To centimeter holder Cernavodă i gang

Rumænske militærdykkere sprængte 3. august en klippeformation i Donau og hævede vandstanden nær Cernavodă med omkring to centimeter (Euronews România, Financial Intelligence). Ved Cernavodă, Rumæniens eneste atomkraftværk og landets største kilde til stabil elproduktion, kan to centimeter være forskellen på drift i endnu et døgn og mangel på kølevand. Floden faldt med 2-3 centimeter om dagen, og værket var ifølge myndighederne omkring fire-fem dage fra at miste tilstrækkeligt gennemløb til at kunne fortsætte driften (AGERPRES).

Ungarn viser, hvad der sker, når kølevandet slipper op. Paks-værket, som normalt leverer omtrent halvdelen af landets elektricitet (World Nuclear Association), blev gradvist lukket ned fra 27. juli, efter at Donau var faldet så meget, at pumperne ikke længere kunne hente nok kølevand fra floden. 2. august var kun én af otte turbogeneratorer stadig i drift (MVM). Begge lande bad industrivirksomheder om at skrue ned for forbruget, så husholdningerne kunne beholde strømmen.

At bygge om på floden

Pârjoaia-klippen lå tæt på et forgreningspunkt, hvor Donau deler sig i Den Gamle Donau, der forsyner Cernavodăs kølevandsindtag, og Bala-armen, som havde trukket det meste af den resterende vandføring væk. Sprængningen var den mest synlige del af en bredere nødindsats: Arbejdshold uddybede den tilsiltede indtagskanal og sænkede fire pramme lastet med sten som en midlertidig undervandsmur (Curs de Guvernare, Libertatea). Regeringen afsatte omkring 7 mio. lei til arbejdet. Det er et beskedent beløb for akut flodteknik og langt billigere end at erstatte Cernavodăs produktion med importeret strøm.

Energiminister Radu Miruță oplyste, at vandstanden steg med omkring fire centimeter, da effekten havde bredt sig nedstrøms (Digi24). Hele pakken skal efter planen give 10-12 centimeter ekstra vandstand (HotNews). Men floden falder stadig. Hydrologer vurderer, at vandføringen ved Baziaș kan nå ned på 1.350 m³/s 10. august, under det historiske minimum på 1.400 m³/s fra 1985 (AGERPRES). Sprængningen købte tid. Den ændrede ikke vejrudsigten eller vandføringen længere oppe i systemet.

Ungarns manglende megawatt blev et prisproblem for alle

I en spidsbelastningstime 4. august importerede Ungarn 3.195 MW elektricitet, mens den indenlandske produktion lå på 3.049 MW. Mere end halvdelen af landets strøm kom dermed udefra (Portfolio).

Den slags pludselig efterspørgsel løfter priserne i hele regionen. Elmarkederne i Central- og Sydøsteuropa er koblet sammen gennem grænseoverskridende auktioner: Når et land skal bruge mere strøm, end det selv producerer, byder det på import, og prisen stiger i de forbundne prisområder. 29. juli lå day-ahead-priserne, altså prisen fastsat dagen før levering, i den ungarsk-serbiske korridor i gennemsnit på 132 euro/MWh, mens enkelte timer nåede 268 euro/MWh (Serbia Energy). Terminskontrakter for den følgende uge steg til 250-263 euro/MWh (Argus). Det er dyrt at erstatte 2 GW atomkraft med spotimport under en hedebølge, hvor aircondition presser efterspørgslen op i flere lande på samme tid. Terminspriserne viser, at markedet ventede, at presset ville fortsætte.

Ikke alle værker er lige udsatte

Bulgariens atomkraftværk Kozloduy henter kølevand gennem en pumpestation i en dyb bugt. Det er en mindre sårbar løsning end Cernavodăs åbne kanal. Bulgariens energiministerium oplyste, at det ikke ventede nogen væsentlig reduktion i mindst tre uger (BTA). Østrig er den tydeligste kontrast. VERBUND, landets største vandkraftoperatør, rapporterede, at elproduktionen i første halvår 2026 lå 9,8 % under året før (VERBUND), men Østrig eksporterede stadig strøm i juni (APG). Landet havde nok anden produktionskapacitet og fleksibilitet i elnettet til at absorbere den samme tørke.

Rumænien kan købe dage med pramme, uddybning og sprængninger. Men hvis varmere somre med lavere vandstand bliver ved med at vende tilbage, kan kølevand ikke blive ved med at være noget, man løser som en akut teknisk opgave fra uge til uge.