Tyrkiet bestrider kabelmåling ved Cypern og græsk flådeøvelse

Den 16. oktober svarede Tyrkiet på to maritime sikkerhedsvarsler med modvarsler fra stationen i Antalya (Politis). Ingen af varslerne handler om Great Sea Interconnector, det EU-støttede strømkabel, der skal forbinde Grækenland og Cypern. De næste beslutninger om projektet ligger hos græske og cypriotiske myndigheder.

To varsler, to tyrkiske svar

Det cypriotiske varsel, MA37-302/26, annoncerer havbundsundersøgelser med skibet Kobi Ruegg til et datakabelsystem fra 21. oktober til 2. november (SeaLagom). Det er et teleprojekt, ikke strømkablet.

Tyrkiets svar, varsel 1020/26, henviste til det cypriotiske varsel, hævdede, at området ligger på Tyrkiets kontinentalsokkel, og anfægtede Larnacas ret til overhovedet at udsende varsler (Naftemporiki). Kontinentalsoklen er havbunden ud for et lands kyst, hvor landet har eneret til at undersøge naturressourcer. Ankara henviser til den for at hævde indflydelse på undersøgelser af havbunden.

Et krav på kontinentalsoklen afgør dog ikke, hvilken station der udsender sikkerhedsvarsler til skibe i området. Ifølge Naftemporiki angav det tyrkiske varsel ikke skibets navn, foreslog ingen anden rute og bad ingen om at holde sig væk.

Det græske varsel fra Heraklion gjaldt en flådeøvelse syd for øen Kastellorizo den 19. oktober. I varsel 1018/26 gentog Tyrkiet tidspunkterne og områderne og ændrede kun påstanden om, at Antalya, ikke Heraklion, var den rette station til at udsende varslet (To Vima).

Hvad et modvarsel kan og ikke kan

NAVTEX-varsler er standardiserede radioudsendelser, der advarer skibe om farer som flådeøvelser eller undersøgelsesarbejde. Serviceområderne er ordninger for, hvordan varsler formidles, ikke kort over suverænitet (IMO). Et modvarsel ophæver intet, giver ingen tilladelse og fastlægger ingen grænse. Det registrerer et krav.

Ankara gør krav på rettigheder over selve området for den cypriotiske undersøgelse, så striden handler om mere end radioprocedurer. Varslerne viser dog kun, at Tyrkiet bestrider græsk og cypriotisk myndighed på området, uden at bede skibe om at forlade det.

De to sider lægger forskellige retsgrundlag til grund. Grækenland og Cypern har tiltrådt FN's havretskonvention, den internationale traktat, der fastlægger maritime zoner, mens Tyrkiet ikke har (UN Treaty Collection). Athen mener, at øer giver ret til fulde maritime zoner. I et brev til FN har Ankara argumenteret for, at øer ud for Tyrkiets kyst skal tillægges mindre vægt, og at Cypern ikke kan handle uden tyrkisk-cypriotisk samtykke (UN letter).

Strømkablet afventer Athen og Nicosia

Great Sea Interconnector skal forbinde Cyperns isolerede elnet med Grækenland. Et dokument fra EU-Kommissionen fra 2025 opgjorde EU-støtten til anlægsarbejdet til 645,2 mio. euro (EUR-Lex).

Det planlagte undersøgelsesskib er et andet fartøj, det franskflagede Abeille Marengo. Den 14. oktober offentliggjorde den græske kystvagt en ansøgning om dispensation til at bruge skibet (Hellenic Coast Guard). De offentligt tilgængelige oplysninger dokumenterer ansøgningen, men ikke en afgørelse.

Cypern står for det andet skridt. Energiminister Michalis Damianos sagde, at han ventede et varsel om undersøgelsen af strømkablet inden for to til tre uger, og knyttede en cypriotisk betaling på 25 mio. euro til, at varslet blev udsendt (Politis).

Projektet har tidligere mødt tyrkiske indsigelser. I 2024 gennemførte undersøgelsesskibet Ievoli Relume sit planlagte arbejde mellem de græske øer Kasos og Karpathos trods indsigelserne (ADMIE). Arbejdet dækkede ét afsnit af ruten mellem to græske øer og siger kun lidt om, hvordan undersøgelser tættere på Cypern vil forløbe.

Med ugens varsler har Tyrkiet ført to indsigelser til protokols: mod, hvem der må udsende varsler i farvandet, og mod en undersøgelse af et datakabel på det, Ankara kalder sin havbund. Varslerne bad intet skib om at forlade området. Strømkablets næste dokumenterede skridt afhænger af Athen og Nicosia: en græsk dispensation og et cypriotisk varsel om undersøgelsen. Varslerne viser ikke, hvordan Tyrkiet vil reagere, når et skib begynder arbejdet i området. Hvis udvekslingen indtil da beskrives som et opgør om det EU-støttede strømkabel, bliver europæiske penge koblet til en strid, der handler om et kommercielt datakabel.