstål om året (World Steel Association). Efter Ruslands besættelse af Mariupol og byens enorme værker Azovstal og Ilyich faldt produktionen ifølge den ukrainske stålbrancheforening Ukrmetprom til omkring 7,4 mio. ton i 2025 (LIGA). De tre værker, der netop er sat ud af drift, udgjorde det meste af den resterende kapacitet.

Skaderne kan allerede ses i de officielle tal. Produktionen af råstål faldt i august til 277.000 ton, hvilket er 57,3 procent mindre end året før. Produktionen af råjern, det smeltede jern fra højovnene før videre forarbejdning til stål, faldt 65,6 procent. Det stemmer med en forstyrrelse allerede i ovnleddet (LIGA). Omkring 16.500 ansatte på Zaporizhstal og Kamet Steel risikerer kortere vagter eller hjemsendelse (Interfax-Ukraine).

Stål er en af Ukraines største eksportvarer og en vigtig kilde til valutaindtægter, altså de dollar- og euroindtægter landet skal bruge til at betale for import. Når det meste af produktionen står stille, bliver de indtægter mindre på et tidspunkt, hvor Ukraines økonomi er stærkt afhængig af ekstern finansiering.

Hvor mærker Europa det?

Ukraine er ikke en stor stålleverandør til EU som helhed. Branchevurderinger anslår, at ukrainsk ståleksport til EU de seneste år har ligget på omkring 2,2-2,6 mio. ton (GMK Center, The Gaze). Det er en lille del af EU's samlede forbrug. Forstyrrelsen rammer imidlertid ikke alle lige.

Rumænien er det tydeligste dokumenterede eksempel. Zaporizhstal leverede varmvalsede plader, altså stål valset til brede bånd, som bruges i rør, køretøjer og byggeri, til Metinvests rørfabrik i Iași. Leverancerne skulle ifølge oplysninger nå 180.000 ton i år (Economica.net). Den forsyningslinje er nu afbrudt. Om andre EU-købere får tilsvarende huller, eller om de europæiske stålpriser vil stige, afhænger af lagrene, alternative leverandører og de konkrete stålprodukter. Det kan de tilgængelige oplysninger endnu ikke afgøre.

Reparationer, der måske ikke holder

Kamet Steel har ifølge oplysninger genstartet én højovn (S&P Global). Teknisk set kan værkerne repareres. Metinvest har tidligere renoveret højovne under krigen. Gentagne angreb ændrer dog regnestykket. En transformer eller iltenhed, der bliver udskiftet i denne uge, kan blive ramt igen i næste uge.

Rusland behøver ikke ødelægge hver eneste ovn. Produktionen kan holdes nede ved at ramme de systemer, der forbinder dem, så værkerne tvinges til gentagne nedlukninger, og hver reparation bliver et væddemål mod det næste missil. Angrebene har sat værker ud af drift, som anslås at stå for det meste af Ukraines nuværende stålproduktion, uden at den tilsvarende kapacitet er blevet fysisk udslettet. Det umiddelbare tab er ukrainsk. Om det også bliver europæisk, afhænger af, hvor længe nedlukningen varer, og om konkrete forsyningskæder, begyndende med den rumænske, kan finde alternativer.