Smuglersager fylder Kroatiens grænsefængsler

I kroatiske byer langs grænsen til Bosnien-Hercegovina og Serbien bliver fængslerne fyldt med sigtede i sager om migrantsmugling. Nogle er kun 19 år. Efterladt tøj og forladte varevogne er blevet en del af landskabet ved EU's ydre grænse (Vecernji). Overbelægningen viser den regning, som følger efter et europæisk system, hvor målene for grænsekontrol sættes i Bruxelles, mens den praktiske tvang håndteres af nationale retssystemer, der ikke er bygget til presset.

Da Kroatien i 2023 blev en del af Schengen, EU's område uden almindelig paskontrol ved de indre grænser, blev landets grænser til Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro samtidig en del af EU's fælles ydre grænse (Council). EU-regler kræver, at alle medlemslande kriminaliserer hjælp til ulovlig indrejse eller transit, med skærpede straffe når organiseret kriminalitet er involveret (Directive 2002/90/EC · Framework Decision 2002/946/JHA). Frontex og Europol kan levere operationer og efterretninger, men de stiller ikke anklagere, retslokaler eller fængselspladser til rådighed (Frontex Regulation 2019/1896). Den del lander hos nationalstaterne.

Samme pres, forskellige brudflader

Kroatiens fængsler er det tydeligste symptom, men mønsteret løber langs hele ruten over Vestbalkan. I Østrig har præsidenterne for alle fire overlandsretter advaret om, at distrikts- og regionaldomstole arbejder med en belastning på omkring 120 % uden tilsvarende flere ansatte (MeinBezirk). Østrigske fængsler er ifølge medier over 108 % belagt, mens fængslet i Innsbruck beskrives som stærkt overfyldt og underbemandet (oe24). Indenrigsminister Gerhard Karner fremstiller fleksibel grænsekontrol som en måde at tage smuglere "ud af cirkulation" på (Krone). Hvad der sker efter anholdelsen, fylder mindre.

Tyskland fastholder indre grænsekontrol mindst til september 2026, selv om EU's nye fælles asylsystem trådte i kraft 12. juni (Tagesschau). Det bayerske forbundspoliti har alene siden maj 2025 registreret over 9.000 ulovlige indrejser og anholdt 562 formodede smuglere (Bundespolizeidirektion München). Juridiske kritikere spørger, om migrationseffekten står mål med skaden på Schengen, grænsehandel og politibudgetter (Beck-aktuell).

I Italien kan regningen aflæses mere direkte. I Friuli-Venezia Giulia henviser myndighederne til omkring 1,5 mio. kontroller og 280 anholdelser for hjælp til irregulær indvandring over to et halvt år. Et udkast til dekret afsætter næsten 20 mio. euro om året alene til personale ved immigrationsdomstole (PublicPolicy). Domstole og fængselsceller koster penge. Den udgift forsvinder ikke, fordi den kaldes grænsekontrol.

Når kontrollen flytter, følger byrden med

Slovenien viser, hvad der sker, når grænseposter lukkes. Ljubljana ophævede 11. juni den midlertidige Schengen-kontrol ved grænserne til Kroatien og Ungarn, men den fungerende politidirektør Danijel Lorbek oplyste, at irregulære grænsepassager i år ligger mere end 60 % højere (Siol). Regeringen har flyttet betjente til mobil politiindsats og forberedelser til EU's migrationspagt, men den nationale gennemførelseslov er endnu ikke vedtaget (Dnevnik). De synlige kontrolposter forsvandt. Politipresset rykkede ind i landet.

Regeringerne langs ruten offentliggør gerne tal for den første del af indsatsen: kontroller, afvisninger, anholdelser og udsendelsesordrer. Tallene er politisk nyttige, fordi de signalerer handlekraft. Til gengæld offentliggør ingen hele kæden: hvor mange smuglingssager der ender hos anklagere, hvor længe de sigtede sidder varetægtsfængslet, hvor stor en del af domstolenes sagsbunker og fængslernes pladser de optager, og hvad det samlet koster.

EU's migrations- og asylpagt, en pakke af regler der fik retsvirkning 12. juni, lukker ikke hullet. Solidaritetsmekanismen giver mulighed for omfordeling af asylansøgere, økonomiske bidrag eller personalestøtte, men den refunderer ikke nationale udgifter til domstole og fængsler (European Commission). Polen bruger netop dette hul politisk. Warszawa mener, at landet allerede betaler nok ved at beskytte EU's østlige grænse og huse ukrainere, og afviser både omfordeling og solidaritetsbetalinger under en midlertidig undtagelse, der gælder til udgangen af 2026 (MSWiA). Udgifter, der ikke måles, er sværest at dele.

Så længe EU-institutionerne ikke opgør de efterfølgende omkostninger, kan regeringer fortsætte med at måle succes ved hegnet, mens retssystemerne bag grænsen betaler en regning, som hverken er budgetteret eller revideret samlet. Kroatien er måske det letteste sted at se problemet, men intet land på Vestbalkan-ruten offentliggør data, der forbinder grænseanholdelser med fængselsbelægning. Den vigtigste kæde er stadig den, ingen måler.