Spectrum sender fem satellitter i kredsløb

Fem små satellitter blev frigivet fra deres raket 5. september og begyndte hver sit første kredsløb om Jorden. Norske Orbit NTNU bekræftede kontakten med FramSat-1, mens universitetet i Maribor meddelte, at den slovenske TriSat-S var nået i kredsløb (NordSec, universitetet i Maribor). To timer efter opsendelsen fra Andøya i Norge havde Isar Aerospaces Spectrum-raket gennemført det, som Den Europæiske Rumorganisation, ESA, betegner som den første levering til kredsløb med en privatudviklet løfteraket opsendt fra det europæiske fastland (ESA, Space.com).

Spectrums første flyvning i marts 2025 varede omkring 30 sekunder. Isar Aerospaces undersøgelse viste, at en ventil utilsigtet havde åbnet sig. Derefter mistede raketten sin evne til at styre og stabilisere retningen, og sikkerhedssystemet om bord slukkede motorerne (Space.com). Efter et halvt minuts flyvning var missionen slut.

Forskellen mellem de to forsøg gør den anden flyvning værd at undersøge. Isar Aerospace har vist, at selskabets ingeniører kunne finde en konkret fejl og rette den så grundigt, at næste raket gennemførte hele leveringen til kredsløb. Men én vellykket mission fortæller endnu ikke, om Spectrum kan flyve stabilt og efter en tidsplan, som kunderne kan planlægge deres egne satellitprogrammer efter.

Sådan etableres et kredsløb

Under opstigningen gennem atmosfæren førte Spectrums motorer raketten gennem området med størst aerodynamisk belastning. Her udsætter kombinationen af høj fart og tæt luft konstruktionen for missionens kraftigste påvirkning. Da første trin var udbrændt og faldet væk, tændte det øverste trin og accelererede videre mod den hastighed, der kræves for at blive i kredsløb om Jorden.

Derefter fulgte den manøvre, som gør forskellen på en kort tur ud i rummet og en brugbar satellitlevering. Beskyttelseskappen omkring satellitterne blev kastet af, hvorefter det øverste trin fortsatte uden motorkraft. Senere blev motoren tændt igen for at ændre banen fra et aflangt kredsløb til et mere cirkulært. Først derefter blev de fem CubeSats, små standardiserede satellitter, frigivet (ESA).

Genstarten er teknisk krævende, fordi en motor skal kunne tændes i vakuum, efter at den er kølet af under den motorløse del af flyvningen. Missionen afprøvede dermed de fleste af de systemer, der skal fungere i en orbital levering, fra starten på jorden til frigivelsen af satellitterne.

Fra godkendt teknologi til rutinedrift

En fejlfri flyvning viser, at Spectrum kan fungere. Den viser ikke, hvor ofte raketten kan opsendes, om den kan holde tidsplanen, eller hvor store nyttelaster den reelt kan håndtere. Den 8. september var driftstilstanden for alle fem satellitter endnu ikke offentligt bekræftet. Samtidig bestod lasten af små forsøgsprojekter fra universiteter og virksomheder, ikke af tunge kommercielle satellitter (ESA).

Europa fik 5. september dokumentation for en ny kapacitet: En europæisk virksomhed opsendte fra europæisk territorium satellitter med en raket, som virksomheden selv havde udviklet og bygget. Før Spectrum havde ingen privatudviklet løfteraket gjort det fra det europæiske fastland.

Nu skal Isar Aerospace bevise, at resultatet kan gentages. I opsendelsesbranchen bygges pålidelighed én mission ad gangen. Hver flyvning føjer data til det erfaringsgrundlag, som satellitoperatører bruger, når de vælger, hvilken raket de vil betro dyrt udstyr til. Spectrum har gennemført én samlet levering til kredsløb. Den næste prøve bliver at gøre det igen – og på en tidsplan, der også fungerer for kunderne.