Ficos korruptionsopgør smuldrer

EU-Kommissionens retsstatsrapport for 2026 tegner et klart billede af Slovakiet: Landet har ikke gjort fremskridt med at efterforske eller retsforfølge korruption på højt niveau, og myndighedernes evne til at føre store sager er »yderligere forværret« (Kommissionens kapitel om Slovakiet, Kommissionens 2026-pakke). Rapporten straffer ikke Slovakiet. Den samler den type dokumentation, Bruxelles skal bruge, hvis EU-midler senere skal bringes i spil.

Hvad Kommissionen faktisk fandt

Under Robert Ficos fjerde regering har Slovakiet nedlagt den særlige anklagemyndighed, svækket politiets antikorruptionsenhed, sænket strafferammer og forkortet forældelsesfrister for korruptionsforbrydelser. Ifølge Kommissionen har det ført til et markant fald i sigtelser, tiltaler og domme (Kommissionens 2026-pakke).

Rapporten peger også på rigsadvokatens beføjelse til at annullere endelige beslutninger fra politi og anklagemyndighed. I praksis giver det ét embede mulighed for at lukke efterforskninger, før en dommer overhovedet ser sagen.

Fico afviste kritikken som »uobjektivt politisk pres« og talte om dobbeltstandarder (TA3). Slovakiske oppositionspartier advarede om, at EU-midler kan komme i fare. Begge sider bruger rapporten som politisk ammunition: Fico mod Bruxelles, oppositionen mod Fico. Ingen af dem rammer helt præcist, hvad rapporten gør.

Pengegrebet virker ikke automatisk

Retsstatsrapporten fryser ikke midler. Kommissionens egen spørgsmål-svar-side kalder den et »forebyggende overvågningsværktøj« uden automatisk forbindelse mellem anbefalinger og udbetalinger (Kommissionens Q&A). Hvis pengene skal stoppes, skal Kommissionen bruge et særskilt juridisk spor.

Det stærkeste er retsstatsmekanismen, EU’s instrument til at skære i midler, når brud på retsstatsprincipper truer forsvarlig forvaltning af EU-budgettet (forordning 2020/2092). Men den kræver bevis. Kommissionen skal vise, at Slovakiets svækkede anklagemyndighed eller kontrolsystemer truer EU’s finansielle interesser »på en tilstrækkeligt direkte måde«. Derefter skal Kommissionen foreslå foranstaltninger, som Rådet, altså medlemslandenes regeringer, kan vedtage med kvalificeret flertal. Ét land kan derfor ikke blokere alene. Beviskravet er højt, og Kommissionen har ikke signaleret, at den er tæt på at opfylde det.

EU’s genopretningsfond efter pandemien giver Bruxelles et enklere greb. Slovakiet lovede konkrete reformer af antikorruption og offentlige udbud for at få adgang til genopretningsmidler. Hvis regeringen ruller de værn tilbage, kan Kommissionen holde senere udbetalinger tilbage uden at gå hele vejen gennem retsstatsmekanismen. Forskning i genopretningsfondens konstruktion peger på netop den indbyggede lås: Reformkrav, der er knyttet til udbetalinger, kan blokere næste rate, hvis de afmonteres (Taylor & Francis).

Sammenligningen med Ungarn er konkret

Tjekkiske og slovakiske økonomiske analytikere advarer om et »ungarsk scenarie« (Týždeň). Det er forkortelsen for Budapests vej fra vedvarende retsstatsforringelser til reelle budgetkonsekvenser. Ungarn møder fortsat kritik fra Kommissionen for svage resultater i korruptionsbekæmpelsen og for problemer med anklagemyndighedens uafhængighed (Népszava). Sammenligningen betyder noget, fordi den viser mekanismen: Flere års dokumenteret tilbagegang gav til sidst Kommissionen grundlag for at forbinde retsstatsproblemer med risiko for EU-budgettet.

Polen viser den modsatte kurs. Warszawas nuværende regering, der arvede en hård retsstatskonflikt med Bruxelles fra den tidligere PiS-regering, arbejder nu på at opfylde milepæle, sende detaljerede rettelser og acceptere overvågning for at holde pengestrømmen åben (MFiPR). Ficos linje er afvisning.

Kommissionen har nu skrevet ind i sin egen institutionelle journal, at Slovakiets evne til at føre store korruptionssager bliver dårligere. Det fryser ikke én euro i dag. Men hver årlig rapport gør mappen tykkere. Hvis forfaldet i anklagesystemet fortsætter, kan Kommissionen på et tidspunkt koble det til risiko for EU-budgettet, enten gennem retsstatsmekanismen eller gennem manglende opfyldelse af genopretningsfondens milepæle. Initiativet ligger hos Ficos regering: Den kan reparere skaden, før diagnosen bliver til en retssag. Kommissionen skylder til gengæld et klarere signal om, hvorvidt den ser en budgetrisiko tage form, eller om Slovakiet foreløbig kun får en retsstatsadvarsel uden penge på bordet.