Ungarn jagter 16,4 mia. euro fra EU

Premierminister Péter Magyars regering har sendt en 110 sider lang antikorruptionspakke til parlamentet. Det er et nødvendigt skridt, hvis Ungarn skal nå at få frigivet indefrosne EU-midler inden fristen 31. august. Lovpakken styrker Integritetsmyndigheden, men den udelader centrale reformer af domstole og medier, som Bruxelles har efterlyst. Dermed tester Budapest, hvor langt EU-Kommissionen vil gå for at frigive pengene, mens tilsynsmyndighedens egen formand er sigtet for underslæb.

• Ungarn har fremsat et 110 sider langt lovforslag, der skal opfylde 27 EU-milepæle og frigive indefrosne genopretningsmidler
• Regeringen skal vedtage alle reformer senest 31. august, ellers mister landet adgang til 16,4 mia. euro
• Pakken giver Integritetsmyndigheden mere magt over offentlige indkøb, men mangler garantier for domstolenes og mediernes uafhængighed
• Anklagemyndigheden har rejst sag mod Integritetsmyndighedens formand for underslæb samme dag, som lovpakken blev sendt til parlamentet
• Hvis 3,5 mia. euro sendes gennem Ungarns statslige udviklingsbank, kan EU-Kommissionens direkte kontrol med pengene blive svækket

Ungarns nye regering sendte 9. juni en 110 sider lang antikorruptionspakke til parlamentet (24.hu). Det er første konkrete leverance efter den betingede aftale fra 29. maj mellem premierminister Péter Magyar og Kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Aftalen kræver, at Ungarn opfylder 27 reformmilepæle for at få adgang til 16,4 mia. euro, som er indefrosset fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, RRF. Det er EU’s investeringsfond efter pandemien. Fristen er 31. august. Derefter bortfalder ubrugte RRF-midler. Spørgsmålet er, om Kommissionen igen vil frigive penge, når love er vedtaget, uden først at kontrollere, om de ændrer praksis.

Hvad lovpakken dækker, og hvad den går uden om

Lovpakken kredser om Ungarns Integritetsmyndighed, et antikorruptionsorgan oprettet efter EU-krav. Myndigheden får mulighed for at gribe ind, hvis anklagere lader korruptionssager ligge, og for at suspendere mistænkelige offentlige indkøb (DW). Pakken begynder også at rulle Orbán-tidens offentlige fonde tilbage, hvor universiteter og statslige aktiver blev lagt over i bestyrelser med politisk udpegede medlemmer.

Det, der ikke står i de 110 sider, er lige så vigtigt: reformer af domstolenes uafhængighed, anklagemyndighedens autonomi og beskyttelse af mediefriheden. Alle tre områder indgik i EU’s oprindelige betingelser. Samme dag som lovpakken blev fremsat, rejste anklagemyndigheden sag mod Integritetsmyndighedens egen formand, Biró Ferenc, for underslæb med en anslået skade på omkring 350.000 euro. Det svækker netop den institution, som loven skal gøre stærkere.

Kommissionen har før betalt, før den kontrollerede

I 2024 frigav Kommissionen Polens indefrosne milliarder efter Donald Tusks valgsejr, før domstolsreformerne var vedtaget. Præsident Nawrocki nedlagde senere veto mod reformerne. I december 2023 frigav Kommissionen 10,2 mia. euro til Orbáns Ungarn få dage før en afstemning om Ukraines optagelsesforhandlinger, som Budapest havde truet med at blokere.

Generaladvokat Ćapeta, en af EU-Domstolens juridiske rådgivere, konkluderede senere, at Kommissionen aldrig burde have frigivet pengene i 2023, fordi retsstatskravene reelt ikke var opfyldt. Hendes udtalelse i sag C-225/24, som Europa-Parlamentet har anlagt for at få beslutningen annulleret, lægger op til en bindende standard: Kommissionen skal kunne dokumentere faktisk gennemførelse, før den udbetaler penge.

EU-Domstolen har endnu ikke afsagt dom. Hvis den følger generaladvokatens linje, vil alle fremtidige frigivelser af betingede EU-midler skulle bestå en juridisk test af virkningen i praksis. Dommen ventes sidst i 2026.

Tyskland viser sprækken i Rådet, hvor medlemsstaternes regeringer forhandler EU-beslutninger. Kansler Friedrich Merz har offentligt rost Magyars »nye begyndelse«. Men Berlin hører også til en gruppe på seks medlemslande, sammen med Sverige, Østrig, Finland, Nederlandene og Estland, som presser på for stram håndhævelse af betingelserne. Tyskland står derfor mellem den finanspolitisk stramme alliance og lettelsen over, at Orbán er væk. Tyske juridiske kommentatorer har advaret om, at Kommissionen risikerer at gentage Polen-mønstret.

Hvor kontrollen forsvinder

Omkring 3,5 mia. euro fra RRF skal efter planen føres som blokkapital ind i Ungarns statslige udviklingsbank, MFB, som derefter låner pengene videre til virksomheder og boligprojekter. Kommissionsembedsmænd advarede i maj om, at den model vil »betydeligt reducere Kommissionens kontrol med udgifterne«. Når pengene først ligger i MFB, mister Bruxelles mulighed for projekt-for-projekt-kontrol og må støtte sig til ungarske revisionsstrukturer, der blev opbygget under Orbán.

For at nå alle milepæle inden fristen har Tisza, Magyars parti, foreslået at hæve loftet for hastebehandlinger i parlamentet fra seks til femten per halvår. Tisza har omkring 71 % af pladserne i parlamentet og behøver ikke oppositionens stemmer. Det er de samme nødprocedurer, som Orbán brugte til at få forfatningsændringer igennem.

Kommissionen har ikke offentliggjort, hvilke milepæle den allerede anser for opfyldt. Ifølge FAZ kunne ingen i Bruxelles angive det præcise antal. Yderligere 530 mio. euro er fortsat indefrosset på grund af stridigheder om LGBTQ+-rettigheder og asyl, som ikke indgår i aftalen fra 29. maj. Slovakiet, der netop nu afvikler egne antikorruptionsorganer, mens Ungarn opbygger nye, bliver den skarpeste test af systemet: om EU kan skelne mellem lande, der bevæger sig i hver sin retning, eller om betingelserne stadig mest er politik i juridisk indpakning.