To skibe ramt, ingen eskorte i Sortehavet

Tirsdag aften ledte redningshold ud for Bulgariens kyst stadig efter 11 søfolk fra fragtskibet HS Dignity, der blev sænket af et droneangreb tidligt om morgenen. Bulgariens seneste opgørelse lød på en besætning på 16, hvoraf fem var reddet (BTA). På en uge var det det andet skib, droner havde sænket nær Bulgarien. Kyststaterne har talt om at beskytte skibsfarten, men har ikke meldt om patruljer eller eskorte.

To skibe, samme nat

Det første nødkald kom fra Chelsea 3, et maltesisk skib, der blev ramt omkring 16 sømil fra byen Byala. En bulgarsk grænsepolitibåd tog alle 15 besætningsmedlemmer om bord (Bulgariens indenrigsministerium, BTA). Maltas udenrigsminister, Chris Fearne, oplyste, at fire var lettere såret, og opfordrede til sikker passage (Chris Fearne).

HS Dignity, der sejlede under Guinea-Bissaus flag, sank. To handelsskibe, der kom forbi, samlede de overlevende op (NOVA). Bulgariens forsvarsminister havde tidligere oplyst andre tal: seks reddede og ti savnede. Ingen officiel redegørelse har siden bragt tallene på linje (BNR).

Den 6. oktober sænkede droner Alfa Watan nær Bulgarien, og Sofia indstillede senere eftersøgningen efter skibets besætning (BNT). Det angreb fik Bulgarien til at søge dialog med nabolandene (To Brief).

Samtaler, men ingen eskorte

Efter tirsdagens forlis blev Bulgariens premierminister Rumen Radev og hans rumænske modpart, Ilie Bolojan, enige om i princippet at styrke samarbejdet om sikker sejlads (Radio România). De ønsker, at Türkiye deltager. I de offentliggjorte redegørelser er der endnu ikke nævnt nogen tyrkisk forpligtelse.

Bulgariens forsvarsminister ringede til sine rumænske og tyrkiske kolleger og pressede ifølge ministeriet på for fælles overvågning og efterretningsdeling med NATO (BTA). Ingen af referaterne nævner et patruljeskib, en eskorterute eller en dato for, hvornår indsatsen skal begynde.

De tre landes flåder har allerede én fælles opgave: en maritim gruppe, der skal finde og rydde søminer, og som efter planen er indsat fra 6. til 20. oktober (den rumænske flåde). I juli blev opgaven udvidet til også at beskytte infrastruktur på havbunden, men ikke til at eskortere handelsskibe eller standse droner (det rumænske forsvarsministerium). Besætningerne på fragtskibene får ingen beskyttelse mod den trussel, der nu sænker dem.

Geografien forklarer, hvorfor kyststaterne er afgørende. Türkiye kontrollerer stræderne ind til Sortehavet, og Montreux-konventionen, traktaten der regulerer stræderne, begrænser krigsskibe fra lande uden kyst ved Sortehavet til højst 21 dage (det tyrkiske udenrigsministerium). Fjerne allierede kan sende skibe ind på skift, men kan ikke holde en flåde dér på ubestemt tid.

NATO og EU arbejder ad forskellige kanaler, og ingen af dem har sendt skibe af sted. NATO's generalsekretær, Mark Rutte, sagde, at alliancen ville følge situationen og tilpasse indsatsen efter behov, men meldte ikke om nogen udsendelse (BNT). António Costa, formand for Det Europæiske Råd, der samler EU's stats- og regeringschefer, satte angrebene på dagsordenen for mødet 15.-16. oktober (Det Europæiske Råd). Topmødet kan lægge pres på regeringerne, men råder ikke over krigsskibe. De er under national kontrol, og landene kan sende dem alene eller beslutte en fælles indsats gennem NATO.

EU har også en konkret interesse i sagen. Chelsea 3 sejler under et EU-lands flag, og sporingsdata viste, at HS Dignity var på vej mod Brăila, en rumænsk havn ved Donau, der fører varer videre ind i kontinentet (Reuters).

Hvem sendte dronerne?

Radev sagde, at Bulgarien ikke havde solidt belæg for at anklage nogen. Samtidig mente han, at udfaldet tjente Rusland, og indkaldte Moskvas ambassadør, Eleonora Mitrofanova (den bulgarske regering). Hun sagde, at hun ikke havde oplysninger fra det russiske forsvarsministerium, og foreslog uden at fremlægge belæg, at en tredjepart kunne forsøge at fremprovokere en krise.

Efterforskerne har kun få spor. Der blev ikke fundet rester af dronerne efter de tidligere angreb, og 12. oktober bad Bulgarien EU og NATO om teknisk hjælp til at spore, hvor dronerne kom fra (den bulgarske regering).

Ud fra deres offentlige udtalelser har Sofia, Bukarest og Ankara drøftet beskyttelse af skibsfarten, men ikke meldt om en eskorteløsning. Områdets eneste fælles flådemission er fortsat rettet mod søminer. Indtil en af regeringerne melder om mere, sejler besætninger på vej mod Donau uden beskyttelse gennem farvandet, hvor eftersøgningen efter de savnede søfolk fra HS Dignity stadig står på.