Sofia vil låne €3.8 billion

Bulgarien gik ind i euroen med et budgetunderskud, der allerede bevægede sig den forkerte vej. EU-Kommissionens forårsprognose anslog underskuddet, altså forskellen mellem offentlige udgifter og indtægter, til 3,5 % af BNP i 2025, 4,1 % i 2026 og 4,3 % i 2027. Det ligger over EU’s loft på 3 % i hele prognoseperioden (Bulgaria forecast, European Parliament fiscal brief). Junisagen betyder noget, fordi Sofia nu skal omsætte løfterne fra eurooptagelsen til et budget, som både investorer og EU-institutioner kan tro på.

Markederne rykker før bøderne

Pr. 15. juni havde EU ikke idømt Bulgarien en bøde. Kommissionen havde anbefalet at åbne en formel underskudsprocedure, mens Rådet stadig skulle træffe den juridiske beslutning efter forberedende arbejde blandt finansministeriernes embedsmænd, fremgår det af Kommissionens forårspakke og Parlamentets finanspolitiske brief fra juni.

Når sagen åbnes, skal Sofia fremlægge en genopretningsplan og vise, at regeringen handler efter den. Rådets egne retningslinjer beskriver rækkefølgen: vurdering, beslutning, anbefaling og først derefter sanktioner, hvis en regering bliver ved med at misse den aftalte korrektion.

Det økonomiske pres kommer tidligere. Investorer, der køber statsobligationer, spørger, om underskuddet er midlertidigt, eller om det allerede er bygget ind i lønninger, pensioner, subsidier, forsvarsforpligtelser og svag skatteopkrævning. Hvis de vurderer, at hullet er strukturelt, kræver de højere rente for at låne staten penge. Dermed begynder renteregningen at fortrænge netop de udgifter, politikerne forsøgte at beskytte.

Sofia mangler stadig at skrive budgettet

Parlamentets tilbagetrækning af budgetterne for 2026, herunder statsbudgettet, sygesikringen og socialsikringen, efterlod Sofia uden en fast finanspolitisk plan omkring eurooptagelsen. Budgetterne blev trukket tilbage efter protester mod højere skatter og bidrag, skriver BNR.

Det tydeligste kontantsignal er regeringens anmodning om bemyndigelse til at rejse op til 3,8 mia. euro i ny gæld. Pengene skal dels finansiere det aktuelle underskud og dels forfinansiere udgifter under genopretnings- og resiliensplanen, rapporterer BTA. Parlamentarisk rapportering pegede også på, at finansministeriet allerede havde nået sin oprindelige grænse for gældsudstedelse i 2026 i perioden januar-maj, ifølge Investor.bg. Det beviser ikke en finansieringskrise. Det viser, hvorfor et underskudsmål i en budgettabel ikke er nok.

Smerten er let at placere. Finansminister Galab Donev sagde til Parlamentet, at drøftelserne omfattede en reduktion af nettoudgifterne på 0,5 % af BNP, og at lønninger, sociale ydelser og pensioner udgjorde omkring 76 % af udgifterne, ifølge BTA. Udgiftsnedskæringer vil ramme offentligt ansatte, pensionister, ydelsesmodtagere og ministerier med svagere politisk beskyttelse. Højere indtægter vil ramme husholdninger og virksomheder gennem skatter eller strammere opkrævning. Mere låntagning vil flytte regningen ind i senere budgetter via renter og afdrag.

Reglerne fulgte Bulgarien ind i euroen

Bulgariens sag rækker ud over Sofia. EU-skeptiske partier i Polen eller Italien kan bruge den som en enkel advarsel om, at eurooptagelse fører til finanspolitiske problemer. Dokumentationen peger på en smallere konklusion: Euroen suspenderede ikke budgetdisciplinen.

Bulgarien blev euroområdets 21. medlem til den faste omregningskurs på 1,95583 lev pr. euro efter Rådets godkendelse i juli 2025, som ECB (Den Europæiske Centralbank) senere sammenfattede i sin økonomiske bulletin. Underskudsbanen skyldes nationale budgetvalg, der møder EU’s regler. Valutaskiftet gjorde testen mere synlig, men det skabte ikke mekanisk hullet mellem udgifter og indtægter.

Rumænien viser den dyrere version af samme troværdighedsproblem. Rumænsk rapportering satte underskuddet i 2025 til 7,9 % af BNP og fremskrivningen for 2026 til 6,2 %, samtidig med at sagen blev beskrevet som EU’s største underskudssag, ifølge Termene. Anden rumænsk rapportering nævnte en 10-årig rente omkring 7,3 %, hvilket vil sige, at investorer krævede den rente for at låne staten penge i ti år, skrev Gândul. Bulgarien er ikke Rumænien, men mekanismen er den samme: Finanspolitisk tvivl flytter sig fra officielle møder ind i lønninger, skatter, pensioner, investeringsplaner og renteregninger.

Spørgsmålet er nu, hvordan Sofia retter op. Et troværdigt budget vil vise, hvilke tiltag der er varige, hvilke der kun virker én gang, hvor meget der kommer fra bedre skatteopkrævning, og hvor meget der kommer fra langsommere udgiftsvækst eller udskudte investeringer. Det vil også adskille låntagning til at dække underskuddet fra låntagning til at forfinansiere EU-støttede projekter. Indtil den tabel findes, er det afgørende, om Sofia er ved at vende skredet eller bare bærer det videre ind i næste budget.