Trypilska ramt, Kyiv får strømafbrydelser

Russiske missiler og droner ramte 11 ukrainske regioner i natten til 30. september og beskadigede produktionsudstyr på Trypilska-kraftværket uden for Kyiv (Hromadske). Centrenergo, det statsejede selskab, der driver værket, har bekræftet skaderne, men ikke oplyst, hvor stor en del af produktionskapaciteten der er gået tabt (Interfax Ukraine). Med fyringssæsonen på vej kan offentligheden ikke vurdere, hvor meget reparationer eller europæisk strømimport kan dække af hullet.

Et genopbygget kraftværk ramt igen

Trypilska blev næsten ødelagt i april 2024. Ifølge det ukrainske medie Komersant kom værket delvist i drift igen i løbet af 2025 (Komersant). Ingen har offentliggjort, hvilke enheder der var i drift før angrebet, så ethvert tal for den kapacitet, der nu er gået tabt, vil være et gæt.

Angrebet ramte bredt. Premierminister Serhij Koretskyj kaldte det det første kombinerede angreb på energisystemet af denne størrelsesorden siden sidste fyringssæson (Hromadske). Ruslands forsvarsministerium nævnte Trypilska blandt målene og hævdede, at værket leverede strøm til ukrainske forsvarsanlæg (BBC).

Centrenergos administrerende direktør, Serhij Isatsjenko, sagde, at ingeniørerne først skulle undersøge udstyret og fastlægge reparationsarbejdet. Reparationerne ville begynde, så snart sikkerheden tillod det, sagde han, mens selskabet af hensyn til sikkerheden ikke ville oplyse mere (Interfax Ukraine). Motivet er nærliggende: En offentlig liste over skaderne ville fortælle russiske planlæggere, hvor effektivt angrebet var. Prisen for den forsigtighed er, at offentligheden ikke kan gøre tabet op.

Fra nødafbrydelser til planlagte afbrydelser

Kyiv mærkede konsekvenserne i flere trin. Om morgenen oplyste DTEK, selskabet, der distribuerer strøm i byen, at mandskaber havde genetableret strømmen for omkring 8.000 kunder på Dnipros venstre bred (AFP). Tallet viser, hvor mange forbindelser der var genetableret på det tidspunkt. Det siger ikke, hvor mange mennesker der mistede strømmen.

Om aftenen oplyste DTEK, at Ukrenergo, den nationale netoperatør, omkring kl. 17.40 havde beordret nødafbrydelser i Kyiv. Kl. 18.15 omfattede begrænsningerne dele af hovedstaden samt Kyiv-, Chernihiv- og Zhytomyr-regionerne (Ukrainska Pravda, Ukrainska Pravda). Ukrenergo sagde, at gentagne angreb havde overbelastet udstyr, så operatørerne måtte koble kunder fra for at holde resten af elnettet i drift. Ingen har oplyst, hvor meget af overbelastningen der skyldtes Trypilska, og hvor meget der kom fra andre beskadigede anlæg.

Senere samme aften gik Kyiv efter ordre fra Ukrenergo tilbage til planlagte »stabiliseringsafbrydelser«, hvor tidsplanerne blev offentliggjort for hver adresse (UNN). For husstandene er forskellen mærkbar: Nødafbrydelser kommer uden varsel, mens en tidsplan gør det muligt at indrette sig. Skiftet tyder på, at operatørerne igen havde tilstrækkelig kontrol til at styre manglen. Det betyder ikke, at manglen var blevet mindre.

Hvad europæisk hjælp kan og ikke kan løse

Europa hjælper Ukraines elsystem ad to hovedveje. EU-Kommissionen oplyser, at den siden fuldskalainvasionen har mobiliseret over 4 mia. euro til Ukraines energisikkerhed, herunder en vinterpakke på 920 mio. euro, som blev annonceret i februar (European Commission). Pengene går til udstyr og reparationer i hele elnettet.

Den anden vej er import fra Ukraines EU-nabolande, men både de fysiske forbindelser og markedet sætter grænser. Det polske medie Money.pl skrev i september, at den samlede importkapacitet fra Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien ligger mellem 1.700 og 2.600 MW, afhængigt af forholdene i elsystemet (Money.pl). Tallene er dog maksimumgrænser. Ledig kapacitet på en forbindelse betyder ikke i sig selv, at nogen køber strøm til at sende gennem den.

Prisen er en hindring. En ekspert fra Razumkov Centre advarede i samme artikel om, at ukrainske prislofter kan afholde elhandlere fra at importere, når strømmen koster mere i EU (Money.pl). Selv med fuld kapacitet afhænger importen af, om handlen kan betale sig.

De to former for hjælp løser hver sin del af problemet. Når Trypilska-værkets tabte produktion stadig ikke er oplyst, kan offentligheden ikke vurdere, hvor langt reparationer eller import rækker. Centrenergo og Ukrenergo ligger inde med de tal, der kan besvare spørgsmålet: Hvilke enheder svigtede, og hvor stor reservekapacitet har Kyiv tilbage ved aftenens spidsbelastning?