Sverige presser forsvarsteknologi på 12 måneder

I Ukraine bliver en drone ramt af et nyt russisk signal til elektronisk krigsførelse, altså et målrettet radiosignal, der forstyrrer styringen. Enheden melder fejlen ind. Ingeniører sender en softwareopdatering, som flytter dronens frekvens. Få dage senere virker næste mission. Den korte vej fra problem til rettelse og tilbage til fronten kører nu hurtigere, end fredstidsmilitærer er bygget til (Ifri). Europæiske forsvar måler stadig ofte indkøb i år. Sverige har nu bedt sit militær om at lukke afstanden.

Militæret får rattet

Den 20. juli gav Stockholm Försvarsmakten ansvaret for en ny samlet funktion for forsvarsinnovation. Opgaven er at forbinde soldaternes behov med de virksomheder og forskere, der kan bygge løsningerne. Arbejdet skal ske med støtte fra indkøbsmyndigheden FMV, forskningsinstituttet FOI og Vinnova, Sveriges civile innovationsfond. En skriftlig rapport skal ligge klar senest 1. november 2026 (Swedish government).

Generalløjtnant Carl-Johan Edström, chef for forsvarsstaben, formulerede logikken uden større omsvøb: Den, der hurtigst opdager et problem, bygger en løsning og får den ud til de kæmpende enheder, får fordelen (Aftonbladet).

Sverige har allerede forsøg i gang. På Strilab i Stockholm arbejder soldater og civile ingeniørstuderende i små hold i et femugersprogram. De får sparring fra Harvard Business School og instruktører med erfaring fra Silicon Valley og skal udvikle redskaber, som kan være brugbare på slagmarken allerede til efteråret (Sveriges Radio). FMV’s innovationsudfordringer sigter mod at flytte forslag fra idé til produktionsparathed på 12 måneder (Nordic Defence Sector).

Derfor tager våbenindkøb lang tid af gode grunde

En civil drone kan være en smart prototype. Et militært system skal virke efter at være blevet rystet rundt i et pansret køretøj, forstyrret af fjendtlige radiosignaler, repareret i felten af en træt besætning i iskoldt regnvejr og koblet sammen med allierede systemer i NATO. Hvert lag tager tid, og tiden er ikke bare bureaukrati forklædt som omhu (Ifri).

Så kommer papirarbejdet. Indkøbsmyndigheder beskriver ofte krav til et ideelt fremtidigt system, for eksempel en hel dronefamilie med alle tænkelige funktioner, når en deling har brug for en quadcopter, der kan modstå jamming, næste måned. Udbudsregler, revisionsspor og eksportkontrol lægger yderligere måneder på. Skalering er endnu sværere: Et lille hold kan improvisere én drone, men tusindvis af enheder kræver leverandørkæder, kvalitetskontrol, reservedele og træningsmanualer (MWI). Sveriges egen eksportmyndighed har konkluderet, at landet er i verdensklasse til opfindelser, men klart svagere til at omsætte idéer til industriel produktion (EKN).

Hvert land angriber et forskelligt led i kæden

Sverige står ikke alene. Danmark har lanceret et partnerskab mellem Forsvarets Efterretningstjeneste, Danmarks Tekniske Universitet og industrien, som skal omsætte efterretningsbehov til strukturerede teknologiforsøg (DTU). Tyskland er ved at ændre reglerne for forsvarspriser, fordi det nuværende system, hvor staten refunderer en virksomheds omkostninger plus en aftalt avance, favoriserer store etablerede leverandører og gør det svært for mindre drone- og AI-virksomheder at komme ind (Handelsblatt). På EU-niveau vil Kommissionens Defence Readiness 2030-dagsorden forenkle indkøbsregler og fremskynde tilladelser til forsvarsinfrastruktur (European Commission).

Diagnosen ligner efterhånden hinanden på tværs af Europa: Flere penge skaber ikke i sig selv militær kapacitet, hvis staten ikke kan definere behov, teste teknologi, købe hurtigt og skalere produktion, før truslen har ændret sig.

Det skal vi holde øje med

Sverige har ikke løst problemet. Landet har placeret ansvaret, og det betyder noget, fordi det opsplittede ansvar i sig selv er en flaskehals: Enhederne forstår truslen, startups sidder på teknologien, indkøbsmyndighederne styrer budgettet, og ingen ejer hele kredsløbet. Mandatet siger endnu ikke, hvem der får budgetmyndighed, undtagelser fra udbudsregler eller produktionskontrakter (Swedish government).

Prøven i det næste år bliver praktisk. Kan operative problemer nå hurtigere frem til ingeniørerne? Kan prototyper blive til indkøbsbeslutninger på måneder i stedet for år? Kan testede systemer nå soldaterne, før slagmarken igen har flyttet sig? Ukraine har vist, at hastighed er mulig. Sverige satser på, at den kan bygges ind i et system med offentlige penge, juridisk kontrol og NATO-disciplin.