Sofia bryder egne budgetregler

Bulgariens budgetkamp for 2026 begynder med et brud på landets egne finanspolitiske regler. Ifølge komitémateriale omtalt af Infobusiness/BCCI lægger regeringens forslag op til et konsolideret underskud på 5,7 % af BNP i 2026. Det vil sige forskellen mellem statens samlede udgifter og indtægter. Bulgariens lov om offentlige finanser sætter ifølge Fakti loftet ved 3 %. Dermed er budgettet først en juridisk prøve i Sofia, før det bliver et problem i Bruxelles. Planen er, at underskuddet skal ned på 3,8 % i 2027 og 3,0 % i 2028, oplyser Infobusiness/BCCI. Regeringen lover altså at reparere bruddet senere, ikke at undgå det nu.

Den lave gæld skjuler troværdighedsproblemet. Budgetforslaget anslår statsgælden til 37,7 mia. euro ved udgangen af 2026, svarende til 30,1 % af BNP, og til 35,2 % i 2028. EU’s referenceværdi for offentlig gæld er 60 % af BNP efter artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Sofia kan derfor låne mere, før gælden i sig selv bliver farlig. Prisen ligger et andet sted: En regel holder op med at styre forventningerne, hvis politikerne flytter den, når udgiftspresset stiger.

Lav gæld er ikke fripas

Dimitar Radev, chef for Bulgariens nationalbank, formulerede advarslen nøgternt: Budgetforslaget uddyber en negativ budgettrend, der har været synlig siden 2020, i stedet for at vende den, skrev BTA. Et underskud kommer altid med en regning. Staten skal hente pengene hos långivere i dag, hos skatteydere i morgen eller gennem besparelser senere.

Regeringens stærkeste argument er, at en brat tilbagevenden til 3 %-loftet kan udløse hårde nedskæringer, udskyde investeringer eller øge skattetrykket. Budgetforslaget vælger i stedet en langsommere tilpasning, som Infobusiness/BCCI beskriver. Det argument holder kun, hvis underskuddet faktisk er midlertidigt, og hvis det politiske system kan levere opstramningen bagefter.

Risikoen vokser, hvis hullet er bygget ind i budgettet. Medlem af finansrådet Lyubomir Datsov er ifølge Fakti citeret for, at det dybere problem er et strukturelt underskud på omkring 4 % efter Kommissionens vurdering. På almindeligt dansk betyder det, at underskuddet bliver stående, selv når normale konjunkturudsving renses væk. Så kan vækst alene ikke lukke hullet. Staten må enten skære i løfterne, skaffe flere indtægter eller blive ved med at låne.

Hvem betaler, hvis tilliden svækkes

Vinderne er synlige nu: borgere og institutioner, der slipper for nedskæringer i de løbende offentlige udgifter. Taberne viser sig senere. Fremtidige skatteydere betaler renter og afdrag, virksomheder kan møde dyrere lån, hvis staten trækker mere kapital ud af markedet, og husholdningerne bærer risikoen for højere skatter eller strammere offentlige ydelser.

Inflationsrisikoen er mindre entydig. Et større underskud kan lægge pres på priserne, hvis efterspørgslen allerede er stærk, fordi staten fortsætter med at bruge mere, end de holdbare indtægter kan bære. Det offentlige materiale dokumenterer ikke, at dette budgetforslag allerede har løftet priserne eller renterne, altså det afkast investorer kræver for at eje bulgarske statsobligationer. Pointen er mere præcis: Forslaget svækker den målestok, som investorer og Bruxelles vil bruge til at bedømme det næste budget.

EU-reglerne giver Kommissionen en vej til formel kontrol, når referenceværdien for underskud på 3 % brydes, som Kommissionens vejledning og Rådets note beskriver. Der er ikke dokumentation for, at der allerede er en sag om dette budgetforslag. Men Sofia har gjort det lettere at rejse spørgsmålet.

Euroen er den politiske lakmusprøve bagefter. ECB’s og Kommissionens konvergensmateriale kobler adgang til euroen med holdbare offentlige finanser, og et underskudsmål på 5,7 % i 2026 ændrer ikke tidligere vurderinger af Bulgarien. Det skaber derimod et nyt troværdighedsproblem, efter at landet angiveligt havde vist disciplin (ECB, Kommissionen, Infobusiness/BCCI). Derfor rækker det nationale underskudsloft længere end bulgarsk jura.

Rumænien betyder noget, fordi investorer sammenligner budgetkurver på tværs af regionen. Digi24 skrev med henvisning til Rumæniens centralbank, at Rumæniens underskud efter EU’s regnskabsmetode var 7,9 % af BNP i 2025, og at Kommissionens forårsprognose ventede 6,2 % i 2026. Bukarest er dermed stadig den mere udsatte sag i det sydøstlige EU. Bulgarien står bedre. Sammenligningen viser også, hvor hurtigt diskussionen kan flytte sig fra ét års budget til et lands samlede finanspolitiske retning.

Bulgarien har råd til noget mere gæld. Landet har ikke råd til at gøre en 3 %-regel valgfri uden at betale med troværdighed, også selv om regningen ikke falder med det samme. Sofia skal nu bevise, at bruddet i 2026 er en bro tilbage til disciplin, ikke en omskrivning af, hvad disciplin betyder.