SoftBanks €75 billion-løfte skjuler fransk nedtur

Det niende Choose France-topmøde sluttede med, at SoftBank lovede "op til" 75 mia. euro til AI-datacentre. Dermed passerede de samlede investeringsannonceringer siden 2018 100 mia. euro. To dage før havde Frankrigs statistikmyndighed, INSEE, offentliggjort et mindre fotogent tal: BNP faldt 0,1 % i første kvartal 2026, det første fald siden midten af 2020. Landet, der fører Europa i investeringsløfter, skrumper.

Løfterne møder ingen offentlig resultatliste. Efter ni topmøder og mere end 230 annoncerede projekter har regeringen aldrig offentliggjort et samlet regnskab over, hvor mange der faktisk er blevet bygget. Nogle er reelle. Ingen ved hvor mange.

Tallene passer ikke sammen

Frankrig mistede netto 20.000 industrijob i 2025. Fremstillingserhvervenes andel af BNP faldt fra 10 % i 2017 til 9,5 % i 2025. Arbejdsløsheden steg igen til 8,1 %. Olivier Lluansi, tidligere industrirådgiver for Élyséepalæet, siger det ligeud: Under Macrons præsidentskab blev der i gennemsnit skabt 15.000 industrijob om året, hvor der skulle have været omkring 70.000 for at tale om reel genindustrialisering.

EY European Attractiveness Survey peger samme vej. Antallet af faktiske udenlandske direkte investeringsprojekter, altså konkrete anlæg opført af udenlandske virksomheder, faldt i Frankrig fra 1.194 i 2023 til 852 i 2025. Det er et fald på 29 % på to år. Frankrig ligger stadig nummer et i Europa, men pipelinen bliver tyndere. Færre aftaler, større overskrifter.

SoftBanks 75 mia. euro: Læs det med småt

SoftBanks løfte om "op til" 75 mia. euro er et loft, ikke en bindende investering. Første fase, 45 mia. euro til 3,1 GW datacenterkapacitet frem mod 2031, har navngivne placeringer og partnere, blandt dem EDF, det statsejede energiselskab. Anden fase, yderligere 30 mia. euro, har hverken tidsplan eller offentlig finansieringsplan.

S&P giver SoftBank ratingen BB+ med negative udsigter, altså under investment grade. Selskabet har omkring 123 mia. dollar i nettogæld og står over for låneforfald på 50 mia. dollar inden udgangen af 2026. Balancen hviler tungt på papirværdier fra en ejerandel på 64,6 mia. dollar i OpenAI, som er privatejet og ikke uden videre kan sælges. Analytikere kalder det den "gamle drejebog": I 2016 lovede SoftBanks topchef Masayoshi Son 50 mia. dollar til USA sammen med Donald Trump. En stor del af pengene endte i WeWork, som kollapsede.

SoftBank lover samtidig 100 mia. dollar i USA og 75 mia. euro i Frankrig fra den samme balance.

Hvem vinder, hvem betaler

Frankrig har en reel fordel i dette kapløb: atomkraft. Landets 57 reaktorer producerer billig strøm døgnet rundt, med en engrospris på omkring 73 dollar pr. MWh mod 100 dollar pr. MWh i Tyskland. For AI-datacentre, der kræver konstant strøm, vejer det tungere end Spaniens billige, men svingende solenergi. Frankrig tilbyder nu store industrikunder langsigtede kontrakter knyttet til EDF’s produktionsomkostninger, ikke til markedsprisen på el. Bruegel, den Bruxelles-baserede tænketank, har beskrevet den type ordninger som Europas industripolitik "under radaren".

Men datacentre skaber få varige job. Forskning fra Brookings Institution viser, at et typisk stort anlæg beskæftiger 50 til 400 personer, når byggeriet er færdigt. Byggefasen kræver mange hænder. Driften gør ikke. For beløb i den størrelsesorden, SoftBank taler om, ville en traditionel fabrik skabe langt flere permanente arbejdspladser.

Energiforbruget er til gengæld konkret. SoftBanks fulde plan vil bruge omkring 45-50 TWh om året, omtrent 10 % af Frankrigs samlede elproduktion. Kan transmissionsnettet i nord optage 3,1 GW ny belastning inden 2031? Hverken RTE, netoperatøren, eller EDF har offentligt svaret på det.

Det usikre regnestykke

Nogle projekter bliver til noget. Orano-XTC tog første spadestik til en fabrik for batterimaterialer i Dunkerque i maj 2026, tre år efter at projektet blev annonceret på Choose France. Andre forsvinder stille. Frankrigs største europæiske batterisatsning, ACC, måtte hente kinesiske teknikere ind for at holde sin egen fabrik kørende.

Spørgsmålet for Europa er, om denne investeringsmodel med store løfter, generøse elpriser, begrænset jobskabelse og uden offentlig ansvarlighed er industristrategi eller kommunikationsstrategi. Indtil Frankrig offentliggør, hvor mange løfter der bliver til virkelighed, må resten af Europa tælle pressemeddelelser.