SoftBank satser 75 mia. euro på fransk AI

75 mia. euro. Så meget har japanske SoftBank stillet i udsigt til AI-datacentre i Nordfrankrig, meddelte selskabet på Choose France-topmødet i Versailles. Hvis pengene faktisk lander, bliver det den største enkeltstående AI-infrastrukturaftale i Europa. Den vil næsten matche de samlede 87 mia. euro, som alle ni Choose France-topmøder tilsammen har tiltrukket siden 2018. Spørgsmålet er, om manden bag løftet kan levere.

Hvad 5 gigawatt faktisk betyder

Aftalens kerne er 5 gigawatt datacenterkapacitet. Fem gigawatt i døgndrift svarer omtrent til halvdelen af Belgiens maksimale elforbrug. Hele kapaciteten skal bruges til at træne og drive AI-modeller.

Frankrig har i dag kun 1,5 GW installeret datacenterkapacitet. SoftBank vil altså mere end firedoble niveauet. Første fase, til 45 mia. euro, omfatter 3,1 GW fordelt på tre nordfranske placeringer frem mod 2031: Dunkerque, Bosquel og Bouchain, hvor EDF er ved at omdanne et lukket termisk kraftværk til datacentergrund. Schneider Electric skal bygge en robotiseret fabrik ved Dunkerques havn, hvor strømmoduler skal produceres lokalt.

AI-datacentre sluger enorme mængder strøm, og Frankrig har noget, de fleste europæiske nabolande mangler: en stor flåde af atomreaktorer, der leverer stabil el uafhængigt af vejret. SoftBanks grundlægger, Masayoshi Son, sagde det uden omsvøb: "Det forhold, at landet er energiproducent og energieksportør, er helt afgørende for infrastrukturinvesteringer i kunstig intelligens."

Irland viser, hvad der sker uden den fordel. Irske datacentre bruger nu 22 % af landets elektricitet, mere end alle byhusholdninger tilsammen, og nye nettilslutninger er sat på pause til 2028. I Europas mest eftertragtede datacenterområder ligger ventetiderne på 7-13 år. Energipolitik er blevet AI-politik.

Manden, der tabte WeWork og solgte Nvidia

SoftBanks historik gør satsningen ustabil. Vision Fund tabte 32 mia. dollar efter investeringen i WeWork, hvis værdiansættelse på 47 mia. dollar kollapsede, før selskabet nåede børsen. SoftBank ejede også engang 4,9 % af Nvidia til 4 dollar pr. aktie, men solgte hele posten i 2019 for at dække tab. Den aktiepost ville i dag være omkring 40 mia. dollar værd.

Son kom tilbage gennem én meget stor satsning. SoftBank investerede mere end 30 mia. dollar i OpenAI, og i regnskabsåret 2026 bogførte Vision Fund gevinster på 46 mia. dollar, hvor 92 % var knyttet til OpenAIs stigende værdiansættelse. S&P sænkede udsigterne for SoftBanks kreditvurdering til negative og advarede om, at koncentrationen kan svække den finansielle fleksibilitet. Falder OpenAIs værdi, bliver kapitalgrundlaget bag de franske datacentre tyndere.

Sons løftehistorik følger samme mønster. I 2016 lovede han investeringer for tocifrede milliardbeløb i USA til den kommende Trump-regering, kanaliseret gennem Vision Fund, før fonden løb ind i store tab. Denne gang er formuleringerne forsigtige: "op til" 75 mia. euro og en "forpligtelse til at udvikle", mens anden fase endnu mangler både placeringer og tidsplan.

Småpenge i et globalt kapløb

Aftalen blotlægger et europæisk strukturproblem. Tyskland, kontinentets største økonomi, har svaret på AI-infrastrukturkapløbet med et program på 125 mio. euro til frontier AI-laboratorier gennem innovationsagenturet SPRIND. SoftBanks første fase er alene 360 gange større.

I global målestok bliver afstanden endnu tydeligere. De fire største amerikanske teknologiselskaber planlægger tilsammen at bruge 650 mia. euro på AI-infrastruktur alene i 2026. SoftBanks femårige tilsagn svarer til omkring 11 % af ét års investeringer hos de amerikanske techgiganter.

Frankrig satser på, at stabil atomkraft, hurtigere tilladelser og statsstøttet adgang til jord giver landet en fordel, som nabolandene ikke kan kopiere. Energilogikken hænger sammen. Den finansielle logik afhænger af, at Son holder sig solvent, at OpenAI holder værdien, og at elnettet leverer til tiden. I Europa plejer den sidste betingelse at være den første, der knækker.