Slovakiet truer russisk sortliste

EU-landenes ambassadører blev 2. september ikke enige om at forlænge EU's sortliste over russiske personer og selskaber før fristen den 15. september. Slovakiet afviste et forslag om at ændre fornyelsen fra hver sjette måned til én gang om året, og forhandlingerne i Coreper, hvor medlemslandenes ambassadører forbereder beslutningerne, før ministrene formelt vedtager dem, brød sammen (European Pravda, cas.sk). Diplomaterne forsøger igen 9. september. Uden en aftale udløber indrejseforbud og indefrysninger af aktiver for de sortlistede russere. Banker vil skulle frigive indefrosne midler, og grænsemyndigheder vil skulle lukke personer på listen ind igen (Decision 2014/145, Regulation 269/2014).

Slovakiet anfægter ikke Rusland-sanktionerne som sådan, men tidsplanen for dem. Den tidsplan er vigtig, fordi hver fornyelse kræver enstemmighed efter artikel 31 i EU-traktaten. Det betyder, at ét land kan blokere beslutningen, og at hver seksmånedersrunde giver en regering en fast anledning til at kræve indrømmelser (Article 31 TEU).

Sortlisten, ikke de brede sanktioner

Sagen handler om EU's ordning for individuelle listinger: navngivne personer og selskaber, som beskyldes for at underminere Ukraines suverænitet, og som derfor rammes af indrejseforbud, indefrysning af aktiver og forbud mod, at EU-aktører sender dem penge (Council explainer). Det er en anden del af sanktionssystemet end de sektorvise sanktioner mod russisk olie, gas, finans og teknologi, som EU-landene tidligere i år flyttede til en længere fornyelsescyklus (Telex).

Den nuværende liste omfatter omkring 2.600 personer og enheder ifølge EU's fornyelse i marts 2026, selv om flere nationale medier nu skriver, at tallet er over 3.000 (EEAS, Aktuality). Slovakiet har også foreslået at fjerne flere unavngivne russere fra listen (upday).

Seks måneder giver seks forhandlingsmuligheder

Den korte frist har en juridisk begrundelse. Individuelle sanktioner begrænser konkrete personers ejendom og bevægelsesfrihed. EU-Domstolen behandler hver fornyelse som en selvstændig retsakt, ikke som et permanent stempel. I en sag om Galina Pumpyanskaya vurderede Retten, om hver enkelt listeperiode var særskilt begrundet (Pumpyanskaya judgment). Ved fornyelsen i marts 2026 fjernede EU selv to personer og fem afdøde fra listen, hvilket viser, at kontrollen ikke kun findes på papiret (EEAS).

Men den samme rytme gør også systemet sårbart. Hver sjette måned kan én regering blokere 2.600 listinger, indtil de 26 andre giver noget igen. I marts opgav Slovakiet krav i sidste øjeblik om at fjerne oligarkerne Alisher Usmanov og Mikhail Fridman fra listen, kun få timer før sanktionerne ville udløbe (LRT). Hvem Bratislava vil have fjernet denne gang, er ikke offentliggjort. Om regeringen søger konkrete aflistninger, indrømmelser på andre EU-sager eller blot vil skabe forsinkelsespres, afgør forløbet frem mod fristen.

Østlige regeringer læser det som obstruktion

Polen, Litauen og Tjekkiet fremstiller Slovakiets linje som sabotage og læser den sammen med premierminister Robert Ficos bredere synspunkt om, at »Rusland ikke kan dæmoniseres og skubbes ud af Europa« (iROZHLAS, Reuters). Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, havde allerede advaret om, at enkelte medlemslandes økonomiske interesser i stigende grad forvrider sanktionsbeslutningerne (LRT English). Ungarn, den sædvanlige hovedmistænkte i den slags sager, ser ikke ud til at drive denne runde. Billedet peger snarere på, at Slovakiet bruger en metode, Budapest har gjort velkendt: enstemmighedskravet gør en rutinefornyelse til et forhandlingskort.

Tidspunktet gør sagen tydeligere. Dagen før krævede 11 EU-lande et opgør med »obstruerende vetoer« i udenrigspolitikken (Euronews, ANSA). Slovakiets blokering næste morgen gav dem et praktisk eksempel.

Forsøget 9. september vil vise, om Bratislava gentager mønstret fra marts og bøjer af til sidst, eller om regeringen presser hårdere denne gang. Der er 12 dage til, at hele ordningen for individuelle listinger udløber. Hvis sortlisten falder bort, er konsekvensen ikke teoretisk: banker, aktivregistre og grænsemyndigheder i 27 lande vil være juridisk forpligtet til at åbne konti og indrejse igen. Svaret kommer fra Bratislava, og det skal foreligge senest 15. september.