Sofias underskud bryder euroreglerne

Bulgariens parlament har vedtaget et budget for 2026 med et underskud på 5,7 % af BNP og mulighed for op til 10,1 mia. euro i ny låntagning (BTA). EU’s grænse for offentlige underskud, altså forskellen mellem statens udgifter og indtægter, er 3 %. Bulgarien ligger næsten dobbelt så højt.

Det gør sagen større end en hjemlig budgetstrid. Bulgarien er netop trådt ind i euroområdet og er allerede omfattet af EU’s formelle korrektionsprocedure for for store underskud. Et land, der lige har taget den fælles valuta i brug, tester nu, om eurozonens finanspolitiske regler faktisk bider.

Tallene bliver ved med at forværres

EU-Kommissionens forårsprognose advarede allerede om vedvarende brud på reglerne: underskud på 3,5 % i 2025, 4,1 % i 2026 og 4,3 % i 2027 (European Commission). Det vedtagne budget går længere end det. Eurostats kvartalstal viser samme bevægelse: I første kvartal 2026 havde Bulgarien et offentligt underskud på 7,6 %, det højeste i EU (Eurostat).

Bruxelles har åbnet proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, den formelle EU-proces, der sættes i gang, når et land krydser 3 %-grænsen. Sofia skal senest 15. oktober 2026 vise vedtagne budgettiltag, ikke bare hensigtserklæringer (Council of the EU, Global Banking & Finance/Reuters). Hvis kursen ikke ændres, kan processen i sidste ende føre til bøder. De nye EU-regler ser ikke kun på selve underskuddet, men også på væksten i de offentlige udgifter. Kommissionen vil se, om regeringerne reelt bremser udgiftssporet, ikke bare pynter på ét års nøgletal (European Commission).

Én ting gør, at sagen endnu ikke er en gældskrise. Bulgariens offentlige gæld ligger på omkring 28,5 % af BNP, lavt efter enhver europæisk målestok (Eurostat). Problemet er ikke, at Bulgarien er ved at løbe tør for penge. Problemet er, at landet er gået ind i euroområdet, samtidig med at parlamentet har vedtaget et budgetspor, som Bruxelles vanskeligt kan have tillid til.

Frankrig viser kontrasten. IMF venter et fransk underskud på 5,2 % i 2026, mens den offentlige gæld når 117,6 % af BNP, omtrent fire gange Bulgariens niveau (IMF, Eurostat). Som To Brief skrev tidligere på ugen, er Paris under stigende pres for at levere en troværdig plan, og sparetiltag rammer allerede sundhedsudgifterne (To Brief). Bulgarien tester, om Bruxelles kan reagere hurtigt, når et lille euroland vedtager et større underskud end Kommissionen havde ventet. Frankrig tester, om samme system kan fastholde presset på en stor økonomi, hvor gælden gør problemet europæisk. Begge sager bliver læst sammen, fra Wien og Berlin til Bukarest og Warszawa.

Hvem ender med regningen

Hvis Bulgarien retter ind gennem lavere udgifter, er råderummet begrænset. Lønninger, sociale ydelser og pensioner udgør omkring 76 % af udgifterne (BTA). Det betyder ikke, at de poster automatisk bliver skåret. Det betyder, at de ikke kan holdes uden for en seriøs tilpasning, medmindre skatterne stiger, eller investeringer bliver udskudt. Den bulgarske debat omfatter allerede lønstop i den offentlige sektor som en del af prisen.

Hvis Sofia i stedet trækker tiden, forsvinder regningen ikke. Den flytter sig. Investorer vil kræve højere renter for at låne staten penge, renteudgifterne vil fylde mere på budgettet, og kommende regeringer vil få mindre handlefrihed. Bulgariens finansminister har antydet, at det faktiske underskud kan ende under 5,7 %, hvis et sent vedtaget budget betyder, at anlægsprojekter ikke bliver gennemført (Economic.bg). Det kan forbedre overskriften uden at løse strukturen. Sofia har brugt den model før, blandt andet med engangstiltag som fremrykkede bankskatter, der styrker de nære tal, men indsnævrer det fremtidige råderum.

Bulgariens lave gæld giver Sofia tid, som de fleste europæiske regeringer ikke har. Men det vedtagne budget gør håndhævelse, ikke solvens, til hovedsagen. Fristen i oktober vil vise, om medlemskab af euroområdet indebærer finanspolitisk disciplin eller blot en ny valuta.