Cypern låser Tyrkiets EU-gevinster

Maria Angela Holguin Cuellar, tidligere colombiansk udenrigsminister og nu FN-udsending, har i månedsvis rejst mellem Nicosia, Ankara, Athen og New York. Opgaven lyder beskeden: Hun skal få de to sider på Cypern til at blive enige om rammen for nye forhandlinger. En egentlig løsning er ikke tæt på. Alligevel er hendes penduldiplomati blevet en test af, hvem der sætter vilkårene for Europas forhold til Tyrkiet, fordi flere af Ankaras vigtigste EU-ønsker stadig politisk er bundet til fremskridt på øen (European Council, Yeni Safak).

I Athen og Nicosia handler bekymringen først og fremmest om rækkefølgen. Europa har brug for Tyrkiet i NATO, i migrationspolitikken og i regional sikkerhed. Frygten er, at de store hovedstæder først giver Ankara indrømmelser på handel og forsvar og derefter presser Grækenland og Cypern til at acceptere den løsning, der måtte følge. Holguins proces skal holde den risiko nede ved at bevare et troværdigt FN-spor, så Cypern kan argumentere for, at gevinsterne må vente.

Tyrkiets EU-gevinster går stadig gennem Cypern

EU har selv bygget den kobling ind i sine beslutninger. Det Europæiske Råds konklusioner fra både 2020 og 2024 knytter et bedre forhold til Tyrkiet til nedtrapning i det østlige Middelhav og konstruktiv deltagelse i Cypern-processen (European Council). To sager viser mekanikken. En modernisering af toldunionen kræver grønt lys fra medlemslandene i Rådet, hvor EU-regeringerne forhandler og stemmer, og Cypern kan gøre en godkendelse politisk dyr. Visumfrihed for tyrkiske borgere går formelt gennem en række kriterier, som EU-Kommissionen administrerer, men den politiske vilje i Rådet er stadig afgørende (Commission Turkey report).

Cypern kan ikke juridisk blokere enhver Tyrkiet-sag. Som EU-medlem kan landet derimod hæve prisen for næsten hver eneste af dem. Grækenland støtter linjen. Cyperns udenrigsminister, Constantinos Kombos, har sagt, at visumliberalisering, modernisering af toldunionen og det bredere forhold fortsat skal være knyttet til Tyrkiets forpligtelser på øen (ProtoThema).

Ikke alle hovedstæder ser koblingen som en hård stopklods. Flere store regeringer vil have plads til at samarbejde med Tyrkiet om handel, migration og sikkerhed uden at vente på Holguins resultater. Frankrig ønsker formelt at fastholde betingelserne, men afdækker sig samtidig gennem bilaterale forsvarsforbindelser med Cypern. Paris har underskrevet samarbejdsaftaler, der ifølge rapporter er omkring 800 mio. euro værd og knyttet til SAFE, EU’s nye lånefacilitet for forsvar, som finansierer militære projekter i medlemslandene (Cyprus Mail, European Commission). De regeringer støtter Cypern officielt. De ønsker bare ikke, at Cypern skal kunne fryse alle Tyrkiet-sager.

Øen som løftestang og aktiv

Modsigelsen bliver tydelig her. Cypern er både en uløst konflikt, der bremser EU-Tyrkiet-integrationen, og et militært knudepunkt, som EU aktivt investerer i. Nicosia har underskrevet en SAFE-låneaftale på 1,18 mia. euro og forsøger at placere sig som bagland for krisehåndtering og forsvarsindustrielt samarbejde (CNA). EU’s forsvarspenge gør Cypern mere nyttigt for europæisk sikkerhed. Det gør det sværere at køre landet ud på et sidespor, men det giver også andre hovedstæder en grund til at holde kanalerne til Tyrkiet åbne af samme strategiske årsager.

Tyrkiets afvisning af at anerkende Republikken Cypern bliver ikke inden for forhandlingslokalet. Den smitter af på almindelige internationale fora. EU kritiserede for nylig Ankara for at udelukke Cypern fra forberedelserne til COP31, FN’s klimatopmøde (Reuters via Straits Times). De samme hovedstæder, der forsvarer Cypern dér, er dog tilbageholdende med at lade øen blokere forsvarssamarbejde med en NATO-allieret, de har brug for.

Det største materielle hul ligger i Tyrkiets position. Tyrkiets udenrigsminister har sagt til Holguin, at Ankara støtter en tostatsløsning og kræver anerkendelse af tyrkisk-cyprioternes suveræne lighed. Det ligger langt fra FN’s mangeårige ramme om en føderal løsning (Yeni Safak). Meldinger om mulige elementer i en aftale, blandt andet en "løs føderation", territoriale tilbageleveringer og direkte handel for tyrkisk-cyprioterne, har ingen officiel opbakning fra parterne og bør læses som politiske prøveballoner (Kibris Postasi).

Cypriotiske embedsmænd siger, at Holguin fortsat arbejder sammen med FN’s generalsekretær, António Guterres, på at indkalde til et "5+1"-møde: de to cypriotiske sider, Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien samt FN. Mødet kan ifølge de oplysninger finde sted sidst i juli eller først i august (Philenews, UN). Holguin kan samle bordet. Hun kan ikke tvinge Europas store hovedstæder til at behandle fremskridt på Cypern som adgangsbilletten til at gøre forretninger med Tyrkiet.