Slovakiets gæld nærmer sig 74 %

Slovakiet har tre gange skåret i udgifterne og hævet skatterne, siden Robert Fico vendte tilbage til magten i slutningen af 2023. Landets uafhængige finanspolitiske vagthund vurderer nu, at det stadig ikke er nok. Gældskurven peger mod et niveau, som en lille økonomi i eurozonen får svært ved at vende, fordi landet hverken kan devaluere sin valuta eller føre sin egen rentepolitik.

Den offentlige gæld, altså statens samlede gældsforpligtelser, ventes at stige fra 61,4 % af BNP i dag til 74 % i 2029, hvis regeringen ikke griber ind igen. Det årlige underskud, forskellen mellem statens udgifter og indtægter, ventes fra 2027 at ligge over 5 % af BNP og nå 5,7 % to år senere (Denník N, Aktuálně.cz). Det ligger klart over EU’s referencegrænse på 60 % af BNP, som stabilitets- og vækstpagten bruger som øvre pejlemærke for holdbare offentlige finanser (European Commission).

Tallene kommer fra Slovakiets Råd for Budgetansvar, RRZ, som uafhængigt stresstester regeringens finanspolitik. Rådet vurderer også, at regeringens egne mål, et underskud på omkring 4,1-4,2 % af BNP frem til 2028, er for optimistiske. For at lukke hullet skal Bratislava ifølge beregningerne finde yderligere cirka 1,2 mia. euro i 2027 og 1,0 mia. euro i 2028.

Fordi Slovakiet bruger euroen, kan regeringen ikke svække sin egen valuta for at lette presset på økonomien. Den kan heller ikke sænke renten selv. ECB, Den Europæiske Centralbank, fører pengepolitik for hele euroområdet, ikke for Slovakiet alene (ECB). Dermed er skatter og offentlige udgifter regeringens vigtigste værktøjer. Det næste spørgsmål er derfor ikke teknisk, men fordelingspolitisk: Hvilke husholdninger, lønmodtagere, pensionister eller offentlige investeringer skal betale regningen?

Den spiral, tre sparepakker ikke brød

Hvert års underskud lægges oven i gælden. Når gælden vokser, stiger renteudgifterne. De udgifter lander i næste års budget og presser underskuddet op. Staten låner mere, betaler mere i rente, og rummet til almindelig politik bliver mindre. De tre runder med besparelser og skattestigninger har bremset udviklingen. De har ikke vendt den (Denník N).

Hvert års udsættelse flytter flere penge fra offentlige ydelser til gældsbetaling. Det efterlader mindre plads til sundhed, uddannelse og infrastruktur. Væksten giver heller ikke Slovakiet en nem vej ud. Analytikere vurderer, at BNP kun vokser med omkring 0,8 % i år (Startitup). Det er for lidt til, at økonomien kan vokse sig fra gælden. Når BNP, værdien af landets samlede produktion, næsten ikke stiger, fortsætter gældskvoten med at vokse, selv hvis underskuddene holder op med at forværres.

Hvem betaler næste runde

Slovakiet er allerede omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, den formelle proces, der skal presse regeringer til at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP (European Commission). De reformerede finanspolitiske regler giver landene længere tid til gradvis gældsnedbringelse, men kræver stadig en troværdig flerårig plan (Fondation Robert Schuman). RRZ’s grundscenarie siger, at Slovakiet endnu ikke har en sådan plan.

Sammensætningen af den næste pakke betyder mere end overskriftstallet. En konsolidering på mere end en milliard euro kan komme fra højere forbrugsafgifter, som typisk rammer husholdninger med lave indkomster hårdest. Den kan komme fra løntilbageholdenhed i den offentlige sektor eller pensionsjusteringer, der sænker pensionisternes købekraft. Den kan også komme fra lavere investeringer, som økonomien ellers har brug for, hvis den skal vokse hurtigere senere. Hver vej rammer forskellige grupper. Ingen af dem er gratis. Ficos regering har indtil nu især brugt skattestigninger. De resterende greb er politisk sværere, fordi de mere direkte skærer i indkomster eller synlige offentlige ydelser.

I Tjekkiet bliver Slovakiet brugt som advarsel. Tjekkiets offentlige gæld lå i 2025 på 44,3 % af BNP mod Slovakiets 61,4 %, mens underskuddet var 2,1 % mod 4,5 % (Aktuálně.cz). Forskellen er stor nok til at bekymre Prag og lille nok til at vise, hvor hurtigt de offentlige finanser kan skride i Centraleuropa.

Slovakiets problem er troværdighed, ikke markedspanik. Låneomkostningerne er ikke eksploderet. Men tre runder med stramninger er blevet absorberet uden at knække gældskurven, og hvert år uden en stærkere plan lægger nye renteudgifter oven i budgettet. Den næste pakke bliver nødt til at sige åbent, hvem der betaler.