Trump overvejer F-35 til Tyrkiet

F-35-kampflyet er ikke kun et våben. Det er også et af Washingtons mest præcise diplomatiske instrumenter. På NATO-topmødet sagde Donald Trump, at han endnu ikke har besluttet, om Tyrkiet igen skal have adgang til flyet (USA Today, The Hill). Den uklarhed er næppe tilfældig. Fordi USA kontrollerer adgangen til programmet, giver flyet Washington magt til at afgøre, hvilke allierede der må få alliancens mest følsomme militærteknologi.

Erdogan advarede Mitsotakis mod at "begå den samme fejl som Netanyahu" ved at modsætte sig tyrkisk adgang. Mitsotakis svarede, at Grækenland ikke vil fortælle Washington, hvor USA må sælge våben, men kaldte Tyrkiets officielle trussel om krig, hvis Grækenland udvider sit territorialfarvand i Ægæerhavet til 12 sømil, for "en anakronisme" (Euronews Greece). Begge talte reelt til én modtager. Afgørelsen ligger i Washington.

Sådan virker låsen

Grækenland er inde i programmet. USA's Defense Security Cooperation Agency, Pentagon-enheden der håndterer udenlandske våbensalg, orienterede i januar 2024 Kongressen om et muligt salg af op til 40 F-35A-fly til Athen (DSCA). Seks måneder senere underskrev Grækenland acceptbrevet (Lockheed Martin).

Tyrkiet er låst ude. I 2019 fjernede Pentagon Ankara fra programmet, efter at Tyrkiet havde modtaget Ruslands S-400-luftforsvarssystem. Begrundelsen var usædvanlig direkte: F-35 "kan ikke sameksistere med en russisk efterretningsindsamlingsplatform", som kan lære at opdage flyets stealth-signatur (Pentagon). Washington sanktionerede derefter Tyrkiets forsvarsindkøbsmyndighed under CAATSA, den amerikanske lov der straffer større handler med Ruslands forsvarssektor (State Department).

Trump kan sende varme signaler til Erdogan, men CAATSA er lovgivning, ikke præsidentiel smag. 18 medlemmer af Kongressen har offentligt modsat sig, at Tyrkiet genoptages i programmet, og der er fremsat en resolution i Kongressen, som skal blokere relaterede overførsler (Protothema, RIK). En kursændring kræver enten dokumenteret fjernelse af S-400-systemet eller en lovgivningsmæssig omvej, som ingen amerikansk regering hidtil har forsøgt.

Hvorfor europæiske hovedstæder deler sig

Grækenland og Israel ser tyrkiske F-35-fly som en direkte trussel mod den militære balance. Tyrkiet fastholder stadig sin formelle krigstrussel over for Grækenland i striden om Ægæerhavet. Athens argument er enkelt: Hvis en stat med den trussel får samme stealth-fly som Grækenland, svækker det formålet med programmet. Netanyahu lagde separat pres på Trump og advarede om, at tyrkiske F-35-fly vil forskyde den regionale balance (n-tv, ZEIT).

Rumænien ser Tyrkiet gennem Sortehavet. Bukarest samarbejder med Ankara og Sofia om minerydning og beskyttelse af kritisk infrastruktur (Digi24). For Rumænien betyder et Tyrkiet, der er stærkere forankret i Vesten, en mere brugbar partner mod Rusland.

Italien og Spanien gør enhver ren europæisk solidaritetslinje vanskeligere. Leonardo driver F-35-samlefabrikken i Cameri i Italien og etablerede i juni 2025 et joint venture med tyrkiske Baykar om ubemandede systemer (Leonardo, Leonardo-Baykar). De kontrakter giver Rom en klar interesse i at holde Ankara tæt på. Spanien planlægger at købe tyrkiske Hurjet-træningsfly (Euronews Spain). Europas eget svar på femtegenerationskampfly, FCAS, det fransk-tysk-spanske fremtidige kampflysystem, sidder fortsat fast i industripolitiske konflikter (El País). Så længe FCAS ikke leverer, er europæiske hovedstæder afhængige af amerikanske fly og tyrkiske partnerskaber for at lukke hullerne.

Hvem har nøglen

To porte står mellem Tyrkiet og F-35. Det Hvide Hus skal bekræfte, at S-400-problemet er løst. Kongressen kan blokere eller forsinke ethvert salg. Trump kontrollerer den første port, men spørgsmålet er, om Tyrkiets geografi og militære vægt er nok til at tilsidesætte amerikansk eksportkontrol. Athen, Jerusalem og 18 medlemmer af Kongressen satser på, at svaret er nej. Ankara og dele af NATO's østlige flanke satser på, at svaret bør være ja. Så længe S-400 fysisk står på tyrkisk jord, holder låsen.