Én byder vandt hver femte udbud

19,6 % af de ungarske offentlige udbud endte sidste år med kun én budgiver. Bag kontrakter for 309,5 mia. forint ligger ejerskabsstrukturer i private equity, som gør det vanskeligt at se, hvem der reelt kontrollerer selskaberne. Og de største centrale indkøbsorganer, som fra 2020 til 2025 håndterede mere end 3.700 mia. forint, svarede kun nødtørftigt, da landets antikorruptionsmyndighed bad dem samarbejde (Telex, 24.hu).

Tallene kommer fra Ungarns Integritetsmyndighed, den institution Budapest oprettede under pres fra EU for at få adgang til indefrosne EU-midler. Myndighedens sammenfatning for 2025, som blev offentliggjort i denne uge, er dens hidtil mest omfattende gennemgang af offentlige indkøb. Konklusionen er klar: Overpriserne er ikke enkeltstående fejl. Konkurrencen bliver ofte sat ud af kraft, og systemet belønner priser, der ligger over markedsniveau.

Sådan holder priserne sig oppe

Problemet ligger i selve mekanikken. Budgivernes priser måles mod en "anslået værdi", som ikke nødvendigvis afspejler, hvad varen eller arbejdet faktisk koster. Når tidligere kontrakter allerede er prissat for højt, bliver de derefter brugt som pejlemærke for nye udbud. På den måde bliver overpriser indbygget i systemet og kan vokse fra runde til runde (HVG).

Ordregivere kan også styre konkurrencen gennem størrelsen på udbuddene. De kan samle opgaver, så kun store virksomheder kan byde, eller dele dem op, så de undgår åbne udbud (Portfolio). Tekniske krav kan skrives så snævert, at kun én virksomhed passer ind. De samme selskaber dukker op igen og igen, byder sammen og vinder sammen. Byggeri og energi, to af statens største udgiftsområder, viser ifølge rapporten de værste overpriser.

Der er samtidig et særskilt problem med gennemsigtighed i de centrale indkøb. Kontrakter om energi, køretøjer, møbler og rejser til den offentlige sektor optræder slet ikke på den offentlige udbudsplatform. Værdien overstiger 500 mia. forint før energiudgifter og kan nå fire til fem gange så højt, når energien regnes med (HVG).

Tre EU-låse på Ungarns penge

Rapporten fryser eller frigiver ikke i sig selv nogen penge. Tre forskellige EU-mekanismer afgør, om Ungarn får adgang til midlerne. Rådet, hvor medlemslandenes regeringer stemmer, suspenderede 6,3 mia. euro i samhørighedsmidler i december 2022 efter konditionalitetsforordningen, EU’s redskab til at beskytte budgettet, når retsstatsproblemer truer brugen af EU-penge. Ungarns genopretningsplan efter pandemien indeholder 27 "supermilepæle" om antikorruption og udbudskontrol, som skal opfyldes, før pengene kan udbetales (European Commission). Og reglerne for samhørighedspolitikken kan blokere refusioner, hvis Ungarn ikke lever op til krav om god forvaltning, uden at der skal en ny politisk afstemning til (Common Provisions Regulation).

Ingen af låsene åbner automatisk på grund af rapporten. Men rapporten er dokumentation fra netop den institution, Bruxelles krævede, at Ungarn skulle oprette. Når den institution siger, at priserne stadig er oppustede, får EU-Kommissionen et ubehageligt valg: Er reformløfter nok til at frigive penge, eller skal der først være målbare ændringer i udbuddene? Den Europæiske Revisionsret har særskilt advaret om, at sporbarheden og gennemsigtigheden i brugen af genopretningsmidler stadig er utilstrækkelig i EU som helhed.

Det polske problem

Polen gør vurderingen sværere. I februar 2024 frigav Bruxelles omkring 137 mia. euro i EU-midler til Polens reformvenlige regering, før retsreformerne var fuldt afprøvet i praksis. Den beslutning hænger over alle sager om konditionalitet siden da. Den viste, at politisk retning kan komme til at veje lige så tungt som dokumenterbare resultater.

Ungarns parlament vedtog ny udbudslovgivning den 23. juni, herunder strammere regler om interessekonflikter og større åbenhed om reelle ejere. Hvis Bruxelles udbetaler penge, fordi premierminister Péter Magyar har ændret den politiske kurs i Ungarn, før udbuddene faktisk bliver mere konkurrenceprægede og billigere, begynder EU’s retsstatsværktøj at ligne et politisk instrument snarere end et regelbundet system.

Slovakiet har allerede draget sin egen lære. Mens Ungarn forsøger at komme tilbage på EU-sporet efter indefrysningen af midler, er Slovakiet begyndt at gentage landets fejl, skrev Denník N. I april opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at overveje samme mekanisme mod Bratislava.

Troværdighedstesten er smallere og sværere, end den ser ud: Hvilket bevis kræver Bruxelles, før pengene flytter sig? Ungarns vagthund har lagt dokumentation frem for, at udbudsmaskinen stadig pumper priserne op. Det afgørende bliver nu, hvad Kommissionen gør med den dokumentation. Det vil sige mere om EU’s konditionalitet end endnu en lov vedtaget i Budapest.