Trumps udsending Jeff Landry søger baser i Grønland, mens dansk politisk krise vokser

Jeff Landry, Donald Trumps særlige udsending for Grønland, ankom 18. maj til Nuuk for at deltage i konferencen Future Greenland. Han kommer til et Grønland, hvor USA allerede har sikret sig 92,5 % kontrol over den største forekomst af sjældne jordarter uden for Kina, har foreslået tre nye militærbaser med status som suverænt amerikansk territorium og møder en forhandlingsmodpart, hvis rigsfællesskabspartner, Danmark, har været uden en regering med fuldt mandat i otte uger.

Indtaget sker ad to spor

Washington arbejder i Grønland på to parallelle spor: mineraler og militær tilstedeværelse. Begge udnytter det samme hul i konstruktionen mellem grønlandsk selvstyre, dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og amerikansk tempo.

Mineralsporet kom først. Critical Metals Corp., et amerikansk børsnoteret selskab med finansiering på op til 120 mio. dollar fra den amerikanske Export-Import Bank, fik 5. maj den grønlandske regerings godkendelse til at samle kontrollen med Tanbreez-forekomsten af tunge sjældne jordarter. Området rummer en af kun to aktive minelicenser blandt mere end 140 efterforskningstilladelser i Grønland, og licensen løber til 2050. Første produktion sigter mod fjerde kvartal 2028, og aftaget er allerede lovet til amerikanske forsvarsleverandører.

Militærsporet ligger få uger bagefter. General Gregory Guillot fra USA's Northern Command fremlagde planen om tre baser i en høring i Senatet i marts. To af stederne, Narsarsuaq og Kangerlussuaq, begge tidligere amerikanske flyvepladser, er ifølge Reuters allerede blevet fysisk besigtiget af amerikanske ambassadefolk. Hvis baserne får status som »suverænt territorium«, bryder det med forsvarsaftalen mellem USA og Danmark fra 1951. I praksis vil det skabe amerikanske jurisdiktionslommer på territorium, der er knyttet til Europa.

Begge spor får hjælp af, at Grønlands lov om screening af udenlandske investeringer er udskudt. Loven skulle give myndighederne mulighed for at blokere udenlandske opkøb i strategiske sektorer, men den blev trukket ud af forårets parlamentariske samling og skubbet til efteråret 2026. Mellem april og maj gik tre store mineralgodkendelser derfor igennem uden den kontrol, loven skulle have skabt.

Den tomme stol i København

Danmark har vanskeligt ved at svare, fordi ingen kan svare med fuldt mandat. Landet har været uden regering siden valget 24. marts, den længste regeringsdannelse siden 1945. Koalitionsforhandlingerne blev sat på pause 17. maj, dagen før Landry landede i Nuuk.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gjorde sårbarheden tydelig 12. maj. Udenrigs- og forsvarspolitik »handler om Kongeriget Danmark, altså Grønland og Danmark sammen«, sagde han, og han efterlyste hurtigt en dansk regering. Ifølge grønlandske medier ventes danske repræsentanter ikke at deltage i Future Greenland-konferencen. Landry møder dermed Grønland uden danske ministre ved bordet.

Europa rykker, men langsomt

Der findes et europæisk svar, men det kører på en anden tidsplan. NATO lancerede Arctic Sentry i februar, en overvågningsmission, der samler allierede patruljer i én ramme, med tyske Eurofighter-fly og udvidede nordiske bidrag. Frankrig har åbnet konsulat i Nuuk og sendt en handelsminister til samme konference som Landry. Samtidig har Frankrig indgået en aftale om geologisk kortlægning gennem BRGM, landets nationale geologiske undersøgelse. Nordisk Råd, det parlamentariske samarbejdsorgan for de nordiske lande, koordinerer arktisk politik med en foreslået canadisk-nordisk koalition.

Intet af det matcher Washingtons tempo. EU's forordning om kritiske råstoffer sigter mod 10 % indenlandsk udvinding i 2030, men Europas tidligste produktion af sjældne jordarter ventes først sent i 2031 i Norge. USA har allerede kontrakterne, finansieringen og minelicensen.

Nielsens smalle korridor

Grønlands regeringschef har trukket klare røde linjer op: ingen afståelse af territorium, demokratisk kontrol med enhver aftale og et stop for truslerne (BT, Nordjyske). Samtidig holder han døren åben for mere NATO-ansvar og bredere erhvervssamarbejde.

En dansk statsminister i forretningsministerium kan ikke indgå bindende aftaler af den type, USA lægger op til. Men mineralaftalerne er allerede på plads, og den militære arbejdsgruppe mødes alligevel. Hvis fristen for en dansk koalition udløber 21. maj uden regering, bliver hullet større. Washington arbejder i uger. Europa svarer i år.