Trump truer fransk vin med 100% told

En fransk skat på digitale platforme og amerikansk told på champagne er nu blevet del af samme transatlantiske konflikt. Trump truer med 100 % told på fransk vin og champagne, hvis Paris ikke dropper sin skat på digitale tjenester. Skatten rammer omsætning, som store techplatforme tjener på franske brugere, i stedet for klassisk selskabsskat på overskud (Euronews, Europa Press). Der findes endnu ingen formel amerikansk handelsordre. Men truslen kommer oven i en eksisterende amerikansk told på 15 % på EU-vine, som allerede er hævet fra 10 % (CNBC, Euronews).

Et opgør mellem regeringer, betalt af vinbønderne

Frankrig henter omkring 700 mio. euro om året fra skatten på digitale tjenester, ifølge bredt citerede, men ikke uafhængigt verificerede budgettal (Mashable). Skatten gælder selskaber med mindst 750 mio. euro i global omsætning og 25 mio. euro i fransk digital omsætning (CIAT, tagesschau). De fleste virksomheder over de grænser er amerikanske. Washington kalder ordningen diskriminerende. Paris siger, at den lukker et hul, som OECD’s strandede Pillar One-projekt skulle have håndteret: en global aftale, der giver beskatningsret til de lande, hvor platformene faktisk tjener penge, og ikke kun til de lande, hvor hovedkontoret ligger (Gov.je, Taxspoc).

Begge argumenter har substans. Det gamle selskabsskattesystem har svært ved at fange værdien fra digitale platforme i lande, hvor de har millioner af brugere, men få eller ingen kontorer. Samtidig rammer de franske tærskler især virksomheder med hovedsæde i USA, og det gør Washingtons diskriminationsanklage nem at sælge politisk hjemme. Gengældelsen går ikke efter techsektoren. Den rammer vin, fordi alkohol er dyrt, mærkefølsomt og symbolsk fransk.

Fransk eksport af vin og spiritus til USA faldt allerede 21 % sidste år, ifølge eksportørforbundet FEVS. Det skyldes ikke kun told: svagere efterspørgsel og nedbringelse af lagre spillede også ind. Men en told på 100 % vil i praksis fordoble den pris, amerikanske importører betaler, før detailleddet lægger sin avance oveni. Dermed kan et smertefuldt fald blive til et reelt markedskollaps (Comercio.gob.es, CNBC).

Smerten stopper ikke ved den franske grænse

Handelspolitik er EU-kompetence, så told mod franske varer bliver automatisk en konflikt med Bruxelles, ikke kun med Paris (tagesschau, Deutsche Welle). Hvis vin virker som pressionsmiddel mod Frankrig, kan samme metode bruges mod andre.

Italien mærker allerede presset. Italiensk vineksport til USA faldt 20,5 % i første kvartal af 2026 sammenlignet med året før og landede på 407,9 mio. euro. Spiritus faldt 35 % (WineNews, Federvini). Spanien, som sendte vin for 331 mio. euro til sit største marked uden for EU, oplevede et fald i amerikanske køb på 15 %. Madrid svarede med en ICEX-plan, et statsligt eksportprogram, der tilbyder markedsdata og hjælp til at finde alternative markeder til de 500 spanske virksomheder, som er mest udsat for amerikansk handelspolitik (EFEagro, Ministerio de Economía).

Irland er sårbart på en anden måde. Landet huser de europæiske hovedkontorer for mange af de amerikanske techfirmaer, som Frankrig beskatter. Regeringens beregninger peger på, at BNP kan falde 2,75-4 %, og beskæftigelsen 2,5-3,25 %, under brede amerikanske toldscenarier. Mellem 110.000 og 160.000 ansatte arbejder i udsatte sektorer (RTÉ, The Irish Times). Dublins frygt handler ikke om vin. Den handler om, at hvert europæisk forsøg på at beskatte eller regulere amerikanske platforme kan udløse gengældelse mod den eksportsektor, som passer bedst politisk i øjeblikket.

Tyskland valgte forsigtighed. Økonomiminister Katherina Reiche afviste krav fra dele af SPD’s parlamentsgruppe om en tysk skat på digitale tjenester. Hun foretrak nedtrapning frem for et skridt, der kunne bringe Berlin ind i samme skudfelt (tagesschau).

Hvad der stadig er usikkert

Det største åbne spørgsmål er, om tolden på 100 % faktisk bliver indført. Indtil der kommer en formel ordre fra USTR, den amerikanske handelsrepræsentant, som gennemfører præsidentens toldbeslutninger, er det pres og ikke politik. Det andet spørgsmål er, om OECD’s Pillar One-proces kan levere en aftale, der gør nationale digitale skatter overflødige. Fremdriften har været langsom i årevis.

Omkostningerne er allerede skævt fordelt. Den digitale skat skrives af regeringer og rettes mod platforme. Truslen om gengældelse rammer vinmarksarbejdere i Champagne, importører i New York og vinregioner i Sydeuropa, som ikke har haft noget med skatten at gøre. Regeringer og techgiganter kæmper om skattesystemets arkitektur. Landbrugseksportører bærer risikoen. Det gælder, uanset om netop denne told nogensinde træder i kraft.