Trumps gasplan støder mod EU-forbud

Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner bad Ukraine overveje at genstarte de rørledninger, der tidligere sendte russisk gas til Europa, som et muligt incitament i en fredsaftale. EU har allerede vedtaget en lov, der afvikler den handel. Nye aftaler om russisk gas er forbudt, og de gamle udløber efter en fast tidsplan. Washington kan bringe idéen på banen, men kun EU-institutionerne kan afgøre, om nogen i Europa må købe gassen.

Ifølge The New York Times bygger udspillet på samtaler med personer, som avisen ikke navngiver, men som kender forhandlingerne. De beskriver møder med Volodymyr Zelenskyj i Kyiv i september og med ukrainske og europæiske embedsmænd i Miami i begyndelsen af oktober (New York Times). Artiklen nævner hverken mængder, rørledning, køber eller tidsplan.

De officielle reaktioner var uklare. Det Hvide Hus nøjedes med at sige, at det arbejdede på en fredsplan med økonomiske incitamenter for begge parter. Kremls talsmand Dmitrij Peskov kaldte et fornyet energisamarbejde godt for Rusland og muligvis også for Europa (New York Times). Ifølge samme artikel tog europæiske embedsmænd afstand fra idéen.

Den tyske tv-station n-tv skrev, at Friedrich Merz’ sikkerhedsrådgiver kritiserede idéen skarpt. Det er en gengivelse af samtalerne. Berlin har ikke offentliggjort nogen officiel holdning.

Hverken Zelenskyj eller EU-Kommissionen har udtalt sig officielt. Udspillet kommer, efter at Trump kort før ikrafttrædelsen satte nye amerikanske sanktioner mod Ruslands energiindtægter på pause (To Brief).

Loven er allerede vedtaget

Reglen er enkel: Europa må ikke indgå nye aftaler om russisk gas, uanset om gassen kommer gennem rørledninger eller med skib i flydende form. Eksisterende aftaler får en slutdato. Forordning (EU) 2026/261 har været gældende direkte i alle medlemslande siden 3. februar. Aftaler indgået efter 17. juni 2025 får ingen overgangsperiode, og de sidste langsigtede aftaler om rørledningsgas udløber 30. september 2027 (EUR-Lex).

Der strømmer altså stadig lovligt russisk gas til EU. Gamle aftaler leverede 36 mia. kubikmeter i 2025, svarende til 12 % af EU’s gasimport, hovedsageligt gennem rørledningen TurkStream til det sydøstlige Europa (Europa-Kommissionen). Aftalerne er ved at løbe ud. Ekstra gas som led i en fredsaftale ville kræve nye kontrakter, og det er netop dem, loven forbyder.

En ændring kræver tre EU-institutioner. EU-Kommissionen, EU’s udøvende organ, skal fremsætte et forslag til ændring. Derefter skal både Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, hvor medlemslandenes regeringer stemmer, godkende det.

I år stemte begge lovgivende organer for forbuddet. I januar bakkede 24 regeringer op, mens Ungarn og Slovakiet stemte imod, og Bulgarien undlod at stemme (Rådet for Den Europæiske Union). Afgørelsen blev truffet med kvalificeret flertal. Her kan ingen regering blokere alene, og de to modstandere var derfor ikke nok. Europa-Parlamentet vedtog forbuddet med 500 stemmer for og 120 imod (Europa-Parlamentet).

Loven har én snæver undtagelse. Hvis der erklæres en forsyningskrise på gasområdet, kan EU-Kommissionen sætte forbuddet ud af kraft i op til fire uger ad gangen, og kun for kortvarige aftaler (EUR-Lex). Undtagelsen er beregnet til en akut forsyningskrise. Faste gasleverancer skrevet ind i en fredsaftale falder ikke ind under den.

Hvem skulle købe gassen?

En genåbning af rørledningerne kræver også en kunde, og Europas tidligere kunder har trukket sig. Det østrigske energiselskab OMV opsagde i december 2024 sin leveringsaftale med Gazprom Export, som oprindeligt skulle løbe til 2040 (OMV).

En genstart ville derfor kræve en ny aftale om russisk gas, en transitaftale med Kyiv, reserveret kapacitet i rørledningerne og et europæisk selskab, der var villigt til at skrive under. Selskabet ville indgå den type nye kontrakt, som forordningen forbyder.

Fordelene og omkostningerne ville være ulige fordelt. Kyiv kunne tjene transitafgifter, og Moskva ville igen få indtægter fra gaseksport. Europa ville på ny blive afhængigt af Rusland efter at have brugt år og penge på at slippe fri. Tysklands netregulator har dokumenteret, hvordan Rusland i 2022 skar ned på leverancerne gennem Nord Stream i flere omgange, før de blev standset helt (Bundesnetzagentur).

Som udspillet er beskrevet, er det et amerikansk forhandlingsforslag uden en navngiven europæisk køber eller en plan for at ændre EU-lovgivningen. Beslutningen om at gøre det til virkelighed ligger hos EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Ingen af dem har bedt om at bruge den mulighed.