Sverige overtager hollandske Patriots, dækning uafklaret

Sverige sender en Patriot-luftværnsenhed til Polen i begyndelsen af december for at afløse en nederlandsk enhed (den svenske regering, Reuters). Enheden skal til Rzeszów-Jasionka, den polske lufthavn, der fungerer som knudepunkt for allieret hjælp til Ukraine. Estland, Tyskland og Finland har hver især taget andre skridt som reaktion på russisk pres. Af de fire tiltag er det polske mest synligt. Det holder et eksisterende skjold på plads, men tilføjer ikke et ekstra.

Et vagtskifte i Polen

Patriot er et amerikansk system, der kan skyde fly og missiler ned, og udgør det øverste lag af beskyttelsen ved knudepunktet. Vi skrev om indsættelsen, da Stockholm annoncerede den (To Brief). Den svenske enhed sendes ind, fordi den nederlandske trækkes ud.

De nederlandske Patriot-systemer skal senest forlade Polen i begyndelsen af december. Nederlandene havde allerede i juni trukket sine kortrækkende systemer og droner fra området hjem (den nederlandske regering). Siden har Polen indsat sit eget kortrækkende luftværn for at dække det lavere lag.

Der er ikke offentliggjort nogen sammenligning af beskyttelsen før og efter vagtskiftet. Ingen offentlig opgørelse viser, om lufthavnen efter december vil være lige så godt beskyttet som før. Den svenske enhed indgår i en NATO-mission. Alliancen siger, at den styrker sin østlige flanke som reaktion på russiske krænkelser af luftrum, cyberangreb og sabotage (NATO). NATO, der leder missionen, og Polen, der er værtsland, er bedst placeret til at oplyse, om den nye enhed dækker det samme område.

Tre andre tiltag med hver sin kommandovej

Estland har flyttet sin militære ledelse tættere på Rusland. ERR skrev 5. oktober, at hovedkvarteret for 1. infanteribrigade var flyttet fra Tapa til Jõhvi, omkring 50 kilometer fra den russiske grænse (ERR). Brigadechef Tarmo Kundla sagde, at beslutningen om at kunne forsvare landet ved grænsen blev truffet for flere år siden. Flytningen gennemfører altså en ældre plan.

Sikkerhedsanalytikeren Rainer Saks vurderede, at flytningen har begrænset strategisk betydning. Efter hans vurdering spiller luftforsvar og angrebsdroner en større rolle end placeringen af et hovedkvarter (ERR News).

Tysklands ændring er stadig et lovforslag. Regeringen godkendte 12. august en reform af udenrigsefterretningstjenesten BND og den indenlandske sikkerhedstjeneste BfV. Forbundsdagen holdt førstebehandling af forslaget 24. september og sendte det videre til udvalgsbehandling (Forbundsdagen). I særlige tilfælde vil BND få lov til at deaktivere en udenlandsk server, der står bag et nært forestående cyberangreb (forbundsregeringen).

Den tyske forbundsdatabeskyttelseskommissær kritiserede forslaget i et høringssvar 5. oktober. Kommissæren mener, at udenforstående ikke kan vurdere, om alle de nye beføjelser er nødvendige, og foreslår en udløbsklausul: en automatisk udløbsdato, der tvinger lovgiverne til at forny beføjelserne (høringssvar fra BfDI).

Finland har bedt en nabo om hjælp, men beholder selv kontrollen. Helsinki og Stockholm meddelte 28. august, at svenske Gripen-kampfly, korvetter og radar kan hjælpe med at overvåge finsk territorium (den finske regering). Forsvarsminister Antti Häkkänen beskrev ordningen som en måde at dele en langvarig overvågningsopgave på. Enhver brug af magt kræver godkendelse fra Finlands forsvarsminister (Yle).

Ordningen er allerede i brug. 24. september gennemførte finske Hornet-fly og svenske Gripen-fly deres første fælles operative mission, hvor de identificerede russiske fly over Den Finske Bugt (de finske forsvarsstyrker).

Ingen af tiltagene går gennem Bruxelles. EU-traktaterne overlader den nationale sikkerhed til hvert medlemsland (EUR-Lex). EU kan hjælpe med koordineringen, men kan ikke beordre en brigade frem eller placere et missilbatteri.

Dokumentationen viser fire regeringer, der forbereder sig på russisk pres gennem hver sin beslutning: en national troppeflytning, et lovforslag i parlamentet, en bilateral aftale og en NATO-rotation. Der er ingen fælles kommandør bag tiltagene. Nogle af dem øger den militære kapacitet: Tyskland vil give sine efterretningstjenester flere beføjelser, og Finland flyver nu fælles missioner med Sverige. Vagtskiftet i Polen giver ikke i sig selv et ekstra skjold. Om beskyttelsen af Ukraines vigtigste hjælpelufthavn holder niveauet efter december, afhænger af en sammenligning, der endnu ikke er offentliggjort. Den bør NATO og Polen fremlægge.