Ukraine afviser landbrugslofter uden slutdato

Ukraine vil acceptere midlertidige lofter over landbrugssalget og en gradvis indfasning af EU’s landbrugsstøtte efter et medlemskab, men ikke begrænsninger uden slutdato. Det siger landbrugsminister Taras Vysotskyi til POLITICO. EU-Kommissionen foreslog sådanne begrænsninger i denne uge, men har ikke afklaret, om de nogensinde skal ophøre. Hvad et ukrainsk medlemskab vil betyde for landmænd på begge sider, afhænger af, hvordan spørgsmålet bliver afgjort.

Hvad Bruxelles konkret foreslår

I et dokument vedtaget 6. oktober foreslog Kommissionen at undersøge mulighederne for at »begrænse den økonomiske støtte og markedsadgangen markant for følsomme landbrugsvarer« (Kommissionens meddelelse). Dokumentet nævner ingen bestemte varer, fastsætter ingen kvoter og angiver ingen udløbsdato.

EU’s udvidelseskommissær Marta Kos sagde, at EU er nødt til at beskytte sine landmænd. Euronews skrev, at hvede og korn kan blive de vigtigste mål.

Dokumentet samler to forskellige begrænsninger. Den første gælder salget. Et EU-medlem kan normalt sælge varer overalt på det indre marked, fordi EU-traktaterne forbyder kvoter på handel mellem medlemslandene (TEUF). Et salgsloft ville undtage udvalgte ukrainske varer fra den regel.

EU har tidligere begrænset importen af ukrainsk korn, men kun mens Ukraine stod uden for Unionen. I 2023 begrænsede EU importen af fire afgrøder i fem frontlinjestater og lod derefter ordningen udløbe (Kommissionen). Det var en grænseforanstaltning over for varer fra et land uden for EU og siger derfor kun lidt om et loft over et medlemslands salg.

Den anden begrænsning gælder støtten. Den ville sænke de beløb, ukrainske landmænd modtager gennem den fælles landbrugspolitik (CAP), EU’s system for landbrugsstøtte, uden at begrænse salget med så meget som ét ton. Bekymringen handler om omfanget. Bruegel anslog i 2024, at uændrede regler ville give Ukraine omkring 85 mia. euro over syv år (Bruegel). Det var en beregning, ikke et tilbud.

Her findes en EU-model, men den var midlertidig. Landmænd i de lande, der blev medlemmer i 2004, begyndte med direkte betalinger på 25 % af det beløb, som landmænd i de daværende EU-lande modtog. I 2013 nåede de samme niveau (tiltrædelsesakten fra 2003). Vysotskyi siger, at Kyiv vil acceptere en sådan indfasning, hvis den har en slutdato.

Hvem skal sige ja

Kommissionens dokument er et udgangspunkt. Før en begrænsning kan blive bindende, skal medlemslandenes regeringer først blive enige om EU’s forhandlingsvilkår. Den endelige ordning skal derefter skrives ind i en tiltrædelsestraktat.

Ifølge EU-traktatens artikel 49 skal alle medlemslandenes regeringer godkende traktaten, Europa-Parlamentet skal give sit samtykke, og hvert land skal ratificere den (EU-traktatens artikel 49). Ukraine skal også underskrive. Dermed har hver EU-hovedstad vetoret, og det har Kyiv også.

Presset mærkes tydeligst i Polen. Den polske tv-station RMF24 fremstillede planen som en imødekommelse af et centralt polsk krav og vurderede, at Polen ville få svært ved at støtte ukrainsk medlemskab uden begrænsningen. Det er RMF24’s udlægning af forslaget, ikke en udmelding fra den polske regering.

Hvem kommer til at bære prisen for et loft over salget

Et salgsloft vil ikke beskytte hele Europas landbrug lige meget. EU’s import af korn fra Ukraine var 4,4 mia. euro værd i 2024 ifølge Eurostat. Spanien, Nederlandene og Italien stod for næsten 80 % af aftaget, hovedsageligt til dyrefoder og forarbejdning (OSW).

Et permanent loft ville beskytte kornavlere tæt på EU’s østgrænse. Husdyrbrug og møller længere mod vest kan få højere produktionsomkostninger, afhængigt af loftets udformning. Et loft over støtten rejser et andet spørgsmål: Hvordan skal EU’s kommende landbrugsbudget fordeles? De budgetter er endnu ikke fastlagt.

Kommissionen siger, at ordningerne vil indgå i dens udkast til forhandlingsvilkår på landbrugs- og regionalområdet (Kommissionens meddelelse). Foreløbig er der ikke fremlagt noget bindende loft. Men ud fra det, der foreligger nu, skal et permanent loft over salget stå i en traktat, som Ukraine selv skal underskrive. Landbrugsministerens udmelding udelukker den løsning for nu.