Trump har ingen aftale om Grønland

Donald Trump meddelte 18. september, at USA havde sikret sig »permanent kontrol over sikkerheden og alle andre behov« i Grønland (Politico). Danmark og Grønland oplyste, at parterne havde indgået en politisk aftale, men at der endnu ikke fandtes nogen bindende tekst. En underskrivelse ventes ved FN’s Generalforsamling, hvorefter Folketinget og Inatsisartut skal stemme om aftalen (Reuters). Fire dage senere var ingen underskrevet tekst eller juridisk bindende vilkår blevet offentliggjort. Spørgsmålet er derfor, om Washington reelt har fået beføjelser, som USA ikke allerede havde.

Hvad Washington allerede har

Udgangspunktet er forsvarsaftalen mellem USA og Danmark fra 1951, som blev forhandlet under NATO. Aftalen giver allerede USA vidtgående militære rettigheder i Grønland: USA må opføre og drive anlæg, stationere soldater og materiel, kontrollere landinger og bevæge sig frit over øen til lands, til vands og i luften (US Government treaty scan, Avalon Project). Aftalen gælder, så længe NATO’s grundtraktat gælder. En opdatering fra 2004 gav Grønlands regering ret til at blive hørt, men ændrede ikke USA’s grundlæggende adgang (US State Department).

Forsker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet leverede den skarpeste vurdering: Annonceringen så ikke ud til at ændre USA’s militære rettigheder væsentligt, fordi den eksisterende ramme allerede gav amerikanerne meget vide muligheder (Ilta-Sanomat). USA’s reducerede tilstedeværelse efter den kolde krig skyldtes i høj grad Washingtons egne beslutninger, ikke danske begrænsninger.

Hvad Trump nu hævder – og hvad der mangler

Ifølge en unavngiven embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium omfatter de nye vilkår angiveligt amerikansk myndighed uden en fast udløbsdato, ret til at blokere fjendtlige baser og tropper samt indflydelse på følsomme udenlandske investeringer (NBC News). Trump tilføjede, at aktiviteter fra lande uden for NATO ikke ville kunne finde sted uden skriftlig amerikansk godkendelse. Denne ubekræftede redegørelse fra én embedsmand er den eneste beskrivelse af aftalens indhold.

Hvis oplysningerne er korrekte, går bestemmelserne på ét afgørende punkt videre end 1951-rammen: USA’s myndighed udvides fra militære operationer til Grønlands økonomiske forbindelser. Den eksisterende aftale regulerer forsvarsområder. En amerikansk ret til at blokere udenlandske investeringer ville også omfatte områder, som Grønland selv styrer, herunder mineralressourcer og infrastruktur.

Ingen bestemmelse i en gældende aftale er offentliggjort, og ingen tekst bekræfter derfor indholdet.

Hvem træffer beslutningen

Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen har begge fastholdt, at ordningen respekterer dansk suverænitet og det grønlandske selvstyre (The Guardian, Reuters). To forskellige godkendelser skal omsætte forsikringerne til lov. Efter grundloven kræver traktater, der skaber forpligtelser eller medfører offentlige udgifter, Folketingets samtykke (Danish Constitution). Selvstyreloven fra 2009 fastholder forsvaret hos København, men kræver, at Grønland bliver »inddraget« i udenrigspolitiske spørgsmål, der har særlig betydning for landet (Greenland Self-Government Act).

Grønland har ikke et formelt veto over selve traktaten. Men hvis aftalen berører mineralrettigheder, miljøregler eller planlægning af infrastruktur, ligger områderne allerede under grønlandsk selvstyre. København kan ikke afstå disse beføjelser uden Grønlands samtykke.

Hvad det betyder for Europa

To uger før Trumps udmelding besøgte Kommissionsformand Ursula von der Leyen Nuuk med en pakke på 200 mio. euro til infrastruktur, forbindelser og kritiske råstoffer (EU Sustainable Energy Week, EU Perspectives). Bruxelles opbygger partnerskaber, der kan give EU indflydelse på arktiske ressourcer og forsyningskæder. Grønland forlod Det Europæiske Fællesskab i 1985, men EU finansierer udvikling på øen gennem ordningen for oversøiske lande og territorier, og grønlændere har dansk statsborgerskab.

Den europæiske interesse er begrænset, men konkret. Hvis den ikke-offentliggjorte aftale giver Washington ret til at screene eller blokere investeringer i Grønland, kan den begrænse EU-finansierede projekter og europæiske virksomheder på områder, som Grønland ellers selv styrer. Det er den bestemmelse, teksten skal afklare. Indtil videre har ingen uden for forhandlingslokalet set den.

Ingen offentliggjort aftale giver Washington permanent kontrol over Grønland. Der kan findes et fortroligt udkast, men tre regeringer skylder nu offentligheden de bestemmelser, der skal vise, hvad der er ændret, og hvem der kan blokere det.