Sofia søger polsk hjælp til MiG-29

Kun seks af Bulgariens femten MiG-29-kampfly var for nylig flyvedygtige (BNR News). Det tal forklarer, hvorfor Bulgariens premierminister, Rumen Radev, brugte NATO-topmødet i Ankara til at mødes med repræsentanter for WZL-2, Polens statslige værksted for militærfly i Bydgoszcz (Fakti, Defence24). Målet er at holde de gamle sovjetiske fly i luften, indtil Sofia får sine bestilte F-16 Block 70. Det kan trække ud til 2030.

Livlinen fra Bydgoszcz

WZL-2 har i de senere år serviceret bulgarske MiG-29-motorer og opbygget sin egen adgang til reservedele, efter at russiske vedligeholdelseskanaler blev politisk ubrugelige (24 Chasa). Et udbud om motorrenovering på mere end 26 mio. euro viser, hvor dyrt og besværligt det er at presse flere flyvetimer ud af aldrende flyskrog (BNR News).

Warszawa får også noget ud af ordningen. Polen får en konkret rolle som det NATO-land, andre allierede stadig må ringe til, når sovjetisk militærmateriel skal holdes kørende. Ambitionen om at gøre WZL-2 til et regionalt vedligeholdelsescenter for ældre kampfly kommer dog foreløbig mest fra embedsmænd og politikere, ikke fra en mappe fuld af underskrevne kontrakter (Fakti).

Nye kampfly lukker ikke huller fra den ene dag til den anden

Rumænien viser hvorfor. Bukarest modtog i 2020 det sidste F-16-fly fra et portugisisk parti (Lockheed Martin). I 2024 orienterede USA Kongressen om et muligt salg af 32 F-35A til Rumænien (DSCA). Men et flyvevåben bliver først operativt, når piloterne er uddannet, reservedele flyder stabilt, våbnene er integreret, og flyene kan kobles på NATOs kommandonetværk. Selve købet er begyndelsen på en flerårig proces.

Slovakiet er den tydeligere advarsel. Efter at Bratislava donerede sine MiG-29-fly til Ukraine, blev landet afhængigt af allieret air policing, hvor NATO-lande på skift patruljerer et andet medlems luftrum, mens det ventede på erstatningsfly. I juli 2026 fremstillede Slovakiets præsident, Peter Pellegrini, to F-16-flys kommende beredskab til baltisk air policing som et fremtidigt bidrag, ikke som en nuværende kapacitet (Aktuality). NATO dækkede hullet. Men det har en indenrigspolitisk pris at få andre til at dække ens luftrum, og det øger afhængigheden af de lande, der faktisk møder op.

Et reservedelsproblem i Sofia bliver et rotationsproblem i Rom

Når et NATO-land ikke selv kan patruljere sit luftrum, fylder alliancen hullet ud. Italien har sendt Eurofighter-fly og i 2024 også F-35A-fly til Rumænien som led i NATOs forstærkede air policing (NATO Air Command, Aeronautica Militare). Hver rotation bruger flyvetimer, pilottid og værkstedskapacitet. Et reservedelsproblem i Sofia bliver derfor et planlægningsproblem i Rom, også selv om ingen italiensk minister nødvendigvis beskriver det sådan.

NATO behandler air policing som en fast opgave i fredstid (NATO). Bulgarien ligger samtidig i Sortehavsområdet sammen med Rumænien, Tyrkiet og Ukraine, hvor russisk pres har gjort luftovervågning mere presserende (DefenseRomania).

Ansvarskæden siger en del. Den bulgarske regering beslutter, om den vil indgå kontrakt med WZL-2. Den polske stat ejer værkstedet. NATO spiller ingen direkte rolle i vedligeholdelsesaftalen, men må håndtere konsekvensen, hvis den ikke falder på plads, gennem flere rotationer fra lande som Italien. Europa taler om forsvarsintegration i lange tidshorisonter. Beredskabshuller bliver lukket af dem, der har reservedelene i dag. Bulgarske medier har endnu ikke dokumenteret en underskrevet langsigtet aftale mellem Sofia og Bydgoszcz (24 Chasa). Indtil Bulgariens F-16-fly er kampklare, afgøres dækningen af Sortehavets tynde punkter ikke i topmødeerklæringer, men hos NATOs styrkeplanlæggere.