Trump truer med 100% told over techskatter

Frankrigs skat på digitale tjenester indbringer omkring 700 mio. euro om året (Assemblée nationale). EU's vareeksport til USA løb i 2025 op i 554,9 mia. euro (Europa-Kommissionen). Trump vil bruge det andet tal til at presse det første ud af lovgivningen.

Den amerikanske præsident har truet med 100 % told på import fra ethvert europæisk land, der beskatter digitale tjenester leveret af amerikanske techselskaber (New York Times). EU-Kommissionen afviste truslen og forsvarede medlemslandenes ret til at beskatte økonomisk aktivitet på deres eget territorium (Reuters via WHTC).

Washington kan svare på en digital skat med told på varer, der intet har med techbeskatning at gøre. Det er skævheden, der gør konflikten farlig. Section 301 i den amerikanske Trade Act giver USA mulighed for at lægge told på hvilke som helst importvarer, landet vælger (Cornell Law). En skat på Google kan dermed blive et problem for franske vinproducenter. Tidligere konflikter om digitale skatter var tæt på at udløse amerikansk told på 25 % på vin, håndtasker og kosmetik, før internationale skatteforhandlinger satte sagen på pause (Vinetur).

Lille provenu, enorm eksponering

Skatter på digitale tjenester tager en procentdel af den omsætning, store platforme tjener på lokale brugere gennem annoncer, markedspladser eller brugerdata. Den franske model lægger 3 % på selskaber med mere end 750 mio. euro i global digital omsætning og over 25 mio. euro tjent i Frankrig (Legifrance). Spanien har en lignende skat på 3 % med en national tærskel på 3 mio. euro (BOE).

Lovene nævner ikke Google, Meta eller Amazon ved navn. Men fordi kun de største platforme når over omsætningstærsklerne, rammer skatterne næsten udelukkende amerikanske techgiganter. Formelt neutrale, reelt diskriminerende. Det er Washingtons argument.

Et positivt skøn over en tænkt EU-dækkende digital skat satte provenuet til omkring 5 mia. euro om året (Robert Schuman Foundation). EU havde i 2024 et vareoverskud over for USA på 198 mia. euro (Europa-Parlamentet). Et skatteprovenu på nogle hundrede millioner euro per land kan altså udløse told, der rammer handelsstrømme flere hundrede gange større.

Loven siger, at platformene betaler. Regningen siger noget andet.

Platformene sender allerede regningen videre. Meta opkræver landeafhængige gebyrer fra annoncører svarende til de enkelte landes digitale skat: 3 % i Frankrig, Italien og Spanien og 5 % i Østrig (Wprost). Amazon lægger et tilsvarende tillæg på sælgere på sin markedsplads (Go2Market). Skatten ligger teknisk på platformen. I praksis dukker den op hos europæiske virksomheder, der annoncerer eller sælger gennem den.

Hvis tolden kommer, rammer den en anden gruppe tabere, som ikke har noget med digital beskatning at gøre. Tysk vareeksport til USA nåede omkring 161,4 mia. euro i 2024, især biler, maskiner og lægemidler (Rohlig). Tyskland har ikke engang en skat på digitale tjenester; Forbundsdagen afviste for nylig en sådan model (Bundestag). Ved en bred told vil tyske bilproducenter tage skade af en konflikt, de ikke selv har valgt.

Den forskel gør det svært at samle EU om et hårdt svar. Frankrig og Spanien forsvarer de digitale skatter som retten til selv at afgøre, hvad der beskattes nationalt. Tyskland, der sender langt flere varer til USA og ikke har en digital skat, har stærke grunde til at søge nedtrapning. Irland, hvor udenlandsk ejede multinationale selskaber sidste år betalte 87 % af selskabsskatten (RTÉ), er dybt afhængigt af amerikanske investeringer, som en transatlantisk handelskonflikt kan ryste.

EU har et juridisk værktøj til netop den type pres. I 2023 vedtog unionen Anti-Coercion Instrument, en forordning der giver EU mulighed for at slå igen, når et andet land bruger handelspres til at tvinge politiske ændringer igennem (EUR-Lex). Men at bruge instrumentet vil betyde optrapning, og omkostningerne vil ikke lande jævnt. Tysklands eksporttunge økonomi vil blive ramt langt hårdere end Frankrigs.

Indtil videre betaler annoncører og sælgere på markedspladser stilfærdigt tillægget for den digitale skat. Hvis tolden bliver indført, flytter regningen til eksportører, der aldrig har haft noget med beskatningen af techselskaber at gøre. Spørgsmålet er, hvor langt EU-landene vil gå for at forsvare skatteindtægter i hundredemillionerklassen, når gengældelsen kan ramme handel i hundredemilliardklassen.