Slovakiet risikerer EU-midler over skovkontrol

Landbrugsminister Richard Takáč afviser, at europæiske penge er i fare. Regeringen har godkendt zoneinddeling for fire nationalparker, og ifølge ham handler sagen blot om skovforvaltning (Aktuality). Men uenigheden går nu gennem regeringen selv. Filip Kuffa, statssekretær i miljøministeriet, har erkendt, at EU-Kommissionen kan få problemer med modellen (Topky). Hans pointe er enkel: Reglerne lader fortsat statslige skovselskaber sidde på forvaltningen, i stedet for at flytte magten til nationalparkernes egne administrationer.

Det er ikke en teknikalitet. Slovakiets parkreform indgår som en milepæl i landets genopretningsplan, den kontrakt hvert EU-land har indgået for at få adgang til midler efter pandemien. Under RRF, EU’s genopretningsfond på 650 mia. euro, udbetaler Kommissionen først penge, når den har kontrolleret, at de aftalte reformskridt faktisk er gennemført (EUR-Lex, European Commission). Hvis Kommissionen vurderer, at Slovakiets version ikke svarer til det, landet lovede, kan næste udbetaling sættes helt eller delvist på pause.

Hvem kontrollerer reelt skovene

Striden handler ikke om, hvorvidt Slovakiet har vedtaget regler. Det har landet gjort for fire parker. Spørgsmålet er, hvem der i praksis bestemmer inden for parkernes grænser.

De statslige skovselskaber er kommercielle aktører, der fælder og sælger tømmer. De forvalter i dag store dele af Slovakiets nationalparker, også gammel skov, som EU’s biodiversitetsmål netop skal beskytte. Reformen skulle flytte kontrollen til parkadministrationer, som er bundet til miljømål frem for tømmerindtægter. Forskere og naturorganisationer mener, at den godkendte zoneinddeling mest er kosmetik, fordi for lidt urørt skov placeres under den strengeste beskyttelse (Denník N).

Det er politiske vurderinger, ikke en afgørelse fra Kommissionen. Der findes ikke offentligt tilgængeligt materiale, som viser, at EU formelt har suspenderet slovakiske udbetalinger på grund af parkzonerne. Den Europæiske Revisionsret beskriver kontrollen som en dokumentbaseret proces: Et land indsender en betalingsanmodning, Kommissionen vurderer, om betingelserne er opfyldt, og kan tilbageholde hele eller dele af beløbet, hvis de ikke er det (European Court of Auditors). Den kontrol er endnu ikke sket offentligt for den ottende betalingsanmodning.

Bruxelles betaler stadig, men fristen nærmer sig

Slovakiet har for nylig fået godkendt sin sjette og syvende RRF-udbetaling, som tidligere var forsinket, på i alt 1,2 mia. euro (Denník N). Alle milepæle under genopretningsfonden skal være gennemført, og de sidste betalinger skal være anmodet om, senest i august 2026 (EUR-Lex). Det presser begge parter. Slovakiet har brug for pengene. Kommissionen skal samtidig vise, at den kan kende forskel på reel reform og administrativ afkrydsning.

I Tjekkiet er sagen blevet læst ind i en bredere diskussion om regeringsførelse. Europa-Parlamentet har skruet op for presset på Slovakiet på grund af bekymringer om retsstatsprincipper og påstået misbrug af EU-midler, og derfor handler historien for tjekkiske læsere lige så meget om institutionelle standarder som om skovdrift (Aktuálně.cz). Uden for den ramme er sagen endnu ikke dukket op som en formel EU-konflikt i den bredere europæiske presse.

Kommissionens afgørelse rækker derfor ud over Slovakiet. Kan en regering opfylde en milepæl på papiret, mens den gamle magtstruktur består? Hvis Slovakiets regler godkendes, selv om kritikere kalder dem tomme, sender det et signal til andre regeringer med vanskelige reformer om, at barren ikke ligger særlig højt. Hvis Kommissionen blokerer eller reducerer betalingen, viser den, at reformpenge også kan holdes tilbage, når indholdet mangler.

Tre ting mangler, før risikoen for tabte midler kan fastslås som et faktum: den præcise milepæl, Slovakiet har forpligtet sig til, med kontrolkriterierne; den endelige offentliggjorte tekst til zoneinddelingen, især bestemmelserne om forvaltningsmagt; og Kommissionens vurdering af den ottende betalingsanmodning. Indtil den vurdering foreligger, er Takáč’ position proceduremæssigt holdbar. Kuffas indrømmelse inde fra samme regering, nemlig at betingelserne i genopretningsplanen efter hans vurdering ikke er opfyldt, er det, der gør en skovsag til en test af, hvor alvorligt EU håndhæver reformerne bag sin største pengekasse.