Trump mangler Ruslands ja til energivåbenhvile

Donald Trump skrev søndag, at Rusland og Ukraine var blevet enige om en »ENERGIVÅBENHVILE«, der skulle træde i kraft med det samme. Samtidig advarede han begge parter: »Lad være med at bryde den!« (Truth Social). Ved dagens afslutning havde Kreml hverken bekræftet nogen aftale eller besvaret pressens spørgsmål (Wall Street Journal). Få timer efter opslaget sagde en unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus, at Rusland stadig overvejede et mere begrænset forslag (Axios).

Kyivs ja kom med forbehold

Kyiv havde meldt sin position ud, før Trump lagde opslaget op. I et interview, der blev sendt samme morgen, tilbød Zelenskyj at indstille angrebene på russiske raffinaderier og anlæg til dieselproduktion, hvis Rusland standsede sine angreb på Ukraines energiinfrastruktur (ABC News). Trump offentliggjorde opslaget kl. 14.16 UTC, omkring kl. 17.16 i Kyiv, uden at vedlægge nogen aftaletekst (post archive).

Zelenskyj sagde, at »det var nyt for mig« (Axios). Han svarede betinget ja: Ukraine ville indstille angrebene, hvis Rusland gjorde det samme, men Kyiv måtte vide, hvornår pausen begyndte.

I sin tale om aftenen sagde han, at Ukraine var klar til at standse angreb på russiske energianlæg, og at de væbnede styrker havde fået ordre til det (Ukrainian presidency). Ordren er ikke offentliggjort. Uden et fælles starttidspunkt og en fælles liste over beskyttede mål kan ingen af hærene vide præcist, hvad den er blevet beordret til at indstille.

To udgaver af samme aftale

Den amerikanske embedsmands beskrivelse ændrer billedet. Ifølge embedsmanden skulle forslaget i første omgang kun omfatte angreb på raffinaderier på begge sider. Kraftværker og elnet kunne komme på tale senere.

Det afgørende er aftalens status. Embedsmanden sagde, at Rusland stadig overvejede forslaget, altså havde Moskva ikke accepteret det. Trumps melding om, at »begge parter er blevet enige«, kan ikke forenes med hans egen administrations oplysning om, at »Rusland stadig overvejer«.

Hvis embedsmandens beskrivelse er rigtig, er byttet skævt. Ukraines vigtigste pressionsmiddel er angrebene på russiske raffinaderier, som Zelenskyj tilbød at standse. Ruslands angreb på kraftværker og transformerstationer, der fordeler strøm videre til boligområderne, efterlader ukrainske familier uden lys og varme, mens vinteren nærmer sig. Et første trin, der kun omfatter raffinaderier, ville få Kyiv til at opgive dette pressionsmiddel, før noget beskyttede det ukrainske elnet.

Spørgsmålet om, hvem der skulle indstille angrebene på raffinaderier, var allerede omstridt. Financial Times skrev med henvisning til europæiske embedsfolk, at Washington havde truet med at begrænse efterretningsdelingen og en NATO-styret ordning for køb af amerikanske våben til Ukraine, hvis Kyiv ikke standsede angrebene på raffinaderierne. Reuters kunne dog ikke bekræfte oplysningerne (Reuters). Der er ikke meldt om nogen afbrydelse, siden et polsk medie først beskrev truslen (To Brief). Intet i det offentliggjorte materiale forbinder den historie med Trumps opslag søndag.

Angreb efter meldingen

Omkring kl. 20 lokal tid i Kyiv sagde Zelenskyj, at et angreb »netop« havde ramt kraftvarmeværket CHP-5 i Kharkiv. Anlægget leverer både elektricitet og varmt vand til opvarmning af byens boligblokke (Kyiv Independent). Zelenskyjs kontor oplyste også, at en Shahed-drone havde ramt et kraftværk i Kyiv efter den amerikanske udmelding og afbrudt strømmen i mange områder (Ukrainian presidency).

Oplysningerne viser, at angrebene fortsatte. De dokumenterer ikke et brud på en våbenhvile. Ingen har offentliggjort vilkårene, og Rusland har ikke sagt, at landet har accepteret en aftale.

Europa betaler for at reparere den infrastruktur, som en våbenhvile skulle beskytte. Den 4. oktober lovede Friedrich Merz omkring 350 mio. euro til generatorer, udstyr til transformerstationer og reparationer i Ukraine (German government). Søndag støttede Emmanuel Macron »en reel energivåbenhvile« og sagde, at Rusland fortsat afviste den (Le Monde). Intet, der hidtil er offentliggjort, giver nogen europæisk regering en rolle i at fastlægge eller overvåge pausen.

Søndag aften havde ingen fremlagt en energivåbenhvile, som begge sider havde bekræftet. Det Hvide Hus’ egen embedsmand beskrev Rusland som stadig i færd med at overveje et mere begrænset forslag. Kyiv siger, at ordrene er sendt ud. Indtil Moskva bekræfter en aftale, og vilkårene bliver offentliggjort, viser et angreb på et ukrainsk kraftværk kun, at krigen fortsætter.