Fragtskib synker ved Romania; årsag uafklaret

Et fragtskib brød mandag i brand og sank ud for Rumæniens Sortehavskyst. To mennesker omkom, og 11 blev reddet (Rumæniens indenrigsministerium). Ukraines præsident siger, at russiske droner sænkede skibet. Rumænien stod for redningsaktionen, men har ikke oplyst, hvad der udløste branden. Det uafklarede spørgsmål er afgørende for, hvad europæiske lande kan gøre nu.

Indenrigsministeriet placerede Royad Mammadov omkring 30 sømil syd for Sfântu Gheorghe, landsbyen hvor Donau munder ud i havet (Rumæniens indenrigsministerium). Vraget ligger dermed uden for Rumæniens territorialfarvand, i landets eksklusive økonomiske zone længere fra kysten. Skibet havde en tyrkisk ejer, men sejlede under Saint Kitts og Nevis' flag (Al-Monitor/Reuters).

To forklaringer på branden

Volodymyr Zelenskyj gav en konkret forklaring. Han sagde, at to russiske droner ramte et tyrkisk-ejet civilt skib med majs om bord og dræbte kaptajnen. Blandt besætningen var borgere fra Aserbajdsjan og Indien (Digi24, AFP). Han hævdede, at Rusland hellere vil sænke civile skibe end tillade normal skibstrafik, og opfordrede til pres for at beskytte fødevaresikkerheden.

Kyiv har en klar interesse i at fremhæve den forklaring. Hvis russiske droner sænker kornskibe tæt ved et EU- og Nato-land, bliver det sværere at afvise Ukraines ønske om europæisk hjælp til at beskytte søvejen for landets eksport. Ruslands forsvarsministerium hævdede ganske vist, at det havde ramt to fragtskibe den dag, men nævnte ikke dette skib (Reuters). Den oplysning fastslår ikke, hvem der ramte Royad Mammadov.

Bukarest har sagt langt mindre. Indenrigsministeriet beskriver en brand, et forlis og en redningsaktion. Den rumænske søfartsmyndighed betegner det som en alvorlig hændelse til søs uden for territorialfarvandet (AGERPRES). Ingen rumænsk embedsmand har nævnt en drone, et affyringssted eller Rusland.

Status er derfor, at Kyiv siger, Rusland ramte et skib nær Rumænien, mens Rumæniens offentlige redegørelse ikke fastslår, hvad der udløste branden. Ukraines anklage er konkret og alvorlig, men endnu ikke bekræftet.

Placeringen gør det ikke i sig selv til en Nato-sag

Efter FN's havretskonvention gælder et lands suverænitet i dets territorialfarvand, som kan strække sig op til 12 sømil fra kysten (UNCLOS, Part II). Skibet sank langt uden for den grænse. Natos grundtraktat lover kollektivt forsvar, princippet om at et angreb på én allieret er et angreb på dem alle, når et væbnet angreb har fundet sted (North Atlantic Treaty).

Forlisets placering gør det ikke i sig selv til et væbnet angreb på Rumænien. Skibet var ikke rumænsk, det sank uden for rumænsk suverænt farvand, og årsagen er ikke fastslået. Rumænien har indtil videre stået for redningsaktionen og har ikke offentligt bedt sine allierede om hjælp.

Hvem betaler for uvisheden

Den tydeligste europæiske konsekvens mærkes i skibsfarten. Sporingsdata viste, at skibet forlod den ukrainske Donauhavn Izmail fuldt lastet den 18. september og satte kurs mod Ravenna i Italien, men ingen lastliste har bekræftet, hvad det havde om bord (AFP). Samme dag udvidede Londons søforsikringsselskaber deres højrisikoområde i Sortehavet til at omfatte hele havet uden for kyststaternes territorialfarvand. Det lagde hundredtusinder af dollar oven i prisen på nogle rejser, der varer en uge (Reuters).

Royad Mammadov sank inden for dette område. Rederier og befragtere, der sejler ukrainsk korn mod EU-havne, betalte allerede for krigsrisiko, før denne rejse begyndte. Intet forsikringsselskab har knyttet en ny præmie til forliset, og ingen rute er blevet lukket.

Presset kan mærkes i nabolandenes hovedstæder. Bulgariens præsident, Iliana Jotova, sagde mandag, at store forsikringsselskaber har svært ved at forsikre last i regionen (Bulgariens præsidentembede). Hun opfordrede Sortehavets kyststater til at blive enige om fælles tiltag for sikker sejlads.

Rumænien har bekræftet et dødeligt forlis nær sin kyst, men landets offentlige redegørelse fastslår ikke, at Rusland stod bag. For skibe på det åbne Sortehav er situationen derfor velkendt: Forsikringsselskaberne indregner allerede krigsrisiko, mens regeringen tættest på vraget endnu ikke offentligt har oplyst, hvad der udløste branden.