Tyrkiet vil ind i EU’s forsvarsfond

EU’s udenrigschef Kaja Kallas og ledende embedsmænd med ansvar for udvidelse og migration rejste 30. juni til Ankara for at tale handel, migration, visa og sikkerhed med Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan. Samme uge udskød FN’s Cypern-udsending, María Ángela Holguín, sit møde i Bruxelles til efter NATO-topmødet.

De to ting hænger sammen. Tyrkiet bruger sin tilbagevenden til forhandlinger om Cypern som løftestang i en bredere pakke af EU-sager. Spørgsmålet er, hvor meget EU-landene vil give Ankara for at holde samtalen i gang.

Ankaras ønskeliste

Tyrkiet har samlet flere krav i én forhandling. Ifølge diplomatiske kilder pressede Fidan på for at få fjernet EU’s restriktive foranstaltninger fra 2019, som blev indført efter Tyrkiets omstridte gasboringer ud for Cypern. Han ønskede også et formelt EU-Tyrkiet-partnerskabsråd, forhandlinger om en opgradering af toldunionen og visumliberalisering (Hurriyet Daily News).

Den fælles erklæring efter mødet bekræftede, at parterne drøftede modernisering af toldunionen, dialog om visumliberalisering, grænsekontrol, energi og nye møder på højt niveau inden årets udgang (MFA Türkiye).

Præsident Recep Tayyip Erdoğan lagde det mest politisk følsomme krav oveni: Tyrkiet vil ind i Europas forsvarssamarbejde, herunder SAFE, EU’s nye forsvarsinstrument på 150 mia. euro (Marine & Océans/AFP, Council). Det er sagens hårdeste punkt. Adgang til EU-støttet forsvarsfinansiering vil kunne sende europæiske penge mod et ikke-medlemslands forsvarsindustri. Samtidig kan et enkelt EU-land blokere beslutningen i Rådet, hvor forsvar kræver enstemmighed.

Hver del af pakken har sin egen lås. En modernisering af toldunionen kræver et forhandlingsmandat fra Rådet. EU-Kommissionen foreslog et mandat i 2016, men Rådet har aldrig vedtaget det (EU trade policy). Visumfrihed afhænger af, om Tyrkiet opfylder betingelser, som EU fastlagde for flere år siden (Commission). Tekniske samtaler om migration og handel kan derimod genoptages med langt mindre politisk friktion.

Hvem kan blokere hvad

Cypern og Grækenland vil gøre hele EU-Tyrkiet-sporet afhængigt af fremskridt på Cypern. Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, har slået fast, at EU’s forhold til Tyrkiet ikke kan udvikle sig adskilt fra Cypern-spørgsmålet (Cyprus Mail).

Den græske viceminister for udenrigsanliggender, Tasos Chatzivasileiou, trak grænsen skarpere op: Et land, der fastholder casus belli, altså en stående krigstrussel over for græske territorialfarvande, og som besætter en del af et EU-lands territorium, skal ikke have adgang til EU’s forsvarsmidler (Proto Thema). Premierminister Kyriakos Mitsotakis har samtidig understreget den »absolutte koordinering« mellem Athen og Nicosia (Newsit).

Deres vetoret er reel, men den dækker ikke alt. På toldunionen og adgang til forsvarsmidler kan Grækenland og Cypern blokere beslutninger i Rådet. På visumbehandling, handelsdialog og migrationssamarbejde kan de ikke lukke alle kanaler.

Det er i det mellemrum, andre hovedstæder bevæger sig. Før besøget i Ankara beskrev Kallas Tyrkiet som »en nøglepartner« for EU på sikkerhed, migration og energi (Euronews). Italiens Giorgia Meloni drøftede migration og Libyen med Erdoğan op til NATO-mødet, og italienske medier beskriver Rom som mere interesseret i fleksible ordninger end i faste tidsfrister bundet til Cypern (Il Tempo). Bulgarien har også en direkte interesse: Landets grænse mod Tyrkiet blev i januar 2025 en fuld ydre Schengen-landgrænse, og Sofia er afhængig af tyrkisk samarbejde om migration og transit (Council).

Det betyder ikke, at disse regeringer støtter Tyrkiets Cypern-linje. De har bare brug for Tyrkiet på migration, energi eller transport. Derfor vil de nødigt gøre hver eneste EU-Tyrkiet-sag afhængig af et gennembrud på Cypern, som ingen kan sætte dato på.

Før FN-mødet

Et muligt sommermøde under FN skal samle de to cypriotiske ledere med Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien for at afprøve, om formelle forhandlinger kan genstartes. Sidste forsøg, i Crans-Montana i 2017, brød sammen (UN report S/2017/814, Cyprus Mail).

Den grundlæggende uenighed er den samme. Græskcyprioterne fastholder målet om en bizonal, bikommunal føderation, altså én stat med to samfund og to geografiske zoner. Tyrkiet og den tyrkiskcypriotiske side presser på for suveræn lighed eller en tostatsmodel. Holguíns udsatte møde i Bruxelles, som ventes i midten af juli, skal forberede terrænet.

Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne fastlægger EU’s politiske linje, har formuleret kompromiset sådan: Forholdet til Tyrkiet skal udvikles »gradvist, proportionalt og reversibelt«, og Cypern skal indgå i rammen (European Council).

Den formulering blev skabt for at holde begge EU-lejre samlet. Indtil videre viser forløbet, at EU kan holde Cypern inde i teksten. Men kun dele af forholdet til Tyrkiet kan faktisk standses med et veto. Ankara satser på resten.