Spanien beder om Frontex-støtte i Ceuta

Spanien bad 28. august formelt EU om hjælp til at få styr på sagspuklen i Ceuta. Indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska efterspørger tre ting: grænsepersonale fra Frontex, efterretninger fra Europol om menneskesmuglernetværk og hjælp fra EU’s Asylagentur til asylinterview (RTVE, eldiario.es).

Anmodningen kom en måned efter, at omkring 72.000 mennesker krydsede grænsen fra Marokko ind i den spanske enklave (El Español). Flere tusinde befinder sig fortsat i Ceuta, hvor overfyldte faciliteter har ført til vold, blokeret adgang til mad og sager om seksuelle overgreb med mindreårige involveret, som vi tidligere har beskrevet. Madrid håndterede i ugevis krisen som et nationalt anliggende, mens Bruxelles tilbød hjælp, som Spanien endnu ikke tog imod. Nu er den fase slut. EU-Kommissionen tilbyder ikke længere kun bistand; den forbereder sig på at sende personale og redskaber. Migrationskommissær Magnus Brunner bekræftede 29. august, at Kommissionen allerede arbejdede på et svar (Notimérica, Morocco World News).

Hvad Spanien beder om, myndighed for myndighed

Anmodningen er konkret. Fra Frontex, EU’s grænse- og kystvagtagentur, ønsker Madrid 10 tjenestemænd fra det stående korps til at fremskynde triagearbejdet: at identificere og kategorisere de personer, der fortsat opholder sig irregulært i Ceuta. Spanien har også bedt om at forlænge Operation Minerva, som dækker havnene ved Gibraltarstrædet i den travle rejsesæson, efter den planlagte slutdato 2. september. Dertil ønsker Madrid satellitbilleder fra EUROSUR nær grænsen til Marokko og et Guardia Civil-patruljefartøj videreført under Frontex-rammen ind i 2027 (RTVE, El Español).

Fra EU’s Asylagentur (EUAA), som hjælper medlemslandene med at gennemføre asylprocedurer, har Spanien bedt om støtte til interview og tolke. Fordi pladsen i Ceuta er begrænset, mener Madrid, at dele af arbejdet kan udføres på afstand (Morocco World News). Fra Europol, EU’s agentur for politisamarbejde, ønsker Spanien fortsat efterretningsarbejde om smuglernetværk (Heraldo). Spanien har samtidig mindet Bruxelles om, at landet 24. august bad om mere end 32 mio. euro i akut migrationsstøtte og ønsker en hurtig afgørelse (El Español).

Flere hænder, samme ansvar

Intet af dette flytter det juridiske ansvar fra Madrid til Bruxelles. Efter EU-retten arbejder Frontex, Europol og EUAA under værtslandets myndighed (Frontex-forordningen, EUAA-forordningen). Spanien afgør fortsat, hvem der kan søge asyl, hvem der kan frihedsberøves, og hvem der kan sendes tilbage. Frontex kan stille fly, personale og dokumentkanaler til rådighed for tilbagesendelser, når Spanien har truffet gyldige afgørelser, men agenturet kan ikke beslutte, at en bestemt person skal udsendes (tilbagesendelsesdirektivet).

Rækkefølgen er afgørende: Først skal hver person identificeres. Derefter skal alder og sårbarhed vurderes, beskyttelsesbehov undersøges, en eventuel asylprocedure gennemføres, og først derefter kan en tilbagesendelse organiseres. EU-agenturer kan gøre hvert led hurtigere. De kan ikke springe led over. Den Europæiske Ombudsmands konklusioner om EUAA’s arbejde i græske hotspots viser hvorfor: Selv støtteinterview kan påvirke udfaldet, hvis sårbarheder overses (Den Europæiske Ombudsmand).

Den største begrænsning ligger ikke i Bruxelles. Tilbagesendelser afhænger af, at Marokko udsteder rejsedokumenter, accepterer tilbagetagelse og samarbejder om en sikker overdragelse. Det kan intet EU-agentur løse alene. Ti ekstra Frontex-folk kan tømme en administrativ kø, men en tømt kø uden marokkansk samarbejde giver blot en længere liste over afgørelser, der ikke kan gennemføres.

Schengen-politik uden sekundær bevægelse

Flere EU-regeringer gjorde Ceuta til en del af deres hjemlige migrationspolitik, før der var dokumentation for, at nogen bevægede sig nordpå. Spaniens udenrigsministerium oplyste, at ingen af de personer, der var kommet irregulært ind, havde forladt Ceuta til fordel for det spanske fastland (Spaniens udenrigsministerium). Kommissionen sagde det samme (Euronews).

Det forhindrede ikke Italien i at indføre midlertidig Schengen-kontrol for ankomster fra Spanien (Sky TG24), Danmarks statsminister i at foreslå, at EU burde overveje at suspendere Schengen-samarbejdet med Spanien (Berlingske), eller Frankrig i at styrke kontrollen ved grænsen til Spanien under et internt kontrolregime, der allerede har været i kraft siden 2015 (Public Sénat). Regeringerne reagerede på politisk instinkt, ikke på dokumenteret spredning.

Spanien beder Bruxelles om kapacitet, ikke om at overtage suveræne grænsebeslutninger. Brunner kan påvirke tempoet. Han kan ikke fjerne de juridiske trin eller det marokkanske samarbejde, der holder Ceuta fast.