Schweiziske gletsjere mistede 5.5% af isen

Når sommeren bliver varm og tør, er floderne fra Alperne afhængige af smeltevand fra gletsjerne. Vandet faldt som sne gennem mange vintre og blev lagret som is. I år trak Schweiz hårdt på den reserve. Landets gletsjere mistede omkring 5,5 % af deres volumen i gletsjeråret 2025/26, svarende til cirka 2,5 kubikkilometer is (NZZ). På fem år er tabet næsten 20 % (GLAMOS/SLF).

Tallene kommer fra GLAMOS, Swiss Glacier Monitoring Network, som samarbejder med ETH Zurich, University of Fribourg og University of Zurich. Netværket offentliggjorde dem gennem Swiss Academy of Sciences 1. oktober (ETH Zurich). Forskerne vejer ikke hver eneste gletsjer. De målte 23 udvalgte gletsjere grundigt og brugte resultaterne til at beregne tabet for Schweiz’ omkring 1.300 tilbageværende gletsjere (AFP). Metoden minder om en meningsmåling, der bruger et nøje udvalgt udsnit til at sige noget om hele landet.

Kun 2022 var værre målt som andel af ismassen, med et tab på cirka 6 % (PBS/AP). Opgjort i kubikkilometer ligger 2026 på tredjepladsen efter 2022 og 2003 (NZZ). I 2003 var der mere is at regne procenten af, så et mindre procentuelt tab kunne stadig svare til en større mængde is. Gletsjernes overflade sank i gennemsnit mellem 2,5 og 4 meter (University of Fribourg).

Et lille indskud før varmen

Tænk på en gletsjer som en opsparingskonto. Vinterens sne er indskuddet. Hvis nok af den overlever sommeren, bliver den langsomt presset sammen til ny is.

Vinteren 2025/26 var blandt de ti mindst snedækkede i målingernes historie (GLAMOS/SLF). Gletsjerne gik derfor ind i sommeren med et lille indskud. Snedækket beskytter også gletsjeren, fordi den lyse overflade kaster sollyset tilbage, mens mørkere is optager mere af det.

Sneen forsvandt tidligt. Ifølge ETH Zurich var snedækket allerede ujævnt i juni, og i september var sneen væk selv i omkring 3.500 meters højde. Frysegrænsen, den højde hvor luften når nul grader, lå over 4.000 meter i 76 dage, ifølge samme institutionsmeddelelse, som EurekAlert viderebragte. Kort sagt nåede usædvanligt varm luft højt op i bjergene gennem store dele af sommeren.

Det forløb i to led går igen i de schweiziske målinger. Et fagfællebedømt studie af daglige data fra 2010 til 2024 viste, at snedækkede vintre gav større tilvækst af sne på gletsjerne, mens varme somre gav større istab (The Cryosphere). Det beskriver mønstret over tid; forskerne har endnu ikke opgjort, hvor stor en del af årets tab der skyldtes den sparsomme vintersne, og hvor meget der skyldtes varmen.

Hvem smeltevandet hjælper – og hvor meget

Fra juli til september afgav gletsjerne omkring 2.200 milliarder liter smeltevand (GLAMOS/SLF). Hvor meget det hjælper, afhænger af, hvor man befinder sig langs floden.

Forskere undersøgte, hvordan 88 schweiziske oplande med afløb fra gletsjere klarede tørken i 2022. De fandt, at ekstra smeltevand dækkede op til 70 % af vandunderskuddet i Rhône ved Porte du Scex, men højst 5 % i Rhinen ved Basel (Hydrology and Earth System Sciences). Et opland er det landområde, hvorfra vand løber til et bestemt punkt i en flod, lidt som en tragt. Tæt på bjergene udgør gletsjeren en stor del af det vand, tragten samler. Ved Basel er mange andre tilløb kommet til, og gletsjerens andel bliver mindre.

Studiet viste også, at det meste af smeltevandet i tørkeåret kom fra is, der forsvandt permanent. Med opsparingskontoen som billede blev floderne altså forsynet af hovedstolen, ikke af renterne.

Studiet sammenlignede også de to store hedesomre. I to tredjedele af oplandene nåede der mindre smeltevand frem til floderne i 2022 end i 2003, selv om hver kvadratmeter gletsjeris smeltede hurtigere (Hydrology and Earth System Sciences). Den enkleste forklaring er, at der var mindre is tilbage at smelte, selv om forskelle i vejret mellem de to somre også spiller ind.

Årets målinger viser, at kontoen er blevet mindre igen. Hvor meget en flod får tilført fra gletsjersmeltning i en tør sommer, afhænger af, hvor tæt den løber på isen. Og reserven bag den hjælp svinder for hvert år med et istab som i 2026.