Syv lande samler Arktis-sikkerhed i Helsingborg

USA, Canada og fem nordiske NATO-lande underskrev torsdag en fælles erklæring om arktisk sikkerhed i Helsingborg. Landene lover tættere koordination om militær tilstedeværelse og overvågning i Arktis og Nordatlanten. Erklæringen skal først og fremmest læses som fælles afskrækkelse over for Rusland og Kina. Den har også en mere stille funktion: at trække USA’s arktiske enegang, især interessen for Grønland, ind i en NATO-ramme, hvor andre allierede sidder med ved bordet.

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde selv, hvad grebet gik ud på. At få NATO til at »engage in the High North and in the Arctic« har i årevis været en dansk prioritet, sagde han til journalister. Han håbede, at erklæringen ville vise, at »all the Arctic NATO countries see the security situation in and around Greenland the same way«. Samtidig afviste han spørgsmål om direkte forhandlinger med USA’s udenrigsminister Marco Rubio om Grønland. Det spor, sagde han, »is progressing as planned« i den arbejdsgruppe, der blev nedsat i januar.

Politisk signal, ingen juridiske tænder

Erklæringen forpligter landene til at »deepen our dialogue« og koordinere militær træning. Formuleringerne er politiske, ikke juridisk bindende. Den bekræfter eksisterende NATO-aktiviteter, blandt andet Arctic Sentry, den udvidede overvågning der blev lanceret i februar, luftpatruljering over Island og fremskudte styrker i Finland. Der opstår ingen nye forpligtelser. Der står heller intet, som forhindrer USA i at handle alene uden for NATO’s rammer.

Når erklæringen nævner »Kongeriget Danmark inklusive Grønland og Færøerne« som medunderskriver, placerer den Grønland i en allieret suverænitetsstruktur. Om den formulering i en reel suverænitetskonflikt ville udløse NATO’s artikel 5, alliancens bestemmelse om kollektivt forsvar, er fortsat juridisk uklart.

Bordet i Washington

Danske, amerikanske og grønlandske embedsfolk har siden januar forhandlet i en »high-level working group« om konkrete amerikanske krav. Ifølge Den Korte Avis ønsker Washington tre nye militærbaser i Sydgrønland, ved Narsarsuaq og Kangerlussuaq, samt vetoret over større investeringer for at holde kinesisk og russisk kapital ude. Danmark og Grønland afviser kravet om vetoret.

Grønlands regering kører samtidig sin egen strategi. I samme uge indgik Grønland særskilte aftaler om kritiske mineraler med USA, Frankrig og EU og med Canada. I april stemte Inatsisartut enstemmigt for at overtage Danmarks ejerandel på 33 % i Greenland Airports International senest i januar 2027. Nuuk spreder sine partnerskaber og strammer grebet om egen infrastruktur.

Europa står udenfor

EU havde ingen plads ved bordet i Helsingborg. Tre af de syv underskrivere, Finland, Sverige og Danmark, er EU-lande, men de koordinerede gennem NATO, ikke Bruxelles. EU-Kommissionens arktiske strategi fra 2021 handlede især om klima og bæredygtighed. En mere sikkerhedspolitisk opdatering er i høring, men ventes først sidst i 2026. Europa-Parlamentet stemte i november med stort flertal for en stærkere arktisk linje, herunder en særlig enhed i EU’s udenrigstjeneste, EEAS. Parlamentariske anbefalinger bygger dog ikke kapacitet.

Europas største militære magt holdt sig bemærkelsesværdigt lavt på suverænitetsspørgsmålet. Tysklands udenrigsminister Wadephul brugte sine bemærkninger i Helsingborg på forsvarsudgifter og Hormuzstrædet, mens Bundeswehr sendte fire Eurofighter-fly til NATO’s mission i området omkring Grønland. Berlin sender fly, men undgår politikken.

De nordiske lande brugte Helsingborg til at gøre amerikansk enegang dyrere og mere synlig. Den konstruktion, de byggede, er dog politisk signalgivning uden juridisk bremse på Washington. Grønlands egentlige retlige værn ligger i selvstyreloven fra 2009, som kræver folkeafstemning ved enhver ændring af Grønlands politiske status. Den lås er national, ikke multilateral. Om NATO-erklæringer lægger vægt ovenpå, vil stå klarere på topmødet i Ankara i juli, hvor arktiske kommandostrukturer og byrdefordeling skal flytte sig fra formuleringer til beslutninger.