Costa Rica og Paraguay dominerer Atlas Nexus

Belgiens føderale politi præsenterede 21. september Operation Atlas Nexus som en samlet, multinational indsats: Mere end 490 personer blev anholdt, og 156,9 ton narkotika blev beslaglagt i 34 lande (La Libre, Garda). Operationen fandt sted. Men den samlede nationalt adskilte sager under én paraply, ikke ét koordineret angreb på én organisation. Den geografiske fordeling viser samtidig, at resultaterne især kom fra lande langt fra Europa.

To lande står for størstedelen af resultaterne

Costa Rica stod for omkring 375 af de 490 anholdelser samt beslaglæggelsen af mere end 27,8 ton narkotika, 181 skydevåben og 169 ejendomme. Costa Ricas efterforskere pegede på et konkret netværk, »Pecho de Rata«, og på en efterlyst person med forbindelse til en kokainrute fra Colombia via Costa Ricas caribiske kyst og videre mod Europa (La Nación).

Paraguay bidrog ifølge oplysninger med yderligere 104,96 ton cannabis og otte anholdelser (DHnet). Tilsammen står de to lande for langt størstedelen af både anholdelserne og de beslaglagte stoffer.

Irland leverer det bedst dokumenterede europæiske resultat. I juni og juli 2026 rettede irsk politi og toldvæsen blikket mod kokain, der var skjult i importeret træ fra Sydamerika. Omkring 24 kilo blev fundet i Dublin Havn i en container, der havde været gennem Rotterdam (Garda, TheJournal.ie). De irske myndigheder oplyste, at mindst én efterforskning fortsat var åben (Garda). Uden for Irland bliver det offentliggjorte europæiske regnskab hurtigt tyndt.

Europas vigtigste smuglerlande mangler i opgørelsen

Nederlandene, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal har alle havne og smugleruter, der gør dem oplagte deltagere. Alligevel knytter de gennemgåede pressemeddelelser og medieberetninger ingen anholdelser eller beslaglæggelser under Atlas Nexus til disse lande. Rotterdam optræder som transitsted i den irske sag, ikke som gerningssted for en nederlandsk politiindsats (NU.nl). Italienske medier nævnte italienske embedsfolk i koordinationssystemet, men beskrev ingen italiensk politiaktion (ANSA).

Det beviser ikke, at landene intet foretog sig. Oplysninger kan være blevet delt fortroligt. Men de samlede tal ledsages ikke af en opgørelse land for land. Belgiens føderale politi offentliggjorde totalen, mens de nationale myndigheder sidder på de underliggende sager. Det, der mangler, er en offentlig fordeling af, hvilken regering der leverede hvilke resultater.

Koordineringen virkede. Opløsningen af netværk er ikke dokumenteret.

Atlas Nexus blev gennemført under EMPACT, EU-Rådets ramme for koordinering af medlemslandenes indsats mod organiseret kriminalitet (Council). Europol, Frontex og Interpol støttede operationen. Ingen af disse organer kan anholde eller retsforfølge personer. Hver ransagning, frihedsberøvelse og retssag var en national handling efter national lovgivning.

Resultaterne fra Costa Rica kommer tættest på at vise, at efterforskerne svækkede selve netværket: Der er navngivne mistænkte, en påstået rute og identificerede ejendomme. Resten af opgørelsen ligner i højere grad beslaglæggelse af varer, hvor narkotika bliver stoppet, uden at det er dokumenteret, at organisationerne bag blev svækket. Som FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet har dokumenteret, kan store beslaglæggelser godt finde sted samtidig med rekordstor produktion og et stabilt udbud (UNODC).

Det finansielle billede styrker tvivlen. Ifølge NU.nl oplyste myndighederne, at de havde beslaglagt omkring 135.000 dollar i kontanter og kryptovaluta. Ejendomme, smykker og andre aktiver blev også beslaglagt, men deres værdi blev ikke offentliggjort. Uden en brugbar opgørelse over den økonomiske skade på netværkene hviler påstanden om, at smuglerorganisationer blev opløst, primært på mængden af beslaglagt narkotika.

Belgiens føderale kriminalpoliti i Liège spillede en reel rolle ved at hjælpe nationale myndigheder med at koordinere på tværs af tidszoner og retssystemer (La Libre). Det arbejde har værdi. Først når betegnelsen »belgisk ledet« skjuler, hvor razziaerne faktisk fandt sted, og hvem der skal føre sagerne gennem domstolene, bliver den misvisende.

Den offentliggjorte dokumentation viser et grænseoverskridende samarbejde. Påstanden om, at transatlantiske netværk er blevet opløst, kræver sammenkædede sigtelser og retligt prøvede sager på tværs af de 34 jurisdiktioner.