Tolv lande kræver større CO2-fond efter 2030

Polen er tidligt ude i den næste kamp om pengene til Europas grønne omstilling. Tolv regeringer vil bevare og udvide Moderniseringsfonden efter 2030. Polen, Tjekkiet, Rumænien, Grækenland og andre overvejende lavere indkomstlande eller kulafhængige lande bakker op (Bankier, Reuters via Investing.com). Det viser, hvad striden reelt handler om: hvem der får de penge, EU henter ind, når virksomheder betaler for at forurene.

Sådan bliver forurening til offentlige penge

EU’s emissionshandelssystem, ETS, pålægger virksomheder at have kvoter for deres udledninger efter direktiv 2003/87/EF. Sagt enkelt gør CO2-prisen det dyrere at udlede, og auktionerne over kvoter omsætter en del af den regning til offentlige indtægter.

Moderniseringsfonden sender en del af pengene tilbage til elnet, energieffektivisering, renere elproduktion og industrielle opgraderinger i lande med større investeringsbehov, fremgår det af Kommissionens beskrivelse af fonden. Det er den aftale, Polens koalition vil forlænge: Hvis CO2-omkostningerne vender tilbage som nye energisystemer, virker ETS mere rimeligt. Hvis ikke, kan regeringer med ældre infrastruktur kalde ordningen en afgift uden modydelse.

Beløbene er allerede store. I 2024 indbragte ETS-auktioner næsten 3 mia. euro til Innovationsfonden og mere end 6 mia. euro til Moderniseringsfonden, viser Kommissionens auktionsdata. Bankier skriver, at Warszawa forventer omkring 14 mia. euro, svarende til cirka 60 mia. zloty, fra fonden i perioden 2021-2030. Det forklarer, hvorfor Polen organiserer sig, før de næste regler skrives (Bankier).

Hvem bliver skærmet

Koalitionen beder ikke om præcis det samme i alle hovedstæder. Polen vil have en stor og forudsigelig pengestrøm til omstillingen af elsektoren. Tjekkiets bekymring er mere umiddelbar: CO2-priser kan ramme varme, industri og offentlige budgetter, før investeringerne sænker regningen.

Den forskel betyder noget for husholdningerne. Den Europæiske Investeringsbank beskriver Moderniseringsfonden som et investeringsværktøj for medlemsstater, ikke som direkte kompensation til borgerne (EIB). For husholdninger kommer det skarpere pres fra ETS2, det særskilte CO2-marked for bygninger og vejtransport. Tjekkiske medier har citeret et skøn om, at ETS2 kan øge en gennemsnitlig tjekkisk husholdnings månedlige udgifter med omkring 477 tjekkiske kroner, mens den vigtigste stødpude for husholdninger ligger i Socialfonden for Klima, ikke i Moderniseringsfonden (Aktuálně.cz).

Rumænien viser infrastruktursiden af argumentet. Digi24 knytter det kommende energiprogram til mere end 5.000 MW ny vind- og solkapacitet og 3.000 MWh lagring via genopretningsplanen og Moderniseringsfonden (Digi24). Rapporten afgør ikke, hvor meget der er finansieret, kontraheret eller blot planlagt. Den viser til gengæld, hvorfor elnet og lagring står centralt i kampen efter 2030.

Den samme kvote kan ikke betale alle

Presset på ETS-pengene er allerede synligt. Kommissionen oplyser, at målet på 8 mia. euro for auktioner over kvoter knyttet til genopretningsfaciliteten og REPowerEU er nået, efter at 111.455.000 kvoter er solgt. Derfor suspenderes auktionerne frem til august 2026 (Kommissionens meddelelse). Den samme type CO2-penge er altså allerede blevet brugt til genopretning, energisikkerhed og klimainvesteringer.

Derfor hører rigere medlemslande debatten om Moderniseringsfonden som del af et bredere budgetpres. Friedrich Merz har sagt, at de nuværende EU-budgetidéer er for dyre og skævt fordelt, og han advarede om, at de kan øge Tysklands årlige bidrag med 15-20 mia. euro (den tyske regerings transskription). En større Moderniseringsfond bliver ikke automatisk en tysk regning. Men den lander i samme diskussion: hvem betaler, når forsvar, Ukraine, konkurrenceevne og klima alle vil have penge?

Det stærkeste argument for Polens koalition er praktisk. EU kan ikke blive ved med at tage betaling for CO2-udledning og samtidig efterlade fattigere energisystemer uden penge nok til at ændre sig. Den stærkeste indvending er lige så praktisk: Hver kvote, der reserveres til ét formål, kan ikke også skærme husholdninger, finansiere industri, støtte innovation eller lette presset på EU-budgettet.

De afgørende detaljer mangler stadig. Koalitionens brev er ikke offentliggjort i de citerede medier, så påstande om støtte til atomkraft bør behandles varsomt. Der findes ingen verificeret ramme for fonden efter 2030, ingen fordelingsnøgle og ingen opgørelse over investeringsbehov land for land. Den virkelige prøve bliver, om Bruxelles kan holde CO2-prisen politisk troværdig uden at gøre hver eneste kvote til en kamp mellem industri, husholdninger, fattigere medlemslande og EU-budgettet.