Spanien udskyder gasregningen til 2030

Spaniens regering har forlænget driftstilladelsen for begge reaktorer på Almaraz, landets største atomkraftværk, til 8. juni 2030 (BOE). Reaktor I skulle ellers have lukket i november 2027 og reaktor II i oktober 2028. Ministeriet for grøn omstilling, MITECO, begrunder beslutningen med usikkerhed på energimarkederne efter krigen i Ukraine og konflikten i Mellemøsten (MITECO). Forlængelsen giver Spanien billigere strøm på kort sigt. Prisen er, at udfasningen af atomkraft samles i en smallere og mere besværlig periode omkring 2030.

Derfor holder Almaraz gasregningen nede

Almaraz betyder noget, fordi værket er stort. I 2025 producerede det 14.752 gigawatt-timer strøm, svarende til omkring 7 % af Spaniens samlede elproduktion og 28,5 % af landets atomkraftproduktion (Infobae/EFE, El Periódico de la Energía).

Mekanismen går gennem Europas engrosmarked for el. Kraftværker byder ind time for time, og det dyreste værk, der skal bruges for at dække efterspørgslen, sætter prisen for alle. Når det værk bruger gas, følger elprisen gasprisen og prisen på CO2-kvoter. En stor og stabil blok atomkraft skubber gasværker ud af flere timer, så de sjældnere bestemmer markedsprisen.

Ifølge MITECOs beregninger vil Almaraz i drift frem til 2030 reducere gasbaseret elproduktion med 7 % sammenlignet med Spaniens nationale energiplan, mens produktionen fra vedvarende energi kun falder med 1,4 % (MITECO, EFEverde). Regeringen har ikke offentliggjort et konkret tal for husholdningernes besparelse. Men logikken er enkel: Jo mindre gas der ligger i den prisfastsættende del af elsystemet, desto mindre sårbar bliver regningen over for prishop som i 2022.

Køen i 2030

Forlængelsen aflyser ikke Spaniens udfasning af atomkraft. Den presser den sammen. Før beslutningen var lukningerne spredt ud: Almaraz I i 2027, Almaraz II i 2028 og de øvrige værker senere. Nu lander begge Almaraz-reaktorer tæt på Ascó I og Cofrentes omkring 2030, mens Vandellós II og Trillo følger inden den samlede deadline for flåden i 2035 (Euronews, World Nuclear Association).

I stedet for at erstatte én reaktor ad gangen skal Spanien håndtere fire reaktorlukninger næsten samtidig. Det betyder mere erstatningskapacitet, der skal bygges på én gang, og flere nedlukningsprocesser, der skal styres parallelt. Affaldsmyndigheden Enresa kalder det ekstra affald fra forlængelsen "ubetydeligt" (BOE). Men flere driftsår ændrer også regnestykket for den fond, der skal finansiere affaldshåndtering og nedlukning. Regeringen har ikke vist, hvordan Enresa skal håndtere flere store lukninger i samme periode.

Belgien viser, at den slags ikke nødvendigvis er småpenge. Da to reaktorer dér blev forlænget, krævede det en aftale om ansvar og forpligtelser på 15 mia. euro med operatøren Engie samt EU-godkendelse af statsstøtte (Reuters). Spaniens beslutning blev ikke ledsaget af en tilsvarende forhandling.

Hvem vinder, hvem taber

De mest synlige vindere er omkring 3.000 direkte og indirekte ansatte ved værket og økonomien omkring Almaraz i Extremadura (Infobae/EFE, RTVE). Ejerne, Iberdrola, Endesa og Naturgy, får flere års indtægter fra et aktiv, der allerede er betalt ned. MITECO oplyser dog, at regeringen afviste de skattelettelser, selskaberne bad om (MITECO, elDiario.es). Gasværkerne taber driftstimer.

Udviklere af vedvarende energi rammes mere indirekte. Hvis datoerne for atomkraftlukninger kan flyttes én gang, kan investorer begynde at indregne, at de kan flyttes igen. Det gør langsigtede investeringsbeslutninger sværere (El Confidencial). Greenpeace har anslået en forbrugeromkostning på 3,831 mia. euro frem til 2033. Det er et partsindlæg, ikke en konklusion fra en regulator (Público).

Portugal er også berørt, fordi landet deler engrosmarkedet MIBEL med Spanien. Derfor kan Almaraz’ produktion påvirke elpriserne på hele Den Iberiske Halvø. Den portugisiske miljøorganisation ZERO har krævet, at Portugals regering reagerer på forlængelsen (Observador). Der findes dog ingen offentlig analyse, der sætter tal på effekten for portugisiske elregninger.

Argumentet for at holde Almaraz kørende frem til 2030 er stærkt, så længe målet er at fortrænge gas fra elsystemet. Det svære ligger bagefter: fire reaktorer, der lukker i samme smalle tidsrum, mere erstatningskapacitet, der skal skaffes på én gang, og et signal til investorer i vedvarende energi om, at atomkraftens slutdatoer kan forhandles. Spanien har købt sig tid. Det er ikke det samme som at have løst regningen i den anden ende.