Seks lande vil beskatte raffinaderier

Seks finansministre vil have EU til at diskutere en skat på olieselskabers ekstraordinære overskud. Tyskland, Italien, Østrig, Polen, Portugal og Spanien har sendt et fælles brev til Irland, der har det roterende EU-formandskab og dermed leder ministermøderne i dette halvår. De beder om, at spørgsmålet kommer på dagsordenen ved et kommende møde mellem EU’s finansministre i Dublin (Business Recorder/AFP, DW).

Brevet er taget af sted på initiativ fra Tysklands finansminister, Lars Klingbeil. Argumentet er, at olieselskaberne tjener mere på raffinering, end udviklingen i råolieprisen kan forklare (Les Echos, n-tv). Men der er langt fra et brev om en diskussion til en EU-lov, der faktisk pålægger selskaberne en skat.

Hvorfor seks ministre ikke kan vedtage en skat

Skattespørgsmål i EU kræver enstemmighed. Alle 27 medlemslande skal sige ja, efter at EU-Kommissionen har fremlagt et formelt forslag (artikel 113 i TEUF, artikel 115 i TEUF). Ét land kan blokere hele sagen. Der findes endnu intet forslag fra Kommissionen, og der er ikke dukket noget juridisk udkast op (Rådets beslutningsproces).

De seks lande har dog en model at pege på. I 2022 vedtog EU et midlertidigt “solidaritetsbidrag” i forordning 2022/1854. Det pålagde medlemslandene at opkræve mindst 33 % af fossile energiselskabers skattepligtige overskud over et referencepunkt, der lå 20 % højere end selskabernes gennemsnitlige overskud i de foregående fire år. Afgiften ramte ekstrafortjenester fra råolie, naturgas, kul og raffinering. Den var ikke en afgift pr. liter brændstof. Ifølge oplysningerne i sagen beder det nye brev om, at EU tager udgangspunkt i netop den erfaring.

Skattesagen begynder på raffinaderiet

Raffineringsmarginen er forskellen mellem prisen på råolie og prisen på den benzin eller diesel, raffinaderierne får ud af den. Når den margin vokser, bliver brændstoffet dyrere, allerede før det når tankstationen. En analyse fra ECB, Den Europæiske Centralbank, beskrev netop det mønster under det seneste prischok (ECB).

Bank Austria vurderede, at de østrigske brændstofpriser i juli ville have været omkring 10 cent pr. liter lavere, hvis raffineringsmarginerne ikke var vokset (Leadersnet). Barclays satte de europæiske raffineringsmarginer til fem-seks gange det normale niveau og nævnte østrigske OMV blandt de selskaber, der havde fordel af udviklingen (Investing.com). Pointen er enkel nok: Raffinaderier kan tjene mere, selv når råolien ikke stiger i samme takt som benzin og diesel.

Fordelingen er også klar. Bilisterne taber, når marginerne udvides. Olieselskaberne og deres aktionærer vinder. TotalEnergies købte næsten 1,6 mio. egne aktier tilbage for omkring 120 mio. euro på blot fem handelsdage i midten af august (ZoneBourse). Staterne kan få indtægter, hvis en afgift holder juridisk. Bilisterne får kun en gevinst, hvis skatten udformes, så selskaberne ikke bare sender regningen tilbage gennem højere engrospriser.

Nogle af landene handler allerede selv

Portugal har vedtaget et midlertidigt solidaritetsbidrag på 33 % af oliebranchens overskud i 2026 over et fastsat referencepunkt. Konstruktionen er lånt direkte fra EU-modellen fra 2022 (Xinhua, Jornal Economico). Polen forsøgte sig med et hårdere greb: en afgift på 60 % af ekstraordinære fortjenester fra brændstofsalg. Den skulle indbringe omkring 4 mia. zloty og ramme 20-30 selskaber, herunder det statskontrollerede Orlen. Præsident Nawrocki blokerede loven og sendte den til forfatningsdomstolen. Regeringen i Warszawa undersøger nu en omvej: midlertidigt at hæve selskabsskatten for store energiselskaber til 30 % i 2027 (Money.pl, Polsat News).

Frankrig, hjemland for TotalEnergies, glimrer ved sit fravær. Paris har allerede en bred tillægsskat på store selskabers overskud, som omfatter omkring 300 virksomheder og ifølge oplysninger ventes at indbringe 7,3 mia. euro i år (TF1 Info). Frankrig beskatter altså store virksomheder hårdt, men har valgt ikke at gå med i en målrettet olieafgift, der delvis ville ramme landets egen energikoncern.

Ville bilisterne faktisk betale mindre?

En skat på ekstraoverskud beregnes efter regnskabsperioden og kun på beløb over et referencepunkt. Den lægges ikke automatisk oven i literprisen, sådan som en punktafgift gør. Polske økonomer brugte netop dette argument mod præsidentens påstand om, at afgiften ville ende direkte ved pumpen (Radio ZET). Men selskaber med stærk prissætningsmagt kan forsøge at genopbygge marginerne gennem engrospriserne. Østrigs erfaring med et loft over pumpepriserne viste også, at virksomhederne kunne udligne indgrebet gennem timing og prisstigninger før ordningen trådte i kraft (trend).

Sagen for en skat er reel. ECB’s analyse og markedsdata peger på raffineringsmarginer, der er vokset mere, end råoliepriserne kan forklare, og flere olieselskaber sender pengene videre til aktionærerne. Men politikken findes endnu kun som en åbning. Seks ministre er ikke 27 ja-stemmer, der findes ingen lovtekst med en klar definition af, hvem der skal betale hvor meget, og ministrene har indtil videre identificeret en overnormal fortjeneste uden at løse problemet med, om regningen ender hos bilisterne alligevel.