EU-budget på billion euro splitter landbrug og forsvar

EU’s næste syvårsbudget skal efter planen betale for mere forsvar, Ukraines vej mod medlemskab og Europas økonomiske konkurrenceevne. Det er stats- og regeringscheferne i store træk enige om. På mødet i Bruxelles 18.-19. juni viste problemet sig: Ingen er enige om, hvad der skal skæres væk. Det første kompromisudkast blev afvist fra flere sider. Betalingslandene kalder det for dyrt, Europa-Parlamentet kalder det for lille, og østeuropæiske medlemslande mener, at det underkender den russiske trussel ved EU’s grænse (EUobserver, European Parliament).

Konflikten handler om mere end almindelig budgethandel. Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034, EU’s syvårige udgiftsloft, som sætter rammen for hvert års budget, vil reducere landbrugsstøtte og regional udvikling fra cirka 62 % af det nuværende budget til omkring 44 % (ECA, European Times). Forsvar, udvidelse og konkurrenceevne skal fylde mere. Hver euro, der flyttes, forsvinder fra nogen andre.

Hvem blokerer hvad

Det cypriotiske formandskabs udkast forsøgte at gøre skiftet mindre hårdt ved at beskytte landbrug og samhørighedsmidler, altså EU-støtten til fattigere regioner, og i stedet lægge større besparelser på forsvar og udenrigspolitik (Euronews). Tyskland kaldte resultatet uacceptabelt og afviste ny fælles EU-gæld. Europa-Parlamentet, som ikke kan omskrive Rådets enstemmige aftale, men kan nægte at godkende den, afviste hele retningen (2EU Brussels).

Koalitionerne er mere rodede end en klassisk nord-syd-strid om penge.

Danmark og en gruppe nettobetalere, herunder Nederlandene, Sverige og Østrig, udsendte 14. maj et uformelt positionspapir, hvor budgetdisciplin blev pakket ind som “modernisering”. Deres argument er, at gamle udgiftsposter som landbrugsstøtte må fylde mindre, hvis der skal være plads til forsvar og innovation.

Det skarpeste krav handler om retsstatsmekanismen. De vil vende afstemningsreglen om, så tilbageholdelse af EU-midler træder i kraft automatisk og kun ophæves, hvis et tilstrækkeligt antal regeringer, vægtet efter befolkningstal, stemmer for. I dag kræver det flertal at indføre sanktioner. Efter forslaget kræver det flertal at fjerne dem. Lande med retsstatsproblemer, mest synligt Ungarn, vil dermed få langt sværere ved at få frosne midler frigivet.

Frankrig vil beskytte den fælles landbrugspolitik, EU’s støtteordning til landbruget, og samtidig udvide forsvarsfinansieringen. For at betale for begge dele presser Paris på for nye EU-indtægter og fælles låntagning efter samme model, som under pandemien skabte genopretningsfonden. Berlin betragter begge spor som lukkede.

Polen støtter Ukraines optagelsesproces og en hård linje over for Rusland, men insisterer på, at sikkerhedsudgifter ikke må æde landbrugsbetalinger eller regionalstøtte. Ukraines medlemskab kan ifølge Kommissionens skøn koste mellem 85 mia. euro og 96,5 mia. euro over budgetperioden. Samtidig kan eksisterende medlemslande få landbrugsstøtten reduceret med cirka 20 %, fordi en stor ny landbrugsøkonomi kommer ind i støttesystemet (EUobserver, Euronews). Polen, som er den største nettomodtager af både landbrugs- og samhørighedsmidler, rammes hårdest.

De østeuropæiske lande, der presser mest på for europæisk sikkerhed, er også blandt dem, hvis statsbudgetter er mest afhængige af EU-overførsler. Rumænien ønsker stærkere grænseforsvar og hurtigere optagelse af Ukraine og Moldova, men landets eget budgetunderskud begrænser, hvor meget det kan betale nationalt. De lande vil have både mere forsvar og fortsat samhørighedsstøtte. Regnestykket hænger kun sammen med større bidrag eller nye indtægter.

Enstemmighedens fælde

Den flerårige finansielle ramme kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne fastlægger EU’s politiske retning. Ét land kan derfor blokere hele aftalen. Åbningspositionerne er bevidst sat højt. Ingen hovedstad lægger sit endelige kompromis på bordet først.

Den egentlige forhandling vil vare måneder og formentlig fortsætte ind i 2027. Hvis regeringerne ikke når en aftale, før den nuværende ramme udløber, fortsætter udgifterne efter loftet fra det sidste budgetår, men uden nye programmer. Forsvars- og udvidelsesinvesteringer vil dermed fryse på det tidspunkt, hvor Europa siger, at behovet vokser.

Den Europæiske Revisionsret vurderer, at Kommissionens omlægning går i den rigtige retning, men peger på uløste spørgsmål om blandt andet rabatter, egne indtægter som CO2-grænseafgifter eller skatter på finansielle transaktioner samt afdrag på tidligere pandemilån (ECA). Ingen offentlig plan viser, hvordan udvidelse, forsvar og traditionelle udgiftsposter kan rummes under samme loft.

Europa har gjort forsvar og udvidelse til strategiske prioriteter. Budgettet finansierer ingen af delene i den størrelsesorden, ambitionen kræver. Afstanden kan lukkes ved at skære i landbrugsstøtte og regionale overførsler. Det er bare sjældent den post, regeringer på vej mod valg frivilligt rækker ud efter først.