Spanien godkender 11,86 mia. euro uden leveringsdatoer

Den spanske regering godkendte 10. november 13 forsvarsanskaffelser til en anslået værdi af 11,86 mia. euro (La Moncloa, EFE). Den største post er et mobilt luftværnssystem, men den officielle beslutning nævner hverken model, leverandør eller tidspunkt for, hvornår soldaterne kan tage det i brug. Godkendelsen giver forsvarsministeriet mulighed for at indgå kontrakter. Den viser ikke, at noget er bestilt, bygget eller leveret.

Hvad regeringen har godkendt

Den største post er på 3,397 mia. euro, fordelt på ti årlige rater, og skal finansiere mobile systemer, der beskytter udsendte styrker mod fly og missiler (La Moncloa). Expansión skrev samme dag, at de største leverandører endnu ikke var valgt (Expansión).

To andre nye anskaffelser skiller sig ud. Regeringen afsatte 1,45 mia. euro til forsvar mod droner i Spanien og på missioner i udlandet og 792 mio. euro til at udvikle og købe et missil til landets nye S-80-ubåde (La Moncloa). Ingen af posterne angiver, hvilket system Spanien får.

Vedligeholdelse fylder en stor del af resten, sammen med opgraderinger af amfibieskibe, minestrygere og brandslukningsfly. Mere end 2,37 mia. euro går til vedligeholdelse af S-80-flåden og 996 mio. euro til driftsstøtte for Spaniens NH90-militærhelikoptere (La Moncloa). Pengene holder materiel, der allerede er i tjeneste, funktionsdygtigt. Det har i sig selv betydning.

Hvornår kan soldaterne tage materiellet i brug?

Regeringens godkendelse sætter en proces i gang. Ministeriet skal stadig underskrive kontrakter, en producent skal bygge materiellet, og forsvaret skal afprøve og godkende det, når det er leveret. Først derefter har soldaterne udstyr, de kan bruge.

Den officielle beslutning angiver en leveringsperiode for kun ét indkøb. Et nyt efterretningsskib fra det statsejede værft Navantia skal leveres 74 måneder efter, at ministeriet giver værftet besked på at begynde byggeriet. Den besked må vente på, at en forudgående designfase er afsluttet (La Moncloa). Der fremgår ingen dato for, hvornår luftværnet, dronforsvaret, ubådsmissilet eller helikopterarbejdet kan tages i brug.

Erfaringerne fra Spaniens seneste anskaffelser viser, hvor lang ventetiden kan blive. I juni 2024 godkendte regeringen køb af 14 ARACNE-systemer mod droner (La Moncloa). I oktober 2026 havde hæren modtaget de første systemer og afprøvet deres evne til at forstyrre droners signaler, men forsøg med fysisk at nedkæmpe droner manglede stadig (Defensa y Seguridad).

Hvorfor leveringerne også har betydning uden for Spanien

Spansk materiel bidrager allerede til at beskytte NATO's østlige medlemslande. Den 28. september oplyste Letlands væbnede styrker, at et spansk NASAMS-luftværnssystem var placeret på flyvestation Lielvārde (Latvian armed forces). Den spanske forsvarsstab meldte i begyndelsen af november, at NH90-helikoptere opererede i Rumænien under NATO (Spanish defence staff).

Bevillingen til luftværn nævner hverken NASAMS eller Letland. Godkendelsen sender derfor ikke i sig selv et nyt system til NATOs østlige flanke. Først skal Spanien vælge en leverandør, have systemet færdiggjort og træffe en særskilt beslutning om at sende det af sted. Bevillingen til helikoptere kan være med til at holde NH90-maskiner som dem i Rumænien i luften, men beslutningen knytter ikke pengene til en bestemt mission.

Pakken føjer sig også til den længere strid om Spaniens forsvarsindsats. I marts sagde NATO's generalsekretær Mark Rutte, at Spanien ville skulle bruge omkring 3,5 % af BNP for at opfylde sine grundlæggende forpligtelser (NATO). I 2025 havde Madrid argumenteret for, at omkring 2,1 % ville gøre det muligt at levere det, de allierede bad om (La Moncloa). I sidste ende vurderes forpligtelserne på, om landene råder over styrker, der er klar til indsats. Derfor siger de manglende leveringsdatoer mere end den samlede milliardramme.

Spaniens forsvarsministerium har endnu ikke oplyst, hvem der vinder de enkelte kontrakter, hvilken pris der aftales, eller hvornår hvert system kommer i tjeneste. Vedligeholdelsesbevillingerne kan holde ubåde og helikoptere, der allerede er i tjeneste, funktionsdygtige; nogle af dem opererer sammen med allierede. For det nye luftværn og dronforsvar dokumenterer de offentlige oplysninger foreløbig hverken underskrevne kontrakter, navngivne leverandører eller datoer for ibrugtagning.