Sverige udviser russiske agenter

Tre diplomater har forladt Sverige i stilhed de seneste dage. Regeringen pressede dem ud, efter at Säpo, den svenske sikkerhedstjeneste, havde dokumenteret det, tjenesten beskriver som en russisk efterretningsoperation rettet mod svensk politisk beslutningstagning (Säpo, SVT). To af dem var officerer fra SVR, Ruslands udenrigsefterretningstjeneste. Den tredje var en hvervet agent, der arbejdede fra et ikke-europæisk lands ambassade i Stockholm. Ingen bliver retsforfulgt. Alle var beskyttet af diplomatisk immunitet.

Sverige siger, at operationen blev standset i den fase, hvor Rusland indsamlede viden til brug for senere påvirkningskampagner. Det offentligt kendte materiale understøtter den udlægning: møder er dokumenteret, opgaverne er kortlagt, og personerne er fjernet. Der er derimod ikke fremlagt bevis for, at oplysningerne nåede at blive brugt til at ændre en svensk beslutning, plante en historie eller påvirke en afstemning.

Hvad Säpo har dokumenteret

Säpos viceoperationschef, Christoffer Wedelin, siger, at tjenesten overvågede møder mellem den hvervede agent og de to SVR-førere i Stockholm-området, kendte samtaleemnerne og forstod de opgaver, der blev givet (Säpo). SVT har vist overvågningsbilleder fra møderne (SVT). Dagens Nyheter har identificeret agenten som diplomat fra en ikke-europæisk ambassade, altså et mellemled, der gjorde det sværere for svenske mål at se, at opgaven blev styret fra russisk side (DN).

Ifølge Säpo var formålet at forstå, hvordan svenske beslutninger bliver til, så senere operationer kunne udnytte »polariserende spørgsmål« og miskreditere Sverige, NATO og EU (Säpo). Den formulering handler om forberedelse, ikke om gennemført indblanding. Justitsminister Gunnar Strömmer siger, at operationen ikke nåede sit mål, og at den ikke havde forbindelse til Sveriges valg i september (TV4). Statsminister Ulf Kristersson siger, at operationen var »tæt på politik«, men han vil ikke oplyse, hvilke kontorer der var mål (DN).

Säpo har ikke sagt, om målene var ministre, embedsmænd, rigsdagspolitikere eller partiansatte. Udenrigsminister Maria Malmer Stenergard har bekræftet, at de tre blev tvunget til at forlade landet på grund af deres aktiviteter i Sverige. Der er ikke offentliggjort noget anklageskrift eller retsmateriale. Diplomatisk immunitet flyttede sagen fra strafferet til diskret udvisning.

Hvorfor NATO og EU følger med

Et lands interne smertegrænser er værdifulde for en efterretningstjeneste. De viser Moskva, hvor Sverige kan tænkes at bøje af i NATO- eller EU-forhandlinger. Efter Sveriges indtræden i NATO kan viden om, hvordan Stockholm fastlægger positioner om Ukraine, sanktioner eller forsvarsforpligtelser, bruges til at forudse, presse eller splitte. Säpo gjorde selv forbindelsen tydelig ved at nævne både NATO og EU som institutioner, Rusland ville miskreditere.

Bruxelles er nyttig for efterretningstjenester, fordi byen samler diplomater, lobbyister, alliancestabe og nationale repræsentanter på få kvadratkilometer. Én postering kan følge flere beslutningskanaler på samme tid. EUobserver skrev i juli, at Belgiens hovedstad huser 187 ambassader, 94 faste repræsentationer og 131 internationale organisationer, og at 68 russiske diplomater er blevet udvist fra Belgien for spionage siden 2022 (EUobserver).

Den svenske sag står ikke alene. Finlands sikkerhedstjeneste Supo og den militære efterretningstjeneste advarede i juli om, at Ruslands FSB drev cyberspionage gennem kompromitteret netværksudstyr. Det fik udenrigsminister Elina Valtonen til at indkalde den russiske ambassadør (Supo, MTV Uutiset). Det Europæiske Råd, hvor EU’s stats- og regeringschefer fastlægger den politiske retning, har fordømt det, rådet kalder Ruslands »ondsindede cyberøkosystem«, og peget på FSB-enheder, der går efter medlemslande på tværs af Europa (AP).

Det manglende bevis er centralt

Den svenske sag stopper ved grænsen mellem spionage og indblanding. Säpo har vist, at tjenesten kan kortlægge en operation, identificere aktørerne og få dem fjernet. Tjenesten har ikke vist, at den indsamlede viden blev brugt: ingen plantet fortælling, ingen manipuleret beslutning, ingen kompromitteret afstemning. Säpo har heller ikke navngivet det tredje land, de svenske mål eller det konkrete materiale, Rusland søgte.

Russiske efterretningstjenester indsamler først og påvirker senere. Sverige fangede indsamlingen. Säpo skylder stadig offentligheden et mere præcist svar: Hvilken del af svensk politik var eksponeret, og hvor langt nåede operationen, før Sverige lukkede den ned?