Handlere booker græsk gaseksport

Mere end 45 % af den tilgængelige eksportkapacitet for gas fra Grækenland mod Bulgarien er blevet reserveret i DESFA’s årlige auktioner for de næste fire gasår (in.gr, iefimerida). Køberne er DEPA Commercial, Grækenlands største gashandler, og Atlantic SEE LNG Trade. De betaler for flerårige rettigheder på en rute, der skal sende ikke-russisk gas nordpå gennem Sydøsteuropa.

Mængden er beskeden: omkring 13.000 MWh om dagen, ifølge iefimerida. Men når selskaber reserverer rørledningskapacitet flere år frem, er det et stærkere kommercielt signal end en enkelt spothandel. Spørgsmålet er, hvor langt en reservation i et rør faktisk bringer Europa mod energiuafhængighed.

Man køber en bane, ikke gassen

En kapacitetsauktion sælger ikke gas. Den sælger retten til at bruge et ind- eller udgangspunkt i rørledningsnettet efter EU-regler, der standardiserer fordelingen af grænseoverskridende slots (EU’s CAM-netkode). Det svarer til at reservere en vognbane på en motorvej: Pladsen er sikret, men man skal stadig have bilen, brændstoffet og et sted at køre hen.

For at flytte gas skal en handler stadig finde både sælger og køber. Transporten skal meldes ind dagen før, næste led på ruten skal være sikret, og den endelige leveringspris skal kunne konkurrere. Kapacitet kan derfor fungere som forsikring, bruges delvist eller ende ubrugt, hvis prisforskellen mellem markederne forsvinder.

Bulgarien får gassen, men hvad koster den længere nordpå?

Det stærkeste bevis findes allerede lige nord for Grækenland. Bulgarien modtager ikke-russisk gas via græsk forbundet infrastruktur. Interconnectoren mellem Grækenland og Bulgarien, IGB, kan transportere 3 mia. kubikmeter om året, og der er planer om at udvide kapaciteten mod 5 mia. kubikmeter (ICGB). Bulgariens energitilsyn, KEVR, fastsatte den regulerede gaspris for juli til 37,70 euro/MWh før adgangsbetalinger, transmissionstariffer, afgifter og moms (KEVR, Fakti). Prisen afspejler allerede et miks med aserbajdsjansk rørledningsgas og LNG købt på auktion.

Rørene er der. Det uafklarede er økonomien længere mod nord. LNG, der ankommer til en græsk terminal, skal gøres tilbage til gasform, ind i det græske net, videre til den bulgarske grænse og derfra gennem Rumænien, Ungarn eller Slovakiet. Hver grænse lægger en reguleret transmissionstarif oveni (EU’s tarifnetkode). For hvert led bliver den politiske fortælling om diversificering til en almindelig prisberegning.

Ifølge Serbia Energy lå Bulgariens regulerede pris omkring 4 euro/MWh under TTF-futures. TTF er Europas centrale engrospris for gas, fastsat ved det hollandske handelsknudepunkt. Når gassen når frem til en fabrik i Ungarn eller Slovakiet, kan transportomkostningerne have ædt hele forskellen.

Ungarn og Slovakiet er fortsat omkring 70-80 % afhængige af russisk gas, primært via TurkStream-rørledningen (ACER, Euronews). Slovakiets dominerende leverandør, SPP, beskriver diversificering som et sikkerhedsværktøj, ikke som en vej til lavere priser (SPP). Alternative ruter giver landene forhandlingsstyrke og nødberedskab. De giver endnu ikke nødvendigvis billigere gas.

Valgmuligheder, ikke uafhængighed

Russisk gas dækker stadig omkring 12 % af EU’s efterspørgsel. ACER’s overvågning fra juli viste, at russiske rørledningsimporter i begyndelsen af 2026 var steget 7 %, mens LNG-leverancerne var steget 11 % sammenlignet med den foregående periode (MondoVisione, ACER). Afhængigheden er altså mindre, men ikke væk. EU-Kommissionens Gas Coordination Group meldte samtidig, at der ikke er akutte bekymringer for forsyningssikkerheden (Europa-Kommissionen). Det dæmper presset for at bruge hver eneste korridor med det samme.

DESFA’s auktion viser, at Sydøsteuropa er begyndt at købe de infrastrukturrettigheder, der kan løsne afhængigheden af Rusland. Handlere reserverer kapacitet, fordi ruten er kommercielt troværdig. Men diversificeringen er stadig halvfærdig. Det afgørende bevis mangler: flowdata fra ENTSOG, der viser reserveret kapacitet blive til faktiske leverancer nordpå gennem Rumænien og Ungarn, og en prisberegning, der viser, at ruten kan konkurrere med ældre russiske leverancer på pris og ikke kun på sikkerhed.