Russiske skibe kobles til dronekrænkelser

I slutningen af sidste år blev der observeret uidentificerede droner over tre flybaser i Nederlandene og Belgien: Volkel, Eindhoven og Kleine-Brogel. Alle tre indgår i NATO’s atomdelingsordning, hvor europæiske allierede huser amerikanske atomvåben, som kun kan bruges med amerikansk godkendelse. Det gør baserne til nogle af de mest følsomme militære anlæg i Vesteuropa. En ny vurdering fra International Institute for Strategic Studies, IISS, sætter hændelserne ind i et bredere mønster: 144 indberettede droneepisoder i 13 europæiske lande fra august 2024 til februar 2026. IISS vurderer, at de med høj sandsynlighed indgår i en Kreml-styret kampagne (IISS, New York Times).

Mønstret hænger sammen. Beviserne er ikke lagt offentligt frem.

Skyggeflåden kan bruges til mere end olie

IISS peger på Ruslands skyggeflåde: tank- og fragtskibe med uklare ejerforhold og bekvemmelighedsflag, som bruges til at flytte russisk olie uden om EU’s sanktioner. Den samme uigennemsigtighed, der skjuler oliehandlen, gør skibene egnede til operationer, som Rusland kan nægte at stå bag. IISS nævner to skibe, Hav Dolphin og Seasons 1, og forbinder dem med dronehændelser nær britiske og tyske militæranlæg (BBC, Spiegel). Observationerne i Nederlandene og Belgien faldt angiveligt sammen med, at russisk-forbundne fartøjer i Nordsøen slukkede deres transpondere, så de forsvandt fra almindelig skibssporing (Guardian).

Tysk forbundspoliti og belgiske styrker har gennemsøgt Hav Dolphin uden at finde afgørende beviser (t-online). Ingen regering har offentliggjort radarspor, radiosignaler eller fundne dronedele, der binder en konkret drone til et konkret skib. IISS har leveret en efterretningslignende vurdering, ikke en teknisk bevismappe.

Det afgørende er, hvor skibet ligger

Europas handlemuligheder afhænger af geografi, målt i sømil. I territorialfarvandet, cirka 22 kilometer fra kysten, har staten fuld suverænitet. Hvis et skib sender droner op dér, mister det retten til uskadelig passage, altså den folkeretlige adgang for fremmede skibe til fredeligt at passere uden indgreb. Så kan det standses (UNCLOS).

Uden for den grænse, i den eksklusive økonomiske zone eller på åbent hav, vender reglerne. Skibet hører under den stat, hvis flag det sejler under. Et handelsskib lige uden for territorialfarvandet er derfor vanskeligt at borde alene på mistanke, selv hvis efterretningstjenester vurderer, at det kort forinden har haft droner om bord. Europa kan have en stærk mistanke. Det giver ikke i sig selv politiet en ren adgang til at gå om bord.

EU’s stærkeste redskaber virker derfor ved flaskehalsene, ikke ude på havet. EU-Rådet, hvor medlemslandenes ministre træffer bindende beslutninger, har sanktioneret hundredvis af skyggeflådefartøjer i den 16. og 17. sanktionspakke. Det nægter dem adgang til havne og maritime tjenester (Council 16th, Council 17th). NATO deler efterretninger og koordinerer afskrækkelse, men alliancen siger selv, at hovedansvaret for at håndtere hybride trusler ligger hos det land, der rammes (NATO). En drone over en nederlandsk flybase er først og fremmest et nederlandsk problem.

Beredt, opdelt eller på gætteri

Landene står meget forskelligt. Finland er tættest på at være forberedt. Den finske grænsevagt, som også fungerer som en del af forsvaret, får 44 mio. euro til antidronesystemer langs den østlige grænse og kysten, blandt andet jammere og interceptordroner (Yle). Finland leder også en baltisk overvågningsoperation til søs, hvor ubemandede fly og satellitsporing bruges sammen (Rajavartiolaitos).

Tyskland er mere opdelt. Sikkerheden omkring civil infrastruktur ligger hos delstaterne. Kystvagten er en koordinationsstruktur, ikke én samlet myndighed. Samtidig begrænser forfatningen brugen af militæret på tysk jord, så Bundeswehr kan følge en drone, men kun vanskeligt skyde den ned uden for snævert definerede situationer (Art. 87a GG).

Danmark viser en anden risiko. Efter meldinger om droner nær Københavns Lufthavn gennemgik politiet radar, overvågningsvideo og vidneforklaringer uden at kunne bekræfte, at der faktisk havde været droner. Den politiske kriseretorik var løbet et godt stykke foran det, beviserne kunne bære (Berlingske, Ground News).

Europa kan ofte se mønstret. Det kan endnu ikke pålideligt stoppe det. Og i nogle sager kan det stadig ikke bevise, at mønstret faktisk findes.