Saudi-pagt gør styrker klar til udsendelse

Saudi-Arabien, Tyrkiet og Pakistan har beordret konkrete forberedelser til at indsætte allierede styrker i kongeriget som led i deres fælles forsvarspagt. På et hastemøde i Riyadh 5. oktober besluttede pagtens øverste komité at »tage de nødvendige skridt« for at stille de aftalte styrker til rådighed og sikre, at de hurtigt kan indsættes i Saudi-Arabien (Saudi Press Agency, Turkish Foreign Ministry). Offentligheden ved stadig ikke, hvilke styrker der skal af sted, eller hvornår. Beslutningen fastlægger hverken antal soldater, tidsplan eller kommandostruktur (AP).

En ordre om at gøre klar, med nationale forbehold

De tre lande underskrev pagten 7. august. Den fastslår, at et væbnet angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle (Pakistan Foreign Office). Tyrkiets forpligtelse gælder altså fra august. Det nye fra mødet i Riyadh er, at medlemmerne er begyndt at omsætte den skriftlige aftale til militære planer.

Komitéen, der traf beslutningen, samler de personer, som i praksis skulle stå for en indsættelse. Pakistan sendte for eksempel både sin udenrigsminister, forsvarsminister og hærchef (Pakistan Information Department). Når ministre og militære chefer på det niveau bliver enige om at gøre styrker klar, vejer beslutningen tungt i hvert lands militær.

Samtidig sætter komitéens erklæring en national grænse: Enhver indsættelse skal ske i overensstemmelse med hvert medlems lands lovgivning (Turkish Foreign Ministry). Komitéen kan instruere regeringerne i at gøre klar. Ankara og Islamabad afgør stadig efter deres egne regler, om soldaterne faktisk skal af sted.

Riyadh havde en konkret anledning til at indkalde mødet. Houthierne, den Iran-allierede bevægelse, der kontrollerer store dele af det nordlige Yemen, hævdede at have affyret missiler og droner mod lufthavnen ved Riyadh og et Aramco-raffinaderi (AP). Intet i komitéens erklæring placerer tyrkiske eller pakistanske soldater i Yemen.

Pakistan var allerede til stede

Ingen offentlig ordre eller verificeret melding udpeger endnu en ny tyrkisk eller pakistansk enhed, der er sendt af sted som følge af beslutningen 5. oktober. Pakistan havde dog allerede en betydelig tilstedeværelse i kongeriget. I maj skrev Reuters, at omkring 8.000 pakistanske militærfolk var udstationeret der, oven i de flere tusinde, der allerede var i landet, selv om ingen af regeringerne bekræftede tallet (Reuters). De styrker var på plads før denne uges beslutning og kan derfor ikke tælles som et resultat af den.

Pagtens juridiske status er også uafklaret. Ifølge The National er den fulde tekst ikke offentliggjort, og Tyrkiets og Pakistans parlamenter mangler efter sigende stadig at ratificere den. Hvis oplysningerne holder, gør to af de tre medlemmer sig klar til at handle på grundlag af en traktat, som deres egne parlamenter endnu ikke har godkendt.

Her går Europas forpligtelser til

Det er Tyrkiets medlemskab af NATO, der gør pagten til et europæisk spørgsmål. NATO's gensidige forsvarsklausul, artikel 5, gælder angreb inden for et afgrænset område, som omfatter tyrkisk territorium, men ikke Saudi-Arabien (North Atlantic Treaty). Et angreb på tyrkiske soldater, der er udstationeret i kongeriget, ville ikke i sig selv forpligte de europæiske allierede til at reagere.

Europas direkte risiko knytter sig til skibsfarten, og intet tyder på, at pagten ændrer den. Den 4. oktober meldte en olietanker ud for Yemens Rødehavskyst om flere eksplosioner. Besætningen var i sikkerhed, og kilden til eksplosionerne blev ikke fastslået (UKMTO). EU's flådemission Aspides, som eskorterer handelsskibe, er forlænget til 28. februar 2027 (Council of the EU). Italiens forsvarsminister, Guido Crosetto, sagde 2. oktober, at de nye skibstilbud fra nationale regeringer stadig ikke dækkede missionens behov (RaiNews).

Komitéen har beordret forberedelser til at indsætte styrker i Saudi-Arabien. Den offentlige erklæring nævner ingen nye enheder, og beslutningen forpligter ikke Tyrkiets NATO-allierede til at deltage. Det er nu de saudiske, tyrkiske og pakistanske forsvarsministerier, der skal fastlægge, hvordan beslutningen bliver til en konkret styrke. Ankara og Islamabad må også oplyse, om deres parlamenter skal godkende pagten før eller efter en eventuel indsættelse.